Kurset er et unikt tilbud til dig som skal have finpudset din viden, eller til dig som aldrig har fået formel undervisning i de musikalske fag. Du vil modtage undervisning i fagene som er beskrevet her på siden, bemærk at der ikke undervises i hovedinstrument og sammenspil på kurset. Det Benhårde Musikkursus er et fuldtidsstudie på min. 25 timer om ugen. Undervisningen er fordelt mandag til fredag
mellem kl. 9-15. Der er ingen formelle optagelskrav til Det Benhårde Musikkursus, dog skal du være fyldt 17 år. Vi forventer at du har en del erfaring med et eller flere hovedinstrumenter, fx klaver, guitar, sang, blæseinstrumenter, trommer mm. Du skal være velfunderet på mindst et hovedinstrument og være bekendt med de mest basale musikteoretiske begreber som fx tonenavnene, rytmekendskab/forståelse, enkel nodelæsning (fjerdedele og ottendedele og de tilsvarende pauser) Derudover forventer vi at du gennem kursusforløbet udviser engagement og interesse. Der vil være en del hjemmearbejde, betinget af den enkelte deltagers aktuelle faglige niveau. Vi forventer at vores kursister selv er ansvarlige for fremmøde samt er selvkørende i forhold til hjemmearbejde. Du skal have adgang til klaver/keyboard som forberedelse til timerne. Vi tilbyder engageret og kompetent undervisning af lærere som alle er uddannede på et af landets konservatorier eller universiteter. Alle undervisere på kurset er udøvende musikere i forskellige sammenhænge og har mange års undervisningserfaring på deres respektive fagområder. Vi er Jyllands eneste bud på et kursus som kan forberede dig til optagelse til de vidergående musikalske uddannelser. Derfor, spild ikke din tid, men meld dig til Det Benhårde Musikkursus. Se kommende kurser og tilmeld dig ved at klikke http://detbenharde.dk