Kris Lorenzen

Hvad bruger du maden til?

Går du i køleskabet/skabet når du keder dig, bliver rastløs eller føler dig ensom?

Så er du må ingen måde alene.

Det er helt normalt at ty til mad eller søde sager, fordi det kan føles selvkærligt og omsorgsfuldt. Eller bare en god beskæftigelse, hvis du ikke ved hvad du skal give dig til.

Men det er ikke altid at mad eller søde sager er det mest omsorgsfulde valg.

Før at du kan gøre noget andet, så kan det være en start, at være nysgerrig på det behov du opfylder med maden.

Hvilket behov har du?
Og hvad kunne være en anden handling, som ville dække dette behov?

Når du først kender dit behov er det nemmere at finde en anden handling end mad.

Det tager tid at lære noget nyt, huske det og mestre det.

Og når du læser det, så nikker du måske – men når det kommer til dig selv, så er sagen en anden.

Mange af mine klienter håber, forventer og ønsker at deres forhold til mad, kan ændres hurtigt og nemt, men det kan det for langt de færreste.

Og hvis du husker tilbage, til dengang du lærte at tælle kalorier eller lærte reglerne for en ny kur.
Så tog det vel også tid?

Hvor mange kalorier er der i denne fødevare?

Må jeg få havregryn på denne kur?

Du har sikkert både hentet apps, købt bøger og brugt google til hjælp.

Hvordan kan du forvente at 10, 20 måske 30 års kamp med maden kan fikses med det vons?

For mange af mine klienter handler det om at genlære at lytte til kroppens signaler, øve sig i at spise det forbudte, opleve at de må få det igen i morgen.

Sige nej, fordi de mærker efter i stedet for at sige nej, fordi de ikke må.

Det tager tid at lære, øve sig og mestre. Særligt hvis det er 10, 20 måske 30 år siden du har mærket efter sidst – måske kan du slet ikke huske at du har mærket efter.

Det er en proces, at få et mere fleksibelt og frit forhold til mad.

Og det er ofte en proces, hvor det både går op og ned – med gode og dårlige dage.

Og det er helt normalt.

Andet ville da være unormalt.

Måske har du kæmpet med maden siden dine teenageår, hvor du startede på den første slankekur, og forsøgte at kontrollere maden.

Som årene er gået har du måske forsøgt med mere og mere kontrol, men det ender alligevel i overspisning og dårlig samvittighed.

Hvis du som mange har kæmpet med maden i mange år, kan du så forvente at det er nemt at vende dine tankemønstre, dine copingstrategier og dine vaner?

Nej vel.

Det tager tid, øvelse og tålmodighed at få brudt med de gamle mønstre.

Og derfor kan det være en god ide, at øve sig i at være i processen og følge op- og nedture i stedet for at kæmpe imod.

Lære at nedturende, være nysgerrig og øve sig. Og fejre de små sejre og være glad også i processen.

Jeg ved godt at det ikke er nemt, men det er kærligt ment.

Måske har du også ranglistet forskellige fødevare, så noget er bedre end andet – og måske også opdelt i forskellige kategorier.

Broccoli, gulerødder og kål er selvfølgelig bedre grønsager end agurk, tomat og salat.

Eller

Rugbrød er bedre end lyst brød.

Eller

Mørk chokolade er bedre end lys chokolade.

Men hvad gør denne opdeling egentlig ved dig?

Hjælper den dig til at kunne nyde det du har mest lyst til? Eller får den dig hele tiden til at føle at du gør noget forkert?

Jeg gætter på den sidste.

For opdelingen af fødevare gør, at du hele tiden kan risikere at gøre noget forkert.

For det vil være mere rigtigt at vælge broccoli frem for agurk.
Men det kan medføre, at du slet ikke vælger grønsager, for så kan det hele være lige meget.

Ved at øve dig i, at give maden samme værdi – så dine valg bliver ud fra dine præference, vil du ikke længere have samme risici for at gøre noget forkert – og dermed kan det hele ikke være lige meget.

Rigtig mange af mine klienter bruger 95% af deres tanker, på at tænke på mad.

Og rigtig mange har et stort ønske om, at kunne slippe for alle disse tanker.

Det forstår jeg virkelig godt, og derfor er det også en vigtig del af arbejdet, mod et fleksibelt forhold til mad.

Men med et fleksibelt forhold til mad, vil du stadig tænke på mad.

Du vil bare ikke bruge alt din energi på det.

Men du vil fortsat tænker på aftensmad i aften, hvad du kunne ha lyst til.

Om resterne skal med til frokost i morgen.
Eller om du er mere sulten og dermed skal have portion nummer 2.

Det er helt normalt at tænke på mad, det må bare ikke blive til bekymringer, grublerier og dårlig samvittighed – den del er vigtig at få arbejdet med.

Bruger du din ferie på at kæmpe med din indre dialog, i stedet for at hygge dig og slappe af?

En indre dialog, hvor du er i konstant diskussion med dig selv, om du nu burde have spist dit, eller at du burde have sagt nej tak til dat.

En indre dialog der tynger dig med dårlig samvittighed, over dine madvalg.

Hvor meget ferie er der egentlig over det?

Ikke forstået på den måde at ferie handler om, at give slip og bare takke ja til alle fristelser.

Men mere en overvejelse over, om denne dårlige samvittighed fylder for meget.

Om den også fylder når du har mærket efter og valgt den gode is, som du virkelig har lyst til og som du sidder i solen og nyder – og alligevel kommer den lille indre stemme op og skaber dårlig samvittighed.

Hvis den dårlige samvittighed har fyldt i mange år, kan det være en lang proces, at få den til at forstå at den ikke altid hjælper.

En start er at registrere den og acceptere at den er der, men ikke lade den blive en grim eftersmag.