13/01/2020
NÅR MØRKET TAGER OVER...
I weekenden var jeg i biografen og se den fantastiske danske film "De forbandede år", med det underliggende spørgsmål; "hvad gør du, når ondskaben banker på døren?"
Det har inspireret mig til dette indlæg...
Filmen har arbejdet i mig, og en om-formulering af ovenstående spørgsmål, er i mig blevet til; "hvad gør du, når mørket tager over?"
Hvad sker der med os mennesker, i vores indre, når vi rammes i vores eksistentielle grundvold, når vi bliver så ramt i vores selvforståelse, at det vi troede var livet, pludseligt, og for altid, er forandret?...
Hvad sker der med os mennesker, når mørket lægger sig over vores indre; når lyset og livsfuldheden erstattes af meningsløshed, formålsløshed, apati, resignation, afmagt, opgivelse og kollaps?...
Hvad sker der med os mennesker når livet bliver så svært at være i, at selv-skade og tanker om at slippe livet, bliver en måde at overleve på; en selv-destruktiv væren-i-verden?...
At kunne møde vores indre smerte, pludseligt opstået, eller som en del af et livstema, er vejen til at skabe en naturlig balance mellem lyset og mørket.
Lys og mørke er komplementære; de er hinandens modsætninger, men også hinandens forudsætninger; mørket eksisterer på baggrund af lyset og omvendt, de er polariteter; i naturen, som i den indre menneskelige psyke.
Når vi sidder fast i enten lyset el. mørket er det en polarisering, og det medfører lidelse.
Det lyder paradoksalt at det kan medfører lidelse at være i polariteten "lys", men det medføreren en ubalance som betyder at de mørke sider af menneskelivet bliver lagt i skyggen, og derved kommer til at få stor indflydelse på vores liv; jo mere vi vender ryggen til det, jo mere vi flygter fra det, jo mere vil det kræve at få opmærksomhed i vores bevidsthed...
På et tidspunkt kan dæmningen bryde sammen, og vi bliver oversvømmet af det vi har søgt at holde ude.
Når mørket tager over, når krisen er trådt ind og smertens hav er i oprør, er det en gylden mulighed for at skabe en større balance i vores indre; mellem lyset og mørket, hvis vi har mod og tillid til at gå ind i processen.
Personligt har jeg dybde erfaringer med alt ovenstående; i min livshistorie, som i mine udviklingsprocesser!
Jeg ved af erfaring, at mødet med mørket; at anerkende det som en del af vores liv og eksistens, men ikke at lade det opsluge os, medfører at det transformerer sig til noget vi kan være med, og at der således skabes basis for en større indre balance, en udvidet harmoni i vores indre psykiske liv, og derved også i vores relationer og omverden.
Lyset, i mørket, er stjernerne...
De bedste ønsker om alt godt til alle...
