Mcpherson.dk

Mcpherson.dk

Del

Vi formidler selvtillid i mødet med den problemskabende borger.

Photos from Mcpherson.dk's post 13/03/2026

En tur i det syddanske
Endnu en gang havde vi fornøjelsen af en tur til grænsen. Denne gang for at afprøve vores nye lærings- og træningskoncept “Fordi det usagte også taler” – et program, der tager udgangspunkt i en enkel erkendelse: Når et nervesystems behov for anerkendelse, forståelse eller accept bliver mødt, kan der opstå ro.
Vi blev mødt af en engageret og nysgerrig gruppe medarbejdere, som bidrog aktivt og positivt i undervisningen. Det gjorde dagene både levende og lærerige.
Der er ingen tvivl om, at Silas og jeg også selv gik derfra med en stærk oplevelse af, at vores eget behov for anerkendelse og accept blev mødt.
Til ledelse og medarbejdere i det syddanske – tusind tak for to fantastiske dage i jeres selskab. 🙂

Photos from Mcpherson.dk's post 27/11/2025

McPherson sender en stor tak til Vejen Kommune

Endnu et FTTU-forløb er rundet af – og hvilket efterår det har været!

Et kæmpe tak til alle de medarbejdere fra ældreplejen i Vejen Kommune, der har deltaget. Jeres nysgerrighed, engagement og smittende humør har skabt et læringsrum fyldt med energi, refleksion og lyst til at udvikle sig.

Det er inspirerende at møde medarbejdere, der tager ansvar for både egen faglighed og borgernes trivsel. I har vist mod til at udforske nye perspektiver, skærpe jeres kompetencer og styrke den tryghed, der gør en forskel i hverdagen.

Tak for tilliden – vi glæder os allerede til næste kapitel sammen.
😀😀

Photos from Mcpherson.dk's post 19/11/2025

Så er vi igennem det sidste modul – et forløb, der tog fat på et både abstrakt og udfordrende tema: de liminære linjer i Dave Snowdens *Cynefin Framework* – tærsklen mellem de forskellige situationsdomæner.

Vi arbejdede med, hvordan en tilsyneladende enkel situation kan udvikle sig til en kompleks, hvordan vi finder vejen tilbage, og hvordan vi undgår, at situationen ender i kaos.

Medarbejderne engagerede sig, delte praksisfortællinger og bidrog aktivt i træning, analyse og dialog.

Et stort tak til alle for jeres indsats og engagement – I var med til at gøre et abstrakt emne konkret, håndgribeligt og levende i hverdagen.
Silas og jeg glæder os allerede til næste gang, hvor vi alle er samlet igen. 😀

06/11/2025

Mennesker, der gør en forskel – hver eneste dag.
Når faglighed, nærvær og mod mødes, sker der noget særligt.

Et stort tillykke til Vejen kommune og medarbejderne i ældreplejen, som i sidste uge blev kåret som Danmarks bedste kommune på ældreområdet!
En velfortjent anerkendelse til de mange medarbejdere, der hver dag skaber tryghed, støtte og omsorg for de borgere, der har allermest brug for det.

Vi har haft fornøjelsen af at undervise medarbejdere i Vejen Kommunes ældre- og hjemmepleje siden 2016 – og vi kan kun bekræfte, at de er både kompetente, engagerede og fulde af faglig stolthed.

Denne pris er ikke blot et skulderklap, men et bevis på, at investering i medarbejdernes psykologiske tryghed og professionelle handlekraft betaler sig – både menneskeligt og organisatorisk.

En særlig tak til alle deltagere på årets Fra Truet Til Udfordret-forløb – vi glæder os til at fortsætte rejsen sammen med jer i de kommende uger.

Photos from Mcpherson.dk's post 25/10/2025

Hjemme igen efter en fantastisk tur til Kruså.
Vi havde fornøjelsen af at præsentere en koncentreret udgave af Fra Truet Til Udfordret for en gruppe engagerede og dygtige medarbejdere i ældreplejen.
En stor tak til jer for den varme modtagelse, for jeres aktive deltagelse og for de stærke personlige refleksioner, som skabte både perspektiv og dybde i undervisningen.
Det var en fornøjelse at møde jer. Vi håber, at vores veje krydses igen. 🙏😊

06/10/2025

Tallene fra Rigspolitiet rammer hårdt:

2.434 offentligt ansatte har på bare et halvt år anmeldt vold eller trusler i forbindelse med deres arbejde. Sygeplejersker, socialrådgivere og medarbejdere i borgerservice står på første række – ofte uden tilstrækkelig støtte, når situationerne eskalerer.

Vi møder hver uge dedikerede fagpersoner, der ønsker at hjælpe og skabe værdi, men som samtidig må navigere i borgeres frustration, desperation og til tider aggressivitet. Det slider – både på fagligheden og på lysten til at blive i jobbet.

Det er derfor afgørende, at vi investerer i psykologisk tryghed og handlekraft med overblik. Ikke kun individuelle teknikker, men en kultur og ledelse, der skaber ro og retning midt i komplekse møder.

For vold og trusler er ikke bare hændelser – det er et arbejdsvilkår, vi skal adressere systematisk, hvis vi vil bevare dygtige mennesker i velfærdsfagene.

Photos from Mcpherson.dk's post 22/03/2025

Stilhed efter stormen
•To tomme lokaler.
•To øjeblikke af stilhed.
•Lige efter undervisningen er slut.

Men i denne stilhed ligger noget andet: Efterklangene fra latter, alvor, erkendelser og modige refleksioner.

Vi har netop afsluttet undervisning i "Fra Truet Til Udfordret" med grupper af mennesker, der hver dag står midt i komplekse og uforudsigelige situationer – og gør det med en styrke, som sjældent får den opmærksomhed, den fortjener.

Disse medarbejdere, arbejder med mennesker i sårbare livssituationer.
De skaber tryghed, værdighed og relationer – selv dér, hvor det er allersværest.
De er limen i vores velfærdssamfund.
Og de fortjener al den anerkendelse og respekt, vi kan give dem.

Det er ikke bare et job. Det er en livsopgave.
Og det er en ære at få lov at bidrage til deres rejse fra oplevelsen af at være truet – til følelsen af at være fagligt udfordret og styrket.

Tak til jer. 🙏🏼
Det er i jeres hænder, at trygheden får liv.

Photos from Mcpherson.dk's post 07/03/2025

Foråret er over os, solen skinner, og undervisningen i “Fra Truet til Udfordret” er i fuld gang! Endnu en gang er vi blevet mødt med hjertevarme, engagement og stor interesse for indholdet.

Som undervisere er det en gave at møde medarbejdere, der aktivt bidrager til at gøre undervisningen levende, let og lærerig. Et stort tak til ledere og medarbejdere i det nordlige for jeres dedikation!

Vi glæder os til at møde jer igen i næste uge og fortsætte transformationen fra truet til udfordret – så vi sammen kan styrke både arbejdsglæden og det borgernære samarbejde.
😀😀

21/02/2025

Så er alle bøger og alt undervisningsmateriale samlet og vi er klar til at drage nordpå i næste måned

Vi glæder os til at møde alle de nye engagerede deltagere på vores Lærings- og Træningsforløb “Fra Truet Til Udfordret” og vil gøre vores bedste for at” klæde” medarbejderne på til at forstå, forebyge og håndtere uforståelig adfærd.
Rigtig god weekend til jer alle 😀

10/02/2025

Så er bøgerne til næste måneds undervisning kommet fra forlaget “Munksgaard” - nu mangler vi bare vores undervisningshæfter fra trykkeriet og så er vi klar til at drage nordpå 😀☀️ - vi glæder os til endnu engang at møde tre hold af oplagte og engagerede SoSu’er ☀️😀

Vil du plassere din skole på toppen av Skole-listen i Aarhus?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Telefon

Internet side

Adresse


Aarhus
8200

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 17:00
Tirsdag 09:00 - 17:00
Onsdag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 17:00
Lørdag 09:00 - 17:00
Søndag 09:00 - 17:00