02/07/2026
Årets studentertale blev holdt af August Kudahl Larsen fra 3bk1.
TAK for en meget flot tale. Hele talen kan læses lige her:
Dimissionstale 2026
Kære medstudenter, forældre, lærere og ansatte - alle jer der er mødt op i dag
Da jeg først blev spurgt, om jeg ville holde årets dimissionstale, blev jeg naturligvis beæret, men alligevel var det første jeg tænkte: “Hvorfor mig?”
For hvad skulle gøre mig særligt egnet til at holde denne tale? Hvorfor er det mig, der skal stå her i dag foran alle jer?
Men lige så hurtigt gik det også op for mig, at denne tale heldigvis ikke skal handle om mig, den skal handle om os.
Fordi det der kvalificerer mig til at holde denne tale i dag, er netop dét, at jeg er en del af et “vi” Og det er netop det “vi” det skal handle om i dag.
Det betyder ikke, at denne tale ikke er personlig. Jeg er mange ting som person, og i kender mig sikkert alle for noget forskelligt. Men i dag er det vigtigste ved min person, netop det, at jeg er en af jer.
At vi er dem, der har lavet afleveringer til tiden, vi er dem, der har afleveret få minutter før deadline og vi er også dem, der har afleveret på den forkerte side af deadline. Vi er dem, der har haft frustrationer, men vi er i lige så høj grad dem, der har haft festligheder.
Vi har haft op- og nedture, for der er ingen manual til at blive student, men vi står alle her i dag og har fundet vores egen vej.
Og måske er det netop det smukke ved vores årgang. Vi har ikke været ens.
Vi har haft forskellige interesser, forskellige holdninger og forskellige planer for fremtiden.
Nogle har følt sig hjemme i laboratorierne, andre i samfundsdebatten og andre igen i litteraturen. Men selvom vi har gået forskellige veje gennem gymnasiet, så har vi gået dem side om side. Vi er blevet klogere på verden og bestemt også på hinanden.
Denne dag skal handle om os, der har gået her i 3 eller endda 4 år, men også om dem, der er kommet med undervejs.
Denne dag skal handle om os, der dannes på Marselisborg
Denne dag skal handle om os, der danner Marselisborg
Denne dag skal handle om os, der er elever, men også dem der er undervisere, dem der holder skolens maskineri kørende, dem der er ledelse og resten af alle dem der gør Marselisborg til Marselisborg. For mangler én styrter vi alle.
Jeg står her og ser rækker af hvidt; Huer, skjorter og kjoler.
Og passende kan man jo tænke på hvad ”De Hvie” siger, ”spredte skal vi styrte, men samlede skal vi stige”. For jeg synes, at det er netop, hvad vi har gjort.
Vi er steget gennem sammenhold. Vi er steget fra nervøse og generte 1.g’ere, der ikke var andet end fyld på gangene og i kantinen.
Vi er steget fra DHO-skrivere til SRO-skrivere og endeligt til SRP-skrivere
Vi er steget og blevet til fuldendte Marselianere.
Vi er blevet studenter.
Denne dag skal handle om hver og en af os.
For vi er Marselisborg og det vil vi altid være.
Selvom denne dag markerer en overgang til noget nyt.
Vi vender siden og et kapitel er slut.
Vi har valgt naturfagligt.
Vi har valgt samfundsfagligt.
Og vi har valgt humanistisk.
Men hver og en af os har valgt rigtigt, for vi har valgt Marselisborg.
Vi har startet nye fag og udforsket det ukendte.
Vi har afsluttet fag og lukket bøger i for sidste gang.
Vi har sagt farvel til én rektor.
Vi har budt velkommen til én ny.
Vi har været gennem strejker i kampen for vores alle sammens Marselisborg.
Vi har oplevet et Marselisborg med splittelse og trivselsproblemer, men vi har også set forbedringen og mærket den på egen hånd.
Vi har oplevet, hvor meget vores lærere kan gøre for os, når de får de rette rammer.
Vi må derfor også huske at takke hver og en, der står her i dag, fordi netop hver og en har gjort, at vi kan stå her i dag som studenter.
Men der er også nogen, som ikke har haft deres hverdag på Marselisborg, og som alligevel har været en del af rejsen.
Vores familier, forældre og andre nære, som har lyttet til frustrationer over afleveringer, eksamener og lange skoledage.
Dem, der har spurgt hvordan det gik, også når vi ikke havde lyst til at svare.
Dem der har været ekstra gode til at spørge ”hvordan gik det?” og ”er du tilfreds?” i stedet for ”hvad fik du?”.
Dem, der har støttet os, troet på os og hjulpet med at holde fokus på det vigtige, ja hjulpet os frem til netop denne dag.
De fortjener en stor tak.
Vi har også været på studieture og lært nye mennesker at kende, men også lært os selv at kende. For i mødet med nye mennesker og nye kulturer har vi lært meget mere end vi ellers kunne i vores trygge lokaler her mellem skov og hav.
Vi har opdaget de usete sider af hinanden og af os selv - og vi har dannet relationer der vil huskes og holde for livet.
Vi har haft læseferier og vi har haft eksamener.
Vi har fået karakterer og vi har grint og vi har grædt.
Men vi skulle også meget gerne have lært, at karakter er meget mere end et tal.
Ifølge ordbogen er karakter en ”samlet mængde egenskaber der kendetegner noget”. Så selvom der står et tal i huen og et snit i systemet, så husker vi på, at vi er meget mere end det.
Vi er vores værdier, vores væremåde, alt det der gør os forskellige og gør os til de studenter der står her i dag.
Vi skulle gerne i dag være alment dannede, for vi har prøvet noget af det livet har budt os på. Men vi har langt fra prøvet det hele.
Og derfor vender vi siden og ser at vi har et helt nyt kapitel forude.
Fremtiden venter os. Vi ved ikke, hvad den byder på.
Men vi er studenter fra det almene gymnasie.
Et stort skridt tættere på at være alment dannede.
Vi var dem, der ville være brandmænd og astronauter.
Vi var dem, der ville være advokater og forskere.
Vi var dem, der ville være studenter.
Og studenter blev vi
I dag er vi dem, der vil ud og drikke en øl, nyde vejret og tilværelsen.
For i morgen er vi dem der bliver spurgt ”Hvad vil du så nu?”
Og i morgen behøver vi ikke at vide, hvem vi vil være.
I morgen behøver vi blot at nyde tilværelsen lidt endnu.
For der er rigelig med tid til at vælge, hvem vi vil være.
Men vores hverdag bliver ikke længere hver dag, for vi vender siden.
Vi skal ikke længere se hinanden hver dag på gangene, i kantinen og i klasselokalerne. Men selvom et kapitel er slt og et nyt begynder, så skal det ikke betyde at vores tid sammen er slut.
Alt hvad Marselisborg gymnasium har givet os, det tager vi med videre
Venskaber, dannelse, oplevelser, uundværlige minder, relationer der varer ved og læring for livet. Vi går vores egne veje herfra som dannede studenter, der skal ud og finde deres lod i livet og det er ikke til at sige, hvor de veje fører os hen.
Men jeg ved, vi vil genforenes mange gange igen til gammel elev sold, jubilæer og
genforeningsfester langt ud i fremtiden.
For vi er Marselianere og det vil vi altid være.
Nu skal I heller ikke høre mere på mig, for nu skal vi nyde det vi alle er kommet for i dag. Vi skal nyde den sidste dag, hvor vi alle sammen er samlet, inden vi skal til gilder og nyde sommeren og studentertiden og til sidst gå hver til sit, når vi endeligt går hver vores vej ud i livet.
Vi kom hertil som elever.
I dag forlader vi stedet som studenter.
Igen; Vi er Marselianere.
Og det vil vi altid være.
Stort tillykke til os.
Stort tillykke til Marselisborg Gymnasiums årgang 2026
