Center for Grundtvigforskning

I begyndelsen af september tager vi Grundtvig med på Jaruplund Højskole i det smukke Sydslesvig. Centrets medarbejdere indfører i hans vidtrækkende betydning som salmedigter, teolog, politiker, historiker, filolog og samfundsdebattør og lægger op til samtale om de spor, han har sat, i skoletradition, demokrati og folkeliv.

Der er stadig ledige pladser på kurset, som foregår den 7.-10-september!

https://jaruplund.com/grundtvig/

Mød Center for Grundtvigforskning på Folkemødet!

Torsdag 11/6 10.15-11 deltager seniorforsker Sasja Emilie Mathiasen Stopa i debatten ”Tillid, fællesskab og demokrati – hvem tager ansvaret?” arrangeret af DJØF. Stemmer fra folkeoplysning, fagbevægelse og forskning bidrager til en samtale om, hvordan vi styrker samfundets robusthed og skaber et beredskab, der ikke kun handler om forsyninger, men om tillid, fællesskab og ansvar. https://program.folkemoedet.dk/events/2026/33594/tillid-faellesskab-og-demokrati-hvem-tager-ansvaret

Fredag 12/6 9-9.45 bidrager seniorforsker Lea Wierød Borcak til ”Fællessang for fællesskab” arrangeret af Bevica Fonden. Gennem fællessang og samtale stiller arrangementet skarpt på, at fællessang ikke altid er for alle, og undersøger, hvordan vi kan skabe en fælles sangoplevelse, hvor flere kan være med.
https://programoversigt.folkemoedet.dk/events/2026/34235/faellessang-for-faellesskab

Fællessang for fællesskab Vi synger udvalgte sange fra højskolesangbogen og spørger: Er fællessang egentlig for alle?

𝒮𝑜𝓋 𝓈ø𝒹𝓉 ℬ𝒶𝓇𝓃𝓁𝒾𝓁𝓁𝑒

Man skulle ikke tro det, men maj måned kan være tung og trist. Det var den i hvert fald for Grundtvig i 1844, hvor han blev ramt af en dyb krise, der dog til eftertidens held resulterede i en af hans smukkeste og mest elskede salmer: “Sov sødt, Barnlille”.

Salmen blev til, mens den 60-årige Grundtvig rejste rundt på rekreation hos gode venner. Under ophold hos præsterne P.A. Fenger og J.F. Fenger skrev han dele af teksten, som straks vakte stor begejstring. J.F. Fenger tog hurtigt initiativ til at udbrede salmen. Han fik den sat i musik af komponisten Cora Nyegaard, der allerede i 1840 havde skrevet en melodi til Grundtvigs “Reis op dit Hoved, al Christenhed”. Samtidig medvirkede han aktivt til, at Nyegaards melodi til “Sov sødt, Barnlille” hurtigt fik udbredelse.

I et brev til Grundtvig den 3. juni 1844 fortæller Fenger, hvordan han havde sunget salmen 30–40 gange for bønderne i Herfølge og efterladt noderne hos degnen, hvorfra den spredte sig videre: “Det er utroligt, saa hastigt sligt forplanter sig, naar det har truffet hjertetonen.”

Læs mere her: https://www.xn--grundtvigsvrker-7lb.dk/tekstvisning/36316/0 #{%220%22:0,%22k%22:28}

𝙺𝚘𝚗𝚏𝚎𝚛𝚎𝚗𝚌𝚎 𝚘𝚖 𝚜𝚒𝚔𝚔𝚎𝚛𝚑𝚎𝚍𝚜𝚙𝚘𝚕𝚒𝚝𝚒𝚔 𝚘𝚐 𝙶𝚛ø𝚗𝚕𝚊𝚗𝚍𝚜 𝚐𝚎𝚘𝚙𝚘𝚕𝚒𝚝𝚒𝚜𝚔𝚎 𝚋𝚎𝚝𝚢𝚍𝚗𝚒𝚗𝚐

På Center for Grundtvigforskning er vi glade for, at vores kollega, seniorforsker Jens Wendel-Hansen, deltager som ekspertpanelist ved dette aktuelle arrangement om Arktis, sikkerhedspolitik og Grønlands geopolitiske betydning. Vi ser frem til at følge diskussionerne i Wien den 22. maj 2026.

Læs mere her: https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7454872225637277696/?actorCompanyId=105433945

𝙽𝚢𝚎 𝚟æ𝚛𝚔𝚎𝚛 𝚔𝚕𝚊𝚛! 𝙺𝚘𝚖 𝚘𝚐 𝚜𝚎!

To gange om året udgiver vi “nye” Grundtvig-tekster på grundtvigsværker.dk. Det er altid spændende at se, hvad der er kommet med. Grundtvig boltrede sig i mange genrer, og blandt forårets udgivelser er der blandt andet en lejlighedssang, som han skrev til indvielsen af en mindestøtte til Frederik 6. på Skanderborg Slotsbanke den 31. juli 1845.

Monumentet var skabt af tidens store superstjerne, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, og havde inskriptioner af Grundtvigs nære ven B.S. Ingemann. Det var et bestillingsarbejde fra en kommission bestående af jyske bønder og embedsmænd. Grundtvig var ikke til stede ved indvielsen, men han fik alligevel et ord indført.

I sangen “Mindestøtten”, der har førstelinjerne “Der stander en Støtte ved Skanderborg, / Den reiste de Jyder med Glæde”, hylder han kongens betydning for bønderne og skildrer deres fælles indsats for at rejse monumentet. Med rødder i folkevisetraditionen giver Grundtvig både historien og mindet en folkelig og poetisk kraft, der rækker langt ud over selve begivenheden.

Læs mere om “Mindestøtten” her: https://www.grundtvigsværker.dk/tekstvisning/36829/0 #{%220%22:0,%22k%22:0}

Se også nogle af de mange andre nye udgivelser ved samme lejlighed. God læselyst.

Så kom hun! Maj måned. Med tynd sol og fine, lysegrønne blade på træerne. Majet ud, kunne man måske sige.

I dag bruger vi udtrykket ’at maje sig ud’ om en person, der har klædt sig på eller pyntet sig på en overdreven eller prangende måde. Men ordet er oprindeligt dannet til månedsnavnet maj og betyder egentlig 'at pynte med nyudsprunget løv'. Ordbog over det danske sprog oplyser desuden, at udtrykket tidligere også blev anvendt i kirkelig sammenhæng, hvor man ”pleiede . . i Maimaaned ’at maje’ den (dvs.: kirken) ved at hænge Bøgegrene paa Stole og Vægge”.

Denne brug af udtrykket har vi flere eksempler på i Grundtvigs forfatterskab. Se fx, hvad Grundtvig skrev i digtet 𝔉æ𝔡𝔯𝔢𝔫𝔢-𝔄𝔞𝔯𝔢𝔱. 𝔇𝔞𝔫𝔫𝔢𝔨𝔳𝔞𝔡 𝔱𝔦𝔩 ℌ𝔞𝔫𝔰 𝔐𝔞𝔧𝔢𝔰𝔱æ𝔱 𝔎𝔬𝔫𝔤 𝔉𝔯𝔢𝔡𝔢𝔯𝔦𝔨 𝔡𝔢𝔫 𝔖𝔦𝔢𝔱𝔱𝔢, der udkom første gang 31. maj 1815:

Hvor Dannebrog svæver,
Er Seier og Roe;
Hvor Bøgen sig maier,
Der Dannebrog vaier
Kong Frederik! over Din Stoel.

Så majet ud, det er lige præcis, hvad maj måned er.

Læs hele digtet på Grundtvigs Værker her: https://www.xn--grundtvigsvrker-7lb.dk/tekstvisning/18459/0 #{%220%22:0,%22k%22:0}

Ved editionsfilologens skrivebord. 1

Her er to eksempler fra filologens skrivebord.
På billederne ses to enkeltsider fra arbejdet med ”Roskilde-Saga” (1814) og oversættelsen ”Norges Konge-Krønike” (1822).

Fælles for alle værker i Grundtvigs Værker er den omfattende proces, der ligger bag, før de møder offentligheden. Selvom udgaven er digital, foregår en stor del af arbejdet stadig med blyant og tusch på papir. Editionsfilologen gennemgår teksten nøje og registrerer blandt andet:

• person- og stednavne
• ord der kræver forklaring
• titler
• mytologiske referencer
• bibelske henvisninger

Det kræver tid og en meget langsom og koncentreret læsning.

I ”Norges Konge-Krønike” er der fx mere end 4.600 navne. De er markeret med rødt på billedet. Mange personer har samme navn, men hver enkelt skal identificeres korrekt og placeres i personregistret.

I ”Roskilde-Saga” er der på 72 sider mere end 1.600 ord, som må forklares for at undgå misforståelser. På billedet er de markeret med gult. Personer er markeret med pink og steder med blåt. I alt rummer værket ca. 1.400 sted- og personnavne.

Måske beskrives arbejdet bedst af Friedrich Nietzsche i forordet til ”Morgenrøde” (1881). Han skriver, at filologien ”er en lære i langsom læsning (…) den lære os at læse godt, det vil sige, at læse langsomt, dybt, næn- og varsomt, med bagtanker, med døre ladt åbne, med fintmærkende fingre og øjne…”.

Grundtvig i baronens seng

Som man kunne læse i går, sammenligner Grundtvig i sit litterære testamente censuren med en dødsdom. Han omtaler sig selv både som død og døende – og samtidig som mere lyslevende end nogensinde.

Teksten er fuld af den energi, der kendetegner hans forfatterskab. Han beskriver sin indsats som en kamp mod samtidens åndløshed og som et forsøg på at genoplive Bibelens, historiens og Nordens ånd i dansk kultur.

Han håber også, at censuren en dag vil blive ophævet. Med et glimt i øjet sammenligner han sig med Jeppe fra Holbergs Jeppe paa Bjerget, der tror, han er død, da han vågner i baronens seng. Først når dommen mod ham omstødes, mener Grundtvig, at han kan “vækkes til live” igen.

Men i praksis kunne censuren ikke standse ham. I de elleve år, hvor han formelt var underlagt censur, udgav Grundtvig mere end hundrede værker.

Det litterære testamente står derfor som et centralt dokument fra en afgørende fase i hans liv – skrevet midt i en konflikt om ordets frihed, og som et vidnesbyrd om, at hans stemme ikke lod sig bringe til tavshed.

Værket fejrer i år 199-års fødselsdag.

Et litterært testamente!
Som man kunne læse i går, blev Grundtvig i marts 1827 underlagt censur. Og hvad gør man så?

Grundtvigs svar på dommen blev bogen Skribenten Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Literaire Testamente, udgivet 23. marts 1827.

Her gør han status over sit forfatterskab og reflekterer over sin rolle efter dommen. Hvad har hans skrifter egentlig betydet? Hvilken kamp har han ment at føre – og hvilken kamp ligger endnu foran ham?

Samtidig blev en anden af hans bøger ramt af censuren. Tredje del af Om Religions-Frihed fik først politiets tilladelse til at blive trykt, men blev kort efter beslaglagt i marts 1827. Den kom til at ligge på politikammerets loft helt frem til 1866, hvor den endelig blev “løsladt” og udgivet.

Det litterære testamente er præget af en særlig blanding af alvor, polemik og humor, men også en tydelig selvmedlidenhed. Grundtvig fremstiller situationen, som om hans skribentvirksomhed nærmer sig sin afslutning. Derfor kalder han teksten et testamente. Men blev han standset? Læs med i morgen….

Hvad gør en forfatter, når staten lægger censur på hans pen?

I marts 1827 stod N.F.S. Grundtvig i netop den situation. Den 30. oktober 1826 blev han dømt for injurier mod teologen H.N. Clausen. I bogen Kirkens Gienmæle (1825) havde Grundtvig kaldt Clausens teologi både ukristelig og forargelig. Dommen faldt efter datidens trykkefrihedslov – og den fik alvorlige konsekvenser.

Grundtvig blev underlagt livsvarig censur. Han forsøgte at få dommen omstødt og argumenterede endda med, at det var hans pen, ikke ham selv, der havde skrevet bogen.

Dommen ramte også hans liv uden for bøgerne. Han nedlagde sit embede ved Vor Frelsers Kirke og måtte nu overveje, hvordan han fremover kunne virke som skribent og debattør.

Spørgsmålet var derfor presserende: Hvordan skriver man videre, når ens pen er sat under censur? Læs med i morgen!