Forskningscenter for Sundhed og Velfærdsteknologi

Denne profil opdateres ikke længere, men du kan fortsat følge os på LinkedIn:

www.linkedin.com

Vi opdaterer ikke længere denne profil på Facebook, men du kan finde alle vores nyheder om sundhedsforskning på vores LinkedInprofil her: www.linkedin.com/company/forskningscenter-for-sundhed-og-velfærdsteknologi

Vi er glade for at dele den gode nyhed, at forskningsprojektet "Cancer og Appetitstøttende Strategier" (CANAPES) for nylig har modtaget en bevilling på imponerende 2,5 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond! 🎉 En stor applaus til VIA-forskerne Anette Schnieber, Nanna Ruengkratok Lang og Marie Ernst Christensen samt Mimi Yung Mehlsen (AU) og Randi Tobberup (Aalborg UH) for det flotte arbejde!

Bevillingen giver forskerne mulighed for at undersøge og afprøve strategier til at øge appetitten hos patienter med kræft og dermed forbedre deres ernæringstilstand. Projektet sigter mod at udvikle behandlingsmetoder ved inddragelse af patienter og diætister til identificering af faktorer, der påvirker appetitten. Vi ser frem til at følge arbejdet 🤩

Nysgerrig? Læs den fulde artikel om projektet her:

Forskningsbevilling på 2,5 mio. til at styrke kræftpatienters appetit VIA, AU og AAU hospital er sammen om et forskningsprojekt, der skal afhjælpe underernæring hos patienter med kræft.

FORSKNINGSPRAKTIK I CENTERET
”Det er jo forskning, det jeg har lavet”. Sådan siger ergoterapeutstuderende Elin Mørkøre Dalberg om sin nyligt afsluttede praktik i Program for rehabilitering. Elin besluttede nemlig at bruge sit valgfrie element på 7. semester på noget andet end den klassiske ergoterapipraktik, da hun fik muligheden for at komme i praktik i forskningscentret med Louise Møldrup Nielsen og Tove Lise Nielsen som vejledere. Vi har talt med Elin om hendes oplevelser.

”Folk var meget involverende og ville gerne hjælpe mig og have mig med,” indleder hun. ”Der var tæt kontakt og god vejledning undervejs i forløbet, så selvom jeg arbejdede selvstændigt, så følte jeg mig ikke alene med det.” Elin oplevede generelt et imødekommende miljø, og at det var udbytterigt at sidde på en fysisk kontorplads tæt på sine vejledere og undervisere fra ergoterapeutuddannelsen. ”Jeg kunne altid spørge nogen,” som hun siger.

Under praktikken var Elin særligt involveret i CO-OP projektet, hvor hun sad med bearbejdning af forskningsdata, men hun har også haft opgaver i andre projekter. ”Jeg var selv med til at beslutte, hvilke opgaver jeg gerne ville arbejde med,” fortæller Elin. ”Jeg deltog også i forskellige møder sammen med mine vejledere, hvilket gav mig et godt indblik i, hvordan forskere arbejder”. Elin har desuden fået styrket nogle færdigheder, som hun allerede nu kan bruge i sit bachelorprojekt. Her kan hun nemlig anvende nogle af de samme metoder, som hun brugte under praktikken.

Forskningschef i centeret, Lars Peter Kjeldsen, glæder sig meget over det udbytte, som Elin har fået ud af praktikforløbet. ”Det er vigtigt, at de studerende kommer med ind i forskningen, og jeg bliver virkelig glad, når praktikken er succesfuld. Vejlederne har også været glade for at arbejde med Elin, og det er i det hele taget mit indtryk, at vellykkede synergier generelt opstår i praktikforløbene. Det vil vi meget gerne se meget mere til og prioriterer det højt i centeret,” udtaler Lars Peter.

Til andre VIA-studerende, som overvejer praktik i centret, har Elin følgende råd: ”Jeg synes helt klart, at man skal prøve det, hvis man synes, at forskning bare er en lille smule interessant - også selvom det kan virke lidt skræmmende og lidt svært”. Det er nemlig helt okay, at man ikke ved noget om det eller er usikker på, om det er noget for en. Pointen med et praktikforløb er netop at lære noget og prøve forskellige ting af. ”Selvom det ikke har været klassisk ergoterapi, jeg har beskæftiget mig med, har praktikken givet mig mod på at opsøge og anvende den viden, som ligger bagved den praksis, man udfører som ergoterapeut,” siger Elin og afslutter: ”Jeg har fået styrket mine kompetencer i forhåbentlig at kunne gøre det lidt bedre, når jeg kommer ud. Derudover har praktikforløbet givet mig blod på tanden til at lave mere forskning på sigt.”

NY HÅNDBOG TIL UNDERVISERE PÅ SYGEPLEJEUDDANNELSEN
Anita Lunde fra centerets Program for sundhedsteknologi, metodeudvikling og etik har siden 2019 været VIA’s projektleder i det internationale Erasmus+ projekt Integrative Nursing Education Series (INES), som netop er afsluttet. Forskningsresultaterne er løbende blevet publiceret i videnskabelige tidsskrifter, og nu er projektets nyeste skud på stammen blevet tilgængelig - nemlig en håndbog til undervisere med forslag til et uddannelsesmodul for sygeplejestuderende om integreret sygepleje. Det lyder umiddelbart, som om målgruppen er ret snæver, men emnet er relevant for os alle.

”I dag behandles fx smerter og angst primært med medicinske interventioner, men som bekendt er der bivirkninger, risiko for afhængighed samt betydelige sundheds- og samfundsmæssige omkostninger ved den omfattende brug af medicin,” fortæller projektleder og medforfatter af bogen, Anita Lunde. ”Derfor har vi i de senere år set en stigende interesse for - og mere forskning i - en integreret tilgang, der kombinerer konventionel behandling med tilgange, som ikke involverer medicin eller lægemidler.”

Som eksempler på ikke-medicinske interventioner, også kaldet NPI’er, nævner Anita vejledning i livsstilsændringer, massage, åndedrætsøvelser og musikinterventioner. ”Forskningen har allerede påvist, at NPI’er kan hjælpe med at lindre smerter, mindske angst og forbedre velvære og søvn,” forklarer Anita om baggrunden for deres forskningsprojekt, ”men i INES havde vi et særligt fokus på det uddannelsesmæssige perspektiv.” Og det er der netop kommet en håndbog ud af, der kan downloades her:
https://lnkd.in/e_FP95E7

”Bogen præsenterer et forslag til et uddannelsesmodul om integreret sygepleje for sygeplejestuderende og en model som forståelsesramme for integreret sygepleje. Bogen kan bruges af alle, der underviser i sygepleje,” siger Anita Lunde, der også forklarer, hvorfor forskerne i INES valgte at lægge vægt på uddannelsesperspektivet: ”Ved at undervise studerende i evidensbaserede og sikre NPI’er og deres integration i patientpleje i forskellige sundhedsfaglige kontekster sikrer vi, at forskningen hurtigt kommer ud og kan bruges i den daglige praksis – til gavn for fremtiden og os alle. Integreret sygepleje har også fokus på omsorgspersonens egen sundhed og velvære, hvilket også er et centralt element i fremtidens sundhedsvæsen,” tilføjer Anita.

Håndbogen indeholder 168 sider, er på engelsk og kan frit downloades som PDF. Den er skrevet af A. Lunde, M. Busch, T.J. Gunnarsdottir, T. Falkenberg, M. van Dijk og M.J.E. van der Heijden. Håndbogen kan bruges helt eller delvist. Den indeholder en introduktion og læsevejledning samt 11 kapitler, som kan anvendes individuelt. Hvert kapitel indeholder forslag til undervisning, læringsudbytter og et eller flere narrativer, som illustrerer kapitlets indhold.

Læs om INES her: https://lnkd.in/e4KxbCms

Hvis du vil vide, hvad der sker i Center for Sundhed og Velfærdsteknologi, så kig i nyhedsbrevet (shorturl.at/jstC3).

I serien af præsentationer af programmernes forskning er vi nået til Program for sundhedsteknologi, metodeudvikling og etik, der bla. forsker i virtual reality. Vi oplister og linker også til alle de nye publikationer i centeret (og kommer med et ultrakort resume). Læs også nyheder fra uddannelserne og se kommende begivenheder.

Rigtig god læsning!

I kommunal hjerterehabilitering te**es borgerne med den såkaldte watt-max test. Men hvor god er testen egentlig? Forbedrer borgerne deres kondition over tid? Og kan en evaluering af testen optimere kommunernes hjerterehabiliteringsforløb? Disse spørgsmål er Claus Sevel, lektor og forsker i centerets Program for rehabilitering, godt i gang med at finde svar på i sit forskningsprojekt, som han startede i 2022 i tæt samarbejde med DEFACTUM og Aarhus Kommune.

Hjerte-kar-sygdomme er årsag til cirka 25 % af alle dødsfald i Danmark, men tallet er dalende, hvilket ikke mindst skyldes den øgede indsats inden for hjerterehabilitering, som først hospitalerne og siden kommunerne har sat ind med. Siden 2017 har kommunerne således tilbudt rehabiliteringsforløb til borgere, der har været indlagt eller i kontakt med hospitalet på grund af hjertesygdom. Men der er i mindre grad forsket i effekten af kommunernes hjerterehabiliteringstilbud, hvilket Claus Sevels projekt skal være med til at råde bod på.

Et kommunalt hjerterehabiliteringsforløb i Region Midt består i, at borgeren over 12 uger tilbydes træning to gange om ugen, rygestopforløb samt undervisning i kost og viden om hjertesygdom. Før og efter forløbet te**es borgeren ved en watt-max test for at evaluere effekten af træningen. En watt-max test foregår på en ergometercykel, der kan vise belastningen i watt. Dermed kan man estimere kroppens maksimale iltoptagelse og bruge denne viden til træning og evaluering af forløbet.

I Claus Sevels projekt er formålet bla. at undersøge, hvor pålidelig watt-max cykeltesten er som test, og hvor nyttig den er i forhold til at vurdere ændring over tid. Desuden spørges borgeren om årsagen til, at de stoppede testen – var de for eksempel kraftigt forpustede, oplevede muskulær træthed eller var bekymrede for deres hjerte? Dette registreres også som led i vurderingen af, hvor sikker testen er, når borgeren presser sig selv til maksimal udmattelse. Projektets resultater skal både bidrage til at lave en samlet evaluering af watt-max testen, se på rehabiliteringsforløbets effekt og kan potentielt anvendes til optimering af planlægningen af de individuelle træningsforløb. Dermed er det et rigtigt godt eksempel på, hvordan en praksisnær forskningsindsats er relevant for både borgere og sundhedspersonale.

Projektet fortsætter frem til sommerferien, og data vil blive publiceret snarest derefter.

Anders Møller Jensen, ph.d. og forsker i centerets Program for demens, har i samarbejde med andre forskere for nylig udgivet en artikel, der samler op på forskningen i pleje af personer med demens i ortopædisk behandling. Artiklen ”Nursing care of people with dementia in an orthopaedic acute care setting: An integrative literature review” er en systematisk gennemgang af og opsamling på den nyeste forskning inden for pleje af personer med demens, når de er indlagt på en ortopædkirurgisk hospitalsafdeling. Artiklen skal supplere den viden og de initiativer, der gennem de seneste år er blevet skabt med henblik på at gøre hospitalsophold bedre for mennesker med demens.

Baggrunden for artiklen er, at praktikerne ved alt for lidt om emnet, og det går ud over både patienter og plejepersonale. Der er ganske vist sket meget på demensforskningsområdet i det sidste årti, og de gode nyheder om bedre behandling, hurtigere diagnosticering og videnskabeligt underbyggede metoder for at undgå eller udsætte risikoen for demens dukker heldigvis op med jævne mellemrum. Disse fremskridt er vigtige, da demens rammer stadigt flere mennesker i takt med, at vi lever længere. Men der er desværre også områder, hvor der er behov for mere forskning, som det fremgår af artiklen.

Blandt andet viser gennemgangen af studierne, at indlæggelsen udsætter mennesker med demens for øgede risici under deres hospitalsophold, ikke mindst på grund af kommunikationsvanskeligheder. Dette er ikke blot utrygt og mere risikabelt for patienten, men helt banale sygeplejeopgaver bliver også sværere for sundhedspersonalet i det øjeblik patient har demens.

Formålet med artiklen er at indsamle den viden, der er på området, og dermed bidrage til at udvikle et evidensgrundlag, der understøtter en god sygeplejepraksis ved pleje af patienter med demens i en specifik ortopædkirurgiske kontekst. Artiklen har relevans for praktikere på ortopædkirurgiske afdelinger, som ønsker at gøre indlæggelsen på deres afdeling demensvenlig og dermed arbejde for et bedre behandlingsforløb for patienter med demens. Find artiklen her:
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/jocn.16557

Bedre rehabilitering gennem forskning
Rehabiliteringstilbud til mennesker med handicap eller skader kan øge individets autonomi, livskvalitet og selvtillid. Dette er påvist gennem forskning, ligesom det er dokumenteret, at rehabilitering kan føre til færre behov for sundhedsydelser og dermed til en reduceret økonomisk byrde på sundhedsvæsenet.

Sådan lyder det fra en af centerets rehabiliteringsforskere – Tove Lise Nielsen fra centerets Program for rehabilitering. ”Der er dermed al mulig grund til at sætte ind med rehabiliteringstilbud i det offentlige – både for individets og samfundets skyld,” fortæller Tove Lise som baggrund for en nyligt udgivet artikel med titlen What Does It Take for Research to Be Rehabilitation Research? Den er udgivet af en række førende danske forskere på området, nemlig Lena Aadal, Tove Lise Nielsen, Anders Bonde Jensen, Merete Bjerrum, Claus Vinther Nielsen og Sanne Angel, gennem et forskningssamarbejde i Human First.

”I social- og sundhedsvæsenet er vi forpligtede til at levere velunderbyggede rehabiliteringstilbud, og vi fandt, at der var et særligt behov for at præcisere, hvad der skal til for at rehabiliteringsforskning afspejler og bliver anvendelig i rehabiliteringspraksis. Dette er det primære formål med artiklen”, fortæller Tove Lise og fortsætter: ”Gennem en metodisk gruppeproces har vi udviklet seks anbefalinger, der skal facilitere og understøtte den gode rehabiliteringsforskning. Det er sket ud fra enighed om, at rehabiliteringsforskning, der er for snæver, gentager sig selv, samler støv på hylderne og ikke bliver implementeret, ikke er en effektiv vej at gå for at øge evidensen og understøtte bedre tilbud til mennesker i rehabiliteringsforløb.”

Som eksempler på anbefalingerne skal målgruppen for rehabilitering involveres i forskningsprocessen for at øge dens relevans og anvendelighed i praksis. Forskningen skal have et bredt, holistisk perspektiv, der tager i betragtning, at kropslige funktioner, dagligdags aktiviteter og deltagelse i samfundslivet spiller sammen med personlige og omgivelsesmæssige faktorer. Rehabilitering består af en række komplekse interventioner, der ændrer sig i takt med sygdoms- og restitutionsstadierne og involverer skiftende fagprofessionelle, og det er derfor afgørende, at rehabiliteringsforskningen afspejler denne kompleksitet.

Artiklen kan læses her i sin helhed:
https://lnkd.in/eM6wfb3d

What Does It Take for Research to Be Rehabilitation Research? Six recommendations to facilitate rehabilitation research and supplement existing research practices were identified. Rehabilitation practice requires research addressing different long-term multi-faceted needs and perspectives of end users, including service users, professionals, politicians, and a...

MERE LIVSGLÆDE OG MINDRE STRESS – SÅDAN KAN DU HJÆLPE DIG SELV
”Jagten på et langt liv”. Sådan lyder overskriften på artikelserie i Berlingske, som sætter fokus på jagten på et langt og - tør vi godt tilføje – lykkeligt liv. I serien interviewer de nemlig ikke kun eksperter om betydningen af motion og kost for et langt liv uden sygdom og skavanker, men de har også fokus på den mentale sundhed. Den seneste artikel i serien har således titlen: ”Vi glemmer noget vigtigt i jagten på et sundt liv – med disse to metoder kan du træne dig til mere glæde og livstilfredshed,” og eksperten er Jesper Dahlgaard, ph.d., docent og forskningsleder i centerets Program for krop og mental sundhed.

Artiklen, som udkom den 3. januar 2023, kan tilgås her (kræver abonnement): https://www.berlingske.dk/samfund/vi-glemmer-noget-vigtigt-i-jagten-paa-et-sundt-liv-med-disse-to-metoder

I artiklen forklarer Jesper, hvorfor stress er både usundt og farligt, og understreger betydningen af den mentale sundhed – ikke blot for vores levealder, men også for vores livsglæde. Han præsenterer desuden to gode, lette og forskningsbaserede øvelser, som man kan inkorporere i sin daglige rutine for at mindske hverdagens stress. Øvelserne kaldes henholdsvis Pusterummet og Self Compassion og kan klares på mellem 3 og 10 minutter. Du kan læse om øvelserne i artiklen, som også indeholder links til lydfiler, der guider dig igennem øvelserne. Til folk uden abonnement kommer her en opsummering:

Når du trænger til et ’Pusterum’, starter du med at lukke øjnene og lægge mærke til, hvilke tanker der er her lige nu. Hvilke følelser strømmer igennem dig? Hvordan fornemmes og mærkes kroppen? Det gøres i et minuts tid. Derefter skal du flytte opmærksomheden over på fornemmelsen og sansningen af din vejrtrækning i maven (i området lige over navlen) i et minut. Til sidst bruger du et minut på at sanse og fornemme vejrtrækningen i større og større områder af kroppen; i maven, brystet, armene og benene.

Hvis du oplever mange negative tanker og følelser (også under Pusterummet) kan Self Compassion-øvelsen hjælpe. Den består af tre elementer: Først skal du anerkende, hvordan du har det i øjeblikket. Dernæst skal du minde dig selv om, at det er menneskeligt at opleve de følelser, du har. Og til sidst skal du aktivt støtte dig selv, når noget er ubehageligt eller svært, ligesom du ville støtte en god ven.

Lydfilerne kan du finde på MSC-lærer Helle Laursens og Nordic Compassions hjemmeside: https://nordic-compassion.dk/berlingske/.

VIRTUELLE VERDENER I VIA
For nylig kunne VIAs studerende, undervisere og forskere samt vores samarbejdspartnere fra erhvervslivet opleve en hel dag i virtuelle læringsmiljøer på den såkaldte XR-dag, som blev afviklet på VIA Campus C. XR står for Extended Reality, som er en samlet betegnelse for teknologier, der tillader brugeren at træde ind i et helt eller delvist virtuelt simulationsrum - nemlig MR (Mixed Reality), AR (Augmented Reality) og den nok mest kendte, VR (Virtual Reality).

XR-dagen lagde ud med et oplæg af Nikolaj Sloth Kramer fra VIA Design og business, hvorefter deltagerne kunne deltage i seks forskellige workshops. Disse bød på muligheder for at afprøve de forskellige XR-løsninger, som i dag anvendes i VIA’s uddannelser. Sundhedsteknologi var på skemaet med både VR-teknologien Everyday Nurse og virtuel hjerte-/lungeredning, men deltagerne kunne også øve sig i Gamification og VR i en byggeproces eller skabe deres helt eget Augmented Reality-læringsrum.

Arbejdsgruppen bag XR-dagen består af Jens Bauer Andersen, Martin Storkholm Nielsen, Klaus Greve True, Amanda Daugaard Hansen og Ida Lunddahl Bager. Sidstnævnte er tilknyttet VIAs sygeplejerskeuddannelse og Program for sundhedsteknologi, metodeudvikling og etik, og her fortæller hun mere om formålet med XR-dagen: ”Dels ønskede vi at præsentere eksempler på, hvordan vi på VIAs uddannelser har inkluderet XR-læringsrum, som giver de studerende mulighed for at træne i et risikofrit miljø, inden de træder ind i den virkelige professionspraksis,” fortæller Ida. ”Men vi ville også gerne vække en nysgerrighed blandt undervisere og skabe et rum for refleksion over, hvordan XR-løsninger kan bidrage til egen undervisningspraksis.”

Og dagen bød da også på mange spændende iagttagelser og drøftelser på tværs af uddannelser og enheder. ”Vi snakkede blandt andet om XR-læringsrummets særlige fordele i de VIA-uddannelser, hvor de studerende deltager i teoretiske såvel som praktiske læringsforløb. Desuden gik drøftelserne på, hvordan undervisere kan facilitere, at de studerendes oplevelser i XR-rummet bliver til egentlig læring,” fortæller Ida og afslutter: ”Det var i det hele taget en virkelig spændende og lærerig dag, som arbejdsgruppen helt sikkert vil arbejde videre på at få spredt ud til alle VIA’s campusser.”

Det vil vi glæde os til – og vi annoncerer det naturligvis her på siden, når det bliver aktuelt :-)

Docent Tina Helle og lektor Stina Bjørnskov – begge fra Program for rehabilitering - er netop hjemvendt efter en uges udbytterig studietur til University of British Colombia (UBC) i Canada. De to forskere arbejder begge inden for ergoterapiområdet og havde arrangeret turen i samarbejde med Ben Mortenson, som er professor i ergoterapi indenfor rehabilitering på UBC.

Besøget førte undervejs til flere konkrete samarbejdsaftaler, herunder opstart af både et effektstudie af hjælpemidler med anvendelse af single-case experimental design samt et analytisk, eksplorativt studie om hjælpemiddelformidling. Senere igangsættes undersøgelser af kulturelle forskelle mellem Canada og Danmark på bevillings- og hjælpemiddelområdet. Aktuelt involverer det første projekt to bachelorstuderende fra ergoterapeutuddannelsen i Holstebro, som fra januar 2023 skal bidrage til udviklingen og afprøvningen af materialer til dataindsamlingen.

Desuden lovede Stina og Tina deres kollegaer fra UBC at skabe kontakt mellem UBC og vores samarbejdspartner VELA, som er en dansk hjælpemiddelproducent, der bl.a. producerer arbejdsstole til mennesker med funktionsnedsættelser. Dette var af særlig interesse, idet arbejdsstolen som hjælpemiddel ikke er udbredt i Canada.

Udover disse konkrete samarbejdsaftaler, vendte Stina og Tina hjem med masser af inspiration til andre udviklingsaktiviteter - blandt andet til ideer nytænkning af VIAs campusser, der kan fremme et fagligt inspirerende og inviterende studiemiljø. Professor Ben Mortenson kommer til VIA i maj 2023, hvor Stina og Tina ser frem til at præsentere ham for både centerets program for rehabilitering, ergoterapeutuddannelsen og studielivet på VIA.