26/10/2022
SKOLERNES MOTIONSDAG ER FOR ALLE
Inden efterårsferien afholdt Linguista Education skolernes motionsdag på sine asylskoler for både børn og voksne. Dagen blev brugt på løb og var fyldt med grin og gode stunder for de mange asylansøgere. Der var både arrangeret løbsnumre, t-shirts, ruter, tidstagning og diplomer, og deltagerne blev efterfølgende budt på kage, saftevand og kaffe, mens der til børnene var lavet slikposer med sodavand.
Skolernes motionsdag er en tilbagevendende begivenhed på danske folkeskoler, og stort set alle har minder om denne dag fra deres skoletid. Motionsdagen skal derfor selvfølgelig også introduceres for asylansøgere i Danmark, så de kan få smag for den fællesskabsfølelse som skolernes motionsdag bygger på.
Motionsdagen blev derfor mange af asylansøgernes første bekendtskab med en af den danske folkeskoles traditioner. Samtidig blev det også en dag med fokus på at have det sjovt med motion samt stærk fællesskabsfølelse, hvor deltagerne heppede og konkurrerede i at løbe længst og hurtigst. Dette i en hverdag, der ellers er præget af meget uvished og usikkerhed omkring sin fremtid, asylsag samt for mange traumatiske oplevelser fra flugten fra sit hjemland.
Vi vil gerne sige et stort tak til Nordea-fonden, BESTSELLER.COM, Sport X Aarhus og REMA 1000 for at gøre dette muligt, samt bidrog til at gøre det en mindeværdig motionsdag for de mange asylansøgere.
Vi håber at gentage succesen næste år!