Ca. 2-årig international Qigong og Taiji instruktøruddannelse, udarbejdet i samarbejde imellem Qigong og Taiji Center Nord og Master Yang Yubing fra Sports University i Beijing.
Bred praktisk og teoretisk tilgang til Qigong og Taiji.
Undervisning i TCM traditionel kinesisk medicin.
Bliv din egen Master i energiens kunst, Qigong og Taiji, opnå øget kropsbevidsthed, fleksibilitet og styrke. Lær om spændende kinesiske kultur og østerlandske filosofi. Opnå viden om kroppens sundhed, sindets mangfoldighed og samspillet imellem fo, at forebygge sygdom og bevare et godt helbred.
CERTIFICERET QT QIGONG- OG TAIJI-INSTRUKTØR
Hvad enten du vælger uddannelsen, fordi du har lyst til at udvikle dig personligt, opnå større fysiske færdigheder; styrke dit helbred eller om du ønsker at, blive bredt funderet professionel instruktør, praktisk, teoretisk, pædagogisk og ledelsesmæssigt. Så vil denne instruktøruddannelse – med et bredt spektrum af de nyeste tendenser indenfor kinesisk bevægelseskunst – være et perfekt match!
Qigong & Taiji Instruktøruddannelsen er en ca.2-årig international uddannelse med bred praktisk og teoretisk tilgang til moderne former i Qigong og fine serier i Taiji-quan.
Der undervises i flere af de vigtigste strømninger inden for Qigong i Kina i dag, herunder Daoyin Yangsheng Gong og Health Qigong. Undervisningen varetages af erfaren dansk QT lærer, samt undervisning af kinesisk specialist fra Sportsuniversitet i Beijing.
Kompetencer efter gennemført og bestået 2-årig instruktøruddannelse:
• vil du kunne udføre og undervise i et varieret udvalg af traditionelle eksterne og interne Qigong former og i Taiji- Quan.
• Vil du forstå sammenhængen imellem øvelserne og deres indvirkning i kroppen, for der efter at sammensætte det mest hensigtsmæssige program til dig og eller dine kursister.
• vil du være veluddannet både pædagogisk (tilrettelæggelse af undervisning) og ledermæssigt
• vil du kunne starte klubhold op eller virke som free-lance instruktør.
• vil du have fået indsigt i den kulturelle baggrund for Qigong og viden om anatomi og fysiologi i henhold til traditionel kinesisk tradition (TCM).
Som instruktør vil du kunne kombinere praktikken med teorien og videreformidle det, så alle forstår.
UDDANNELSENS OPBYGNING
Uddannelsen starter i oktober 2019 og afsluttes i januar/februar 2022. uddannelsen afvikles som weekendkurser. Det er 7 weekender om året, hvoraf 1 forlænget weekend (4 dage).
Uddannelsen afvikles med ialt 16 moduler (á 16-18 timer), fordelt på 13 weekend-moduler og 3 længere moduler af 4 dages varighed .
Et normalt modul er en weekend: fredag kl 16-20, lørdag kl. 9-16, søndag kl 9-16
Uddannelsen slutter efter ca 2 år af med beståelse af en afsluttende praktisk og teoretisk prøve, som giver officiel certificering som dansk Qigong & Taiji (QT) instruktør.
CERTIFICERING
Efter at have bestået den afsluttende eksamen efter 2 år bliver kandidaten tildelt et certifikat som registreret "QT QiGong-Instruktør" udstedt med ret til at undervise i Qigong på kurser og seminarer.
INDHOLD læs mere om indholdet på www.clinic-chi.com
Kursussted: Weekendkurserne afholdes i Ålborg, læs mere på www.clinic-chi.com
Pris for hele uddannelsen er 42.554,-
Prisen er inkl. undervisning, kompendium og dvd med samtlige Yangsheng Qigong/ Health Qigong & Taiji former. Der vil være forplejning med kaffe, te, snacks og frugt til hvert modul. Frokost og aftensmad medbringer kursisten selv eller det kan købes i cafeen.
Tilmelding
Tilmelding er nødvendig og skal gøres inden 1.Oktober 2019 til Gertie Sandfeld på mail: [email protected]
Hvis der ønskes yderligere informationer, kan man kontakte Gertie på 42160945, send evt en sms med dit telefonnummer og du vil blive ringet op hurtigst muligt.
Betaling
Du kan betale på 3 forskellige måder alt efter hvad der passer dig bedst.
Alle der melder dig til uddannelsen skal der indbetale 10.000,- det koster det at sikre en plads på studiet, først når pengene er indbetalt har du sikret dig en plads på holdet.
1. Betal hele beløbet på én gang og opnå 10% rabat:
Opnå over 10 % rabat ved at betale hele beløbet med det samme, det vil sige at den endelige pris bliver 38000,- for hele uddannelsen, som skal betales inden uddannelsesstart
2. Betal beløbet over 3 rater:
Rate 1: 10.000,- skal betales inden uddannelses start og senest 1. oktober.,
Rate 2: 16.277,- skal betales senest 1. feb.2020,
Rate 3: 16.277,- skal betales senest 1.februar 2021
3. Betal månedlige rater a’ 1275,- kr.
Indbetaling:
Bankkonto (4782) 4782141171 med angivelse af Instruktørudd./dit navn. Eller..
Mobilepay nr. 54858 Supplerende info: Underviser og kursusansvarlig Gertie Sandfeld, E-mail: [email protected] tlf 42160945
Undervisere ved uddannelsen
Master Yang Yubing, kinesisk underviser og supervisor af uddannelsen.
Professor ved BSU, Ph.D. i Wushu (Taijiquan) og specialist i Daoyin Yangsheng Qigong og Health Qigong.
I dag underviser han på Sports- og Sundhedsforskningsinstituttet ved Beijing Sports Universitet, Wushu Instituttet.
Han er viceformand for forskningscenteret for Sun stil Taijiquan i Beijing. Yang Yubing påbegyndte Wushu træning da han var barn. Han har haft en række store mestre som sine lærere, læs evt.mere på www.clinic-chi.com
Undervisere ved uddannelsen
Gertie H. Sandfeld, dansk underviser i uddannelsen. Instruktør og centerleder i Qigong og Taiji Yangsheng Center i Nord med 13 års undervisningserfaring.
Uddannet sygeplejerske, akupunktør og Qigong og Taiji instruktør. Egen klinisk praksis med akupunktur siden 1998 i 2 klinikker, i henholdvis Skagen og Frederikshavn.
Læs evt mere www.clinic-chi.com
Hvad er Qigong og Taijiquan?
Typisk indebærer Qigong langsomme flydende bevægelser og rytmisk koordineret åndedræt, en rolig opmærksom sindstilstand, fokus på koordinering og kropsbevidsthed. Hertil kommer traditioner for meditation.
Qigongsystemet forener sport og træning af det fysiske og mentale helbred. De anvendte principper for udøvelse, er fokusering, åndedrætskontrol og kropstillinger til opnåelse af øget mentalt overskud og fysisk fitness.
Qigong, der findes tusindvis af former, praktiseres i hele Kina og verden over, og anses af nogle for at være en decideret motionsform, og af andre for at være en (selv)behandlingsterapi ud fra traditionel kinesisk medicinsk praksis eller for meditativ praksis.
Fra et filosofisk perspektiv menes Qigong at kunne bidrage til at udvikle det menneskelige potentiale, give adgang til højere bevidsthedsområder og vække ens "sande natur".
Qigong har rødder i kinesisk medicin, kampsport og filosofi, og anses traditionelt for at være en kunst til at dyrke og balancere kroppens energi (Qi) eller"iboende livsenergi" i henhold til de kinesiske teorier om 'medianbaner og organer, energi (Qi) og blod', kombineret med moderne lægevidenskab.
Daoyin betyder på kinesisk 'at strække kroppen og guide energien mentalt'. Yangsheng betyder på kinesisk 'at nære livet', og er en fællesbetegnelse for en række kropslige og mere spirituelle metoder til at opnå langt godt liv.
Taijiquan er en form for intern kinesisk kampkunst praktiseret både for sin forsvarstræning og sund-hedsmæssige fordele og lang levetid. Den indebærer både en blød og hård kampkunststeknik, og findes i en mangfoldighed af træningsformer, både traditionelle og moderne. Når man kombinerer Qigong med samtidig Taiji-quan, banes vejen for Gong Fu – opnåelse af et højt niveau i sin udvikling og i færdigheder.
læs meget mere på vores hjemmeside www.clinic-chi.com