14/01/2026
RUNDETÅRNS NORDJYSKE LILLEBROR ❤️
Stjerne-observatoriet på toppen af Rundetårn i København er lukket i den kommende tid, fordi tårnets gamle kobberkuppel er blevet hejst ned på jorden for at blive restaureret.
Vi benytter lejligheden til at genfortælle historien om Rundetårns nordjyske "lillebror" på havnen i Løgstør, som Henning fik lov til at færdiggøre en forårsdag sidste år.
Læs eller genlæs den spændende historie hér. Den er lidt lang – men den er god:
👇
GYLDEN GAVE FRA RUNDETÅRN I KØBENHAVN FULDENDER LØGSTØRS NYE VARTEGN 👑
Henning tilbragte i april sidste år en interessant dag i Løgstør, hvor han fik lov til at færdiggøre et helt særligt mindesmærke – en nøjagtig miniature-kopi af Rundetårn i København.
Rundetårn i Løgstør er muslingebyens nye vartegn, og tårnet er opført som en hyldest til en af Nordjyllands helt store videnskabelige personligheder.
Peder Nielsen Horrebow blev født i Løgstør i 1679. På det tidspunkt var Limfjordsbyen ikke meget mere end et fiskerleje, og Peder blev da også født ind i en fattig fiskerfamilie.
Allerede fra barnsben var det tydeligt, at Peder var en usædvanlig kvik og klog dreng, som viste evner langt ud over det normale. Det blev derfor besluttet, at fiskersønnen skulle have mulighed for at udfolde sin begavelse og tage en akademisk uddannelse. 🎓
Først blev Peder i 1696 sendt til Aalborg for at gå på byens latinskole. Normalt var det kun drenge fra de mest velstillede familier, der gik på latinskolen. Peders fattige forældre havde ikke råd til at hjælpe sønnen, så ved siden af skolen måtte han forsørge sig selv ved at fremstille stempler til forsegling af breve og reparere ure og mekaniske musikinstrumenter.
Efter syv år i Aalborg blev han student og flyttede i 1703 til København, hvor han var blevet optaget på universitetet. Hér blev den unge nordjyde hurtigt opdaget af astronomen Ole Rømer, som på det tidspunkt var den nok mest kendte og respekterede videnskabsmand i Danmark. ⭐
Som datidens førende astronom var Ole Rømer samtidig leder af observatoriet i Rundetårn. Rundetårn var dengang Danmarks højeste bygning, og det var opført af Christian IV, så astronomerne kunne kigge på stjerner højt hævet over byens lys og røg. 🔭
Ole Rømer var i sin samtid berømt for sine mange avancerede astronomiske instrumenter, og han var dybt imponeret over den unge Peders tekniske snilde, og fiskersønnen fra Løgstør blev snart Rømers vigtigste assistent i observatoriet i Rundetårn.
Samarbejdet med Ole Rømer blev samtidig startskuddet til den fattige fiskersøns kometkarriere i København.
Da Rømer døde i 1710 gik der kun få år, inden kong Frederik IV i 1714 valgte at udnævne Peder Nielsen Horrebow til professor og ny leder af Rundetårn. 👑
Horrebow var leder af Rundetårn i næsten 40 år, og det blev en tid med mange opture og nedture.
Sammen med hustruen Anna Margrethe fik han 20 børn - hvoraf kun 13 overlevede.
I Rundetårn videreførte han Ole Rømers arbejde og gennemførte mange astronomiske landvindinger lige indtil katastrofen ramte i 1728, hvor Københavns Brand fortærede store dele af byen og også trængte ind i observatoriet på toppen af Rundetårn. 🔥
Horrebow mistede alle sine ejendele og instrumenter og også resultaterne af årtiers forskning, og han kom sig aldrig over tabet. 😥
Selvom det lykkedes ham at få genopbygget observatoriet i Rundetårn, så var Horrebow en knækket mand. Han fortsatte som leder af observatoriet frem til 1753, hvor hans søn Christian, som også var astronom, blev ny leder af Rundetårn efter sin far.
Peder Nielsen Horrebow døde 84 år gammel i 1764 nedbrudt af alder og bekymringer. 🙏
Mens han levede, var Horrebow anerkendt langt ud over Danmarks grænser og var blandt andet medlem af Videnskabernes Selskaber i både Paris og Berlin. Blandt astronomer over hele verden bliver der stadig refereret til Horrebows opdagelser og videnskabelige arbejde.
I 1935 valgte den Internationale Astronomiske Union sågar at opkalde et krater på månen efter videnskabsmanden fra Løgstør. 🌙
Men hjemme i fødebyen er Horrebow for længst blevet glemt og har været stort set ukendt – lige indtil nu.
For da lokale ildsjæle for et par år siden hørte historien om Horrebow, besluttede de sig for at indsamle penge til at rejse et mindesmærke for ham. De fandt frem til, at den mest passende hyldest til Horrebow ville være at opføre en kopi af Rundetårn i Løgstør.
Indsamlingen blandt især byens erhvervsliv blev en succes, og den 14. maj 2024 - på Peder Nielsen Horrebows 345-års fødselsdag - blev den 3,6 meter høje udgave af Rundetårn afsløret med musik, fest og taler. 🎶🎉🇩🇰
Men selvom 1:10-kopien af Rundetårn var flot, manglede der dog en vigtig del på tårnet, nemlig den markante gyldne udsmykning, som pryder en stor del af forsiden af Rundetårn i København. Den havde der i første omgang ikke været råd til.
I Rundetårn i København har man hele tiden støttet ideen om at bygge en miniature-model i Horrebows fødeby, og i forbindelse med sin tale ved indvielsen sidste år afslørede Rundetårns direktør Jeanette Bursche, at man som gave ville donere en kopi af den kendte udsmykning, så mindesmærket i Løgstør kunne blive fuldendt. 👏
Det var derfor, at Henning var i Løgstør i april. Han havde nemlig fået til opgave at montere udsmykningen præcis som på det rigtige Rundetårn.
Den er lavet af kunstneren Lene Purkær Stefansen, som med fri hånd har modelleret bogstaver og tegn ud fra udsmykningen på det originale Rundetårn. Selve støbningen er lavet af Aalborg Broncestøberi – og den er blevet utroligt flot. 👌
Faktisk er udsmykningen en rebus, som består af en blanding af bogstaver på latin og hebræisk og forskellige figurer. Ifølge eksperter betyder rebussen noget i stil med: ”Styr lærdommen og retfærdigheden, Herre, i den kronede kong Christian den fjerdes hjerte”.
Det skulle være kongen selv, der har lavet skitsen til rebussen.
På billederne kan du kan se Hennings montering af rebussen på Rundetårn i Løgstør.
Manden med kasketten på et af billederne er Jens Schultz, som er idemanden bag byens nye vartegn. Han kiggede forbi, mens Henning arbejdede på tårnet.
Blandt billederne er der også et foto af Horrobows første ”mindesmærke” – nemlig krateret på månen, som er opkaldt efter ham. 🔭
Horrebow-krateret, som er skabt af en meteor, der ramte månen for millioner af år siden, har en diameter på 25 kilometer – cirka to gange Læsø.
Månen vender jo altid samme side ned mod jorden – og hvis du har en stjernekikkert og kigger op, når der er fuldmåne, er Horrebow-krateret lidt til venstre for midten tæt på månens øverste kant. 🌝
På de sidste billeder kan du se, hvordan kobberkuplen forleden blev løftet ned fra toppen af Rundetårn i København.