19/08/2026
Aalborg Kommunes adoptionsskib HDMS Absalon kommer på besøg den kommende weekend.
I forbindelse med besøget ligger fregatten til ved Honnørkajen i Aalborg, og både lørdag den 22. august og søndag den 23. august kl. 11.00 - 15.00 er der åbent skib for offentligheden.
Kom ombord, oplev fregatten på tæt hold, mød besætningen og stil spørgsmål om livet til søs og i Søværnet.
Vi skulle hilse og sige, at besætningen ombord glæder sig til at byde jer velkommen 😀