08/09/2026
♥️ DET, VI HAR SAMMEN ♥️
I en gymnasiehverdag kan det være nemt at glemme, hvor meget fællesskabet egentlig betyder.
Dagene går med undervisning, afleveringer, lektier, fravær, karakterer og alt det andet, der fylder. Man kommer måske hurtigt til at fokusere på sit eget – sin egen klasse og sine egne venner.
Men så er der de dage, hvor noget andet får lov til at fylde✨
Idrætsdagen i fredags var sådan en dag. Pludselig stod elever på tværs af klasser og årgange sammen. Der blev heppet på hinanden, råbt kampråb, grinet, danset og kæmpet – også selvom regnen silede ned. Man var en del af et hold, men samtidig en del af noget større🏐⚽️🕺🏼
Og måske er det netop det, vi indimellem har brug for at blive mindet om.
For gymnasiet er mere end fag, karakterer og det, der står på skemaet. Det er også de mennesker, man deler tre år med. De små øjeblikke i hverdagen, de store fælles oplevelser og følelsen af at høre til et sted.
Det er ikke altid, man lægger mærke til det, mens man står midt i hverdagen. Men på en dag som fredag bliver det meget tydeligt, hvor meget fællesskab der faktisk findes på Hasseris Gymnasium.
Og det er måske noget af det vigtigste, vi kan tage med os. At vi ikke bare går på gymnasiet hver for sig – vi går her sammen♥️
Det er værd at huske. Også på de helt almindelige hverdage✨