08/09/2026
2.100 elever pakker pc og mobil væk – og læser på samme tid 📚
I dag markerer vi FN’s internationale læsedag med en fælles læsepause på tværs af HHX, EUX og EUD.
Elever og undervisere lægger telefoner og computere væk og læser samtidig i 20 minutter - uden notifikationer, beskeder eller andre afbrydelser. Nogle læser en bog, andre en artikel, en fagtekst eller noget helt fjerde.
Som verdensmålsskole sætter vi samtidig fokus på Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse. At kunne læse og skrive er afgørende for at kunne uddanne sig og deltage aktivt i samfundet. Alligevel kan mere end 750 millioner mennesker på verdensplan ikke læse og skrive.
I dag giver vi læsningen vores fulde opmærksomhed for en stund 🙌