AK Jyden Brydning

. 17 aften afbrudt af spisepauser. Men trods den, set med vore øjne, lange arbejdsdag, fandt arbejderne der var behov for at foretage sig noget efter dagen møje, flere aktiviteter kom i gang, bl.a. blev der oprettet et sangkor som gennem årene var blandt de mest aktive. Men også på andre områder skete der ting. Således mødtes man i “Fjordparken” og udspillede drabelige fodboldkampe ofte med bolde der på grund af mange reparationer mere var sammensyet af klude, end læder. Den nye sportsgren som var indført fra England, havde også tag i tobaksarbejdere, og på græsplænen blev der spillet Cricket, sommetider i mange timer, og tit var månen stået op før man pakkede sammen. Fællesskabet efter den daglige arbejdstid var af stor betydning for familierne. Mange varige venskaber blev knyttet blandt tilskuerne, som jo ofte bestod af koner, kærester og selvfølgelig også arbejdernes børn, som var brave “heppere”, når f.eks. far havde fodbolden ude på venstre fløj af banen, der som regel havde så “flydende” sidelinier. I 1898 ankom der til C.W. Obels fabrikker en nyansat tobaksarbejder ved navn Laurits Hansen, han havde i nogle år arbejdet i Odense og Køge, hvor han havde været med til at stifte en atletklub, som var blevet en stor succes, og han mente at der måtte være et lige så stort behov blandt tobaksarbejderne hos C.W. Obel for at drive sport efter arbejdstiden. Tobaksarbejderne burde efter hans mening dyrke brydning, og da han jo havde erfaring indenfor den såkaldte “stående brydning” ville han stille sig til rådighed som instruktør. Hvor lang tid han havde til at overbevise sine kollegaer vides ikke men den 18. November 1898 tog han sammen med andre initiativ til afholdelse af et møde på “Schæfers Restaurant” på Østerå. Efter mødet blev der samme aften afholdt stiftende generalforsamling, hvor “AK. Jyden” så dagens lys, -dog under et andet navn nemlig “Tobaksarbejdernes Atletklub”. Kontingentet blev fastsat til 15 åre pr. uge, og som medlem skulle man være tobaksarbejder, andre kunne ikke optages. Som forudset blev Laurits Hansen udpeget som instruktør i stående brydning og som formand for klubben valgtes en anden sportsinteresseret cigarmager Christian Knoth som dog nedlagde sit hverv efter et lille års forløb. Næstformanden Charles Andersen der også var cigarmager overtog ledelsen. Der var store vanskeligheder med at få klubben til at “køre” også den gang kunne det være svært at inddrive kontingent, og da der kun var 35 medlemmer til at betale omkostningerne er det forståeligt at vanskelighederne var store. Flere gange måtte man henvende sig til tobaksfabikanterne Obel og Kjær som hver gang trådte hjælpende til og klarede øjeblikkelige økonomiske vanskeligheder. Foruden brydning havde man også vægtløftning med i klubben, det hed dog ikke vægtløftning men “at løfte jern” og denne atlergren krævedes der mere materiale end til stående brydning, så det var nødvendigt at købe jernvægte til træningen. Kontingentet var beskedent, og da der ikke kom indtægter fra anden side måtte klubbens ledelse købe jernvægte på afbetaling til træningen. Der kom dog stadig flere medlemmer til, og man lejede sig ind i nogle kælderlokaler i Kandidat Jacobsens skole i Niels Ebbesensgade. Lang tid var man dog ikke der idet kandidaten fandt det uforsvarligt at have mennesker i kælderen, ikke på grund af træningen men på grund af angsten for brand. Hurtigt fandt man dog andre lokaler, denne gang i Kjellerupsgade. Der var ikke meget plads til at røre sig på, men når det var godt vejr, tog man gårdspladsen i brug, og da gården lå lige ned til kanalen, var det jo let at tage et forfriskende bad. Det var på ny sket et formandsskifte, og under Anton Hansens ledelse begyndte klubben at træde frem for offentligheden. Man var dog ikke modige nok til at lave et selvstændigt arrangement, men i byen var der en anden forening, som havde et andet sigte end Atletklubben og lavede forskellige aktiviteter. Til denne forening rette man henvendelse og tilbød sig med opvisning. Arbejderforeningen af 1885 tog godt imod tilbuddet og en opvisning under Arbejderforeningens auspicier deltog for første gang 4 medlemmer fra Atletklubben som viste både brydning og vægtløftning, det gjorde lykke ved årets sommerfest, som Arbejderforeningen afholdte på militærets ekserplads. Mange opvisninger fulgte denne. I 1904 var formanden Søren Thomsen “slidt op” og blev afløst af Henrik Jensen som beklædte formandsposten helt hen til 1917. Der var kommet en større overskuelighed i det organisatoriske, der gav ro til at koncentrerer sig mere om det væsentlige – nemlig sporten. Henrik Jensen høstede stor fortjeneste i denne epoke, den største fortjeneste skal måske tildeles ham hans indsats for at skabe gode forhold for idrætsudøvere, utrætteligt arbejdede han på at gøre rammerne så gode som muligt og i 1917 fik Henrik Jensen Atletklubben Jyden installeret på Poul Paghsgades skole. Efter mange forhandlinger med Aalborg Kommune fik han her stillet en gymnastiksal til rådighed for bryderne og et kælderlokale med stengulv til rådighed for vægtløfterne. Boksning er den sidste gren der kom på Jyden. Påny var det en mand “udefra” der kom med nye tanker. Hans navn var Vendier og af profession var han maskinarbejder. Han havde lært “The Noble Art” i Næstved og ville gerne indføre denne sport i Jyden, hvor han var medlem. Ideen fik, mildest talt, ikke den bedste modtagelse. Man havde nok i brydning og vægt løftning. Desuden var der også taget tovtrækning på programmet så der var ingen større interesse for “The Noble Art”. Verdier startede som bokseinstruktør i Jyden i 1906, men interessen for boksning kom først senere. Efter at have udført dette kæmpearbejde fandt Henrik Jensen at tiden var inde til at stoppe som formand. Som tak for den store indsats hyldede man Henrik Jensen ved en fest og gjorde ham til æresmedlem af Atletklubben Jyden. Aktiviteten der udfoldedes i træningslokalerne gav nu store sportslige resultater. Man deltog i mange stævner i vægtløftning og brydning, det var endvidre ikke ualmindeligt at et medlem både dyrkede brydning og vægtløftning og derfor deltog i konkurrencer i begge grene. Historien fortæller da også at mange Jyde atleter beholdt deres mesterskab, når det en gang var bragt i hus, således var Christian Jensen mester i vægtløftning i 10 år. På boksefronten havde der også været fremgang. Træningslokalet var fyldt med unge som havde fattet interesse for boksesporten. Verdiers store stædighed og tro på boksesporten blev nu bekræftiget, men AK Jyden blev først optaget i Dansk Amatør Bokse Union i 1917. Det var lettere at arrangere boksestævner end bryde- og vægtløftningsstævner. Det krævede ikke så mange faciliteter, og det viste sig hurtigt at boksning at tiltrække sig publikums interesse. Det var få stævner der ikke gav overskud når Jydens boksere var i ringen. Ligesom det ikke var ualmindeligt at en bryder dyrkede vægtløftning, var det heller ikke ualmindeligt, at brydere dyrkede boksning. Dette gjorde at man kunne arrangere stævner med både brydning og boksning på programmet. I 1917 stillede AK Jyden op ved et stort kombineret bryde-bokse stævne i vejle, her deltog også klubber fra Esbjerg og København. Jyden høstde stor ære og hjemførte både første, anden og trediepladser. Blandt deltagerne var den senere kendte leder i vor klub Georg Gundersen også kaldet “Gokke”. I denne periode var der også andre spændende begivenheder. Intet tyder på at borgerne i Aalborg var mere besværlige end i andre byer, så dette kan ikke have været begrundelsen for at 28 politibetjente meldte sig ind i Jyden samtidig. Måske har det haft betydning at en kriminalbetjent ved navn Carl Jylling var lige så aktiv med at skabe kendskab til klubben indenfor politiet som undenfor. Han blev senere samme år valgt til formand. Medlemstallet, dette år, steg til 300 og klubbens økonomi var ved årets slutning så fin som aldrig før.