11/05/2026
Du må bruge din stemme for at finde din stemme - og tro på, at dit arbejde nytter noget. Hvis du stædigt bliver ved, tror jeg på, at du ikke kan undgå at lykkes (hvad end det vil sige) på et eller andet tidspunkt.
Når du bruger din stemme til at dele fra dit hjerte, skiller du dig også automatisk ud, for ingen kan formidle det, du gør, på din måde. Jeg mener ikke, vi behøver gøre en indsats for at skille os ud. Det sker automatisk, når vi ikke følger flokken og ikke siger "det rigtige" for at få likes og please algoritmen, men formidler det, der brænder indeni os for at komme ud.
Det tager tid, bevares, men tiden er din ven ift. at opbygge din unikke stemme, som står så meget skarpere, når du i årevis træner den.
Gennem seks år har jeg offentligt delt min historie om at vokse op i sekteriske miljøer og bryde fri. Først forsigtigt i mine stories på denne side, hvor det føltes enormt sårbart, og jeg konstant tvivlede på, om jeg "måtte". Det blev modtaget forbavsende godt, hvorfor jeg turde fortsætte og også opdagede, at der var et behov for at få disse historier frem i lyset.
Jeg er blevet ved, drevet af en indre ild, sikkert fordi jeg nægtede at blive lukket munden på igen. Og af min stærke retfærdighedssans.
Lidt efter lidt turde jeg mere. Og mærkede, hvordan jeg voksede med opgaven.
Pludselig var jeg hende, der stillede mig frem, og jeg blev talerør for mange. Noget jeg aldrig havde kunnet tænke mig til. Og noget, der aldrig ville være sket, hvis jeg havde ventet på at finde min stemme, før jeg begyndte at bruge den.
For 3-4 år siden begyndte jeg at skrive på en bog om mine oplevelser. Selvom den endnu ikke var udgivet, stilede jeg mig frem på Ordkraft og læste højt af den både sidste år og i år. Det førte til, at Nordjyske kontaktede mig i april og spurgte, om jeg havde lyst til at medvirke i en artikel - som endte på forsiden d. 14. april!
Få dage senere kontaktede en journalist fra Kristeligt Dagblad mig og spurgte, om jeg havde lyst til at medvirke i en artikel til deres 'Troens'øjeblik'-format. Og det er denne, jeg deler her.
Fordi jeg fortsatte med at sætte ord på mine oplevelser offentligt og greb de chancer, der bød sig undervejs - jeg har gennem 3 år kørt facebooksiden Vejen ud af sekterisme og religiøse traumer og er herigennem blevet inviteret med som gæst i flere podcasts - har jeg nu fået min historie i pressen hele to gange inden for en måned uden at kontakte dem.
Muligheder byder sig, når vi stædigt arbejder hen mod vores mål, og når vi stiller os frem i en position, hvor vi kan tage imod og fremmer vores eget held - som jeg lærte på min mentoruddannelse v. Anne Damgaard_
Du finder din stemme ved at bruge din stemme.
Du skaber din egen berettigelse ved at stille dig frem, fordi du har noget på hjerte og nægter at vente på andres tilladelse.
Du opnår dine mål ved at blive ved og ved og ved med at arbejde mod dem og nægte at give op. Vi ser kun ca. 10 % af det arbejde, "heldige" mennesker laver, men det er alt det usynlige arbejde, der gør, at de opnår "heldet".
Da Maria Bøgh for seks år siden begyndte hos en psykolog, fik hun at vide, at hun var blevet traumatiseret af sin opvækst i pinsekirken. Ikke mindst frygten for Helvede havde tag i hende og spredt sig til alle områder af hendes liv.
Læs med i kommentarsporet.
📷 Cathrine Ertmann