Livs- og Businessmentor Maria Bøgh

Du må bruge din stemme for at finde din stemme - og tro på, at dit arbejde nytter noget. Hvis du stædigt bliver ved, tror jeg på, at du ikke kan undgå at lykkes (hvad end det vil sige) på et eller andet tidspunkt.

Når du bruger din stemme til at dele fra dit hjerte, skiller du dig også automatisk ud, for ingen kan formidle det, du gør, på din måde. Jeg mener ikke, vi behøver gøre en indsats for at skille os ud. Det sker automatisk, når vi ikke følger flokken og ikke siger "det rigtige" for at få likes og please algoritmen, men formidler det, der brænder indeni os for at komme ud.

Det tager tid, bevares, men tiden er din ven ift. at opbygge din unikke stemme, som står så meget skarpere, når du i årevis træner den.

Gennem seks år har jeg offentligt delt min historie om at vokse op i sekteriske miljøer og bryde fri. Først forsigtigt i mine stories på denne side, hvor det føltes enormt sårbart, og jeg konstant tvivlede på, om jeg "måtte". Det blev modtaget forbavsende godt, hvorfor jeg turde fortsætte og også opdagede, at der var et behov for at få disse historier frem i lyset.

Jeg er blevet ved, drevet af en indre ild, sikkert fordi jeg nægtede at blive lukket munden på igen. Og af min stærke retfærdighedssans.

Lidt efter lidt turde jeg mere. Og mærkede, hvordan jeg voksede med opgaven.

Pludselig var jeg hende, der stillede mig frem, og jeg blev talerør for mange. Noget jeg aldrig havde kunnet tænke mig til. Og noget, der aldrig ville være sket, hvis jeg havde ventet på at finde min stemme, før jeg begyndte at bruge den.

For 3-4 år siden begyndte jeg at skrive på en bog om mine oplevelser. Selvom den endnu ikke var udgivet, stilede jeg mig frem på Ordkraft og læste højt af den både sidste år og i år. Det førte til, at Nordjyske kontaktede mig i april og spurgte, om jeg havde lyst til at medvirke i en artikel - som endte på forsiden d. 14. april!

Få dage senere kontaktede en journalist fra Kristeligt Dagblad mig og spurgte, om jeg havde lyst til at medvirke i en artikel til deres 'Troens'øjeblik'-format. Og det er denne, jeg deler her.

Fordi jeg fortsatte med at sætte ord på mine oplevelser offentligt og greb de chancer, der bød sig undervejs - jeg har gennem 3 år kørt facebooksiden Vejen ud af sekterisme og religiøse traumer og er herigennem blevet inviteret med som gæst i flere podcasts - har jeg nu fået min historie i pressen hele to gange inden for en måned uden at kontakte dem.

Muligheder byder sig, når vi stædigt arbejder hen mod vores mål, og når vi stiller os frem i en position, hvor vi kan tage imod og fremmer vores eget held - som jeg lærte på min mentoruddannelse v. Anne Damgaard_

Du finder din stemme ved at bruge din stemme.

Du skaber din egen berettigelse ved at stille dig frem, fordi du har noget på hjerte og nægter at vente på andres tilladelse.

Du opnår dine mål ved at blive ved og ved og ved med at arbejde mod dem og nægte at give op. Vi ser kun ca. 10 % af det arbejde, "heldige" mennesker laver, men det er alt det usynlige arbejde, der gør, at de opnår "heldet".

Da Maria Bøgh for seks år siden begyndte hos en psykolog, fik hun at vide, at hun var blevet traumatiseret af sin opvækst i pinsekirken. Ikke mindst frygten for Helvede havde tag i hende og spredt sig til alle områder af hendes liv.

Læs med i kommentarsporet.

📷 Cathrine Ertmann

Falder det dig ikke naturligt at stille dig frem og bruge din stemme? Velkommen i klubben 😄 Det kan trænes - ligesom alt andet. Ingen kommer sovende til det, der betyder noget for dem her i livet. De dygtige på deres felt har trænet gennem mange år og presset sig selv til at vokse.

Det er en evne, der skal opøves - på samme måde som sportsstjerner træner mange timer hver dag for at komme til tops eller musikere dagligt øver at spille deres instrument for at mestre det.

For mig føltes det i mange år som at gå imod min egen natur at skulle stille mig frem - hvad enten det var offline eller online. Men jeg VIDSTE, jeg havde noget på hjerte, der ville ud, så jeg måtte lære at være hende, der har en stemme og bruger den.

Jeg øver og træner mig selv, igen og igen og igen. For jeg VIL være mere fortrolig med at tage ordet, stille mig frem og bruge min stemme til at fortælle min historie og formidle de budskaber, jeg ikke længere kan holde inde i mig.

Vi kan nemt have undskyldninger, der holder os tilbage.

- Jeg er ikke sådan en, andre lytter til
- Jeg har det ikke godt med opmærksomhed
- Det føles unaturligt for mig at tage ordet
- Jeg er mere en lytter end en, der snakker
- Jeg bliver tom for ord, når jeg prøver at formulere noget, der er vigtigt for mig
- Det er nemmere at lade være - jeg tror alligevel ikke, det er noget for mig

Genkender du?

Vores samfund hylder heller ikke ligefrem dem, der vil noget mere/andet.

Vi får nærmere at vide:
- Det er nok meget svært
- Det er jo ikke for alle
- Måske du ikke behøver stile så højt
- Er du sikker på, det er noget for dig?
- Det bliver hårdt
- Måske har du ikke, hvad der skal til

SIKKE EN OMGANG BU****IT!

Hvis der er noget, du brænder for, burde du blive mødt med:

- F**K, HVOR ER DET FEDT. DET SKAL DU DA HELT SIKKERT GØRE 🥳🔆🔥🎉

Livet er for kort til at slå sig til tåls.
Livet er for kort til at ikke at gå efter sine drømme eller i det mindste gøre et hærdeligt forsøg. Så du ved, du har gjort, hvad du kunne.

Livet er for kort til at lytte til andres velmenende, dårlige råd!

Lyt hellere til dit hjertes kalden 💜

Det, du længes efter, længes du efter af en grund.

Hvad ønsker du at bruge DIN stemme til?

Det føles farligt, når du udfordrer status quo. Opfat det som gode tegn, når du møder kritik og forsøg på at blive lukket ned, for så har du ramt noget vigtigt.

Hver gang nogen udfordrer det eksisterende, kommer der reaktioner.

Er du forud for din tid?
Har du en skabertrang i dig?
Tænker du kreativt og anderledes end normen?
Lever du på andre måder end de gænsge?
Åbner du munden og siger det, andre ikke tør? - eller det, der er upopulært?
Har du din egen tøjstil, der ikke følger moden?
Mener du noget andet end de fleste?
Tager du valg, der falder uden for, hvad samfundet opdrager dig til?
Find selv på flere...

Så møder du sikkert ikke kun skulderklap, forståelse og nysgerrige spørgsmål, vel?

Hele mit liv har jeg haft en trang til at udfordre PLEJER. Selv som barn fattede jeg ikke, hvorfor andre skulle bestemme, hvordan vi skulle leve, hvad vi skulle mene, hvordan vi skulle gå klædt, hvorfor jeg som pige var underlagt bestemte ting, og hvorfor det var mig, der var mærkelig og forkert, blot fordi jeg stillede spørgsmål.

Men det er lige efter bogen.

Når du nægter at hoppe på samfundets samlebånd, bliver du set skævt til og forsøgt rettet ind, for du udgør en reel trussel mod det eksisterende, som gør folk trygge.

Samfundsundergravende, blev damer kaldt, der i begyndelsen af 1900-tallet udfordrede normerne og nægtede at leve inden for samfundets snævre rammer, sådan som bogen 'Damer der fik nok' fortæller. Se et opslag op bogen på min profil Forfatter Maria Bøgh - den pustede i den grad til gløderne på mit indre bål 🔥

Lyt til din indre rebel.
Fyr op under din skabertrang.
Nægt at give op.

Verden har brug for dét, du brænder efter at bidrage med.

Og husk, modstanden, du møder, er et tegn på, at du er på rette vej - ikke det modsatte 🥳

Du må bruge din stemme for at finde din stemme.

Mange mennesker har så meget på hjerte, som de holder tilbage - af forskellige årsager.

Det kan føles farligt at stille sig frem.

Vi lever i en janteloveskultur.

Det er nemmere at lade være.

Det koster noget af os at have en tydelig stemme.

Mange tror, de skal have en stemme, før de kan bruge den.

Men det forholder sig lige omvendt.

Du finder din stemme, NÅR du bruger den. Du udvikler den hen ad vejen og lærer bunkevis undervejs. Du vokser ind i din nye rolle ved at bruge din stemme.

Din stemme er altid under udvikling.

Jeg tror ikke på, du nogensinde når til en endestation.

Du må arbejde på og med den.

Din stemme kan være din fysiske stemme så vel som dine tekster eller dine skaberværker, du "taler" igennem.

Har du noget på hjerte, du ønsker at dele med verden? Men som du af en eller anden grund holder tilbage?

Jeg hjælper dig gerne med at finde, bruge og udvikle din stemme - og træne dit mod til at bruge den. Kontakt mig for mere info 😊

Det er ikke din opgave at få andre til at forstå dine livsvalg, præferencer og livsopgaver.

Det er kun din opgave at sørge for, du lever det liv, der passer til dig.

Når du træder uden for normerne, vil der være mange, der ikke forstår dine valg og prøver at presse dig ind på en vej, de kan forstå (sikkert ikke af onde hensigter). Det er bare sådan, samfundet skoler os. Vi sættes op på samlebåndet og lærer at hjælpe afhopperne op igen. Så glider det hele nemmere.

De overfører deres bekymringer på dig. Og de er ikke rustet til at møde det ubehag, der følger med dine anderledes valg.

Men det er ikke dit problem.

Jeg har måttet lægge ører til MANGE velmenende, men nedladende og lyseslukkende bemærkninger. De frustrerede mig til grænseløshed, indtil jeg fandt på det her mantra:

"NÅR ANDRE IKKE FORSTÅR. ER ALT, SOM DET SKAL VÆRE."

De behøver jo ikke forstå, før end mine valg i livet er valide. JEG behøver at forstå mine valg. Punktum.

Hele mit liv har jeg - ubevidst - arbejdet på at skabe mere plads til, at vi følger vores egne præferencer mere end andres.

Det kommer med en pris. Jeg har været ensom, misforstået, talt ned til, forsøgt rettet ind fra alle leder og kanter, frustreret, modløs osv. MEN prisen er værd at betale!

Det er i mine øjne ALTID besværet værd at følge sin egen indre guide mere end andres. Jeg har brugt alt for meget af mit liv på at tilpasse mig andres ønsker og forventninger til mig. Det bliver man ulykkelig af. Det udvander man sig. selv selv af. Og det er jeg færdig med.

Hvis du ønsker at arbejde med dit mod til at gå din egen vej i livet og være mere ligeglad med hvad andre tænker, vil jeg hjertens gerne hjælpe dig. Du kan læse om mentoring på min hjemmeside - eller skriv en pb for mere info og booking af en session 😊

Du kan ikke lade andres manglende forståelse bremse dig i at leve det liv, du trives i.

Så husk: Når andre ikke forstår, er alt, som det skal være.

Dine styrker ligger i det, der skiller dig ud 💫 Selvfølgelig passer du ikke ind, når din genialitet er for unik til, at denne kassetænkende verden kan forstå og rumme den.

Mål dig ikke op mod de gængse standarder. For så bliver du udvandet.

Du har så meget mere i dig, end samfundet forstår og anerkender.

Det er, fordi du er pisse genial. Dine idéer og din drivkraft ligger i en anden liga. Du skal ikke låses fast i andres prædefinerede kasser. Du har brug for frie rammer til at skabe og træde din egen vej i livet ned. Dér kan udfolde alt det geniale, du indeholder.

Det er det, de ikke forstår. Og det er derfor, det er nemmere at gøre dig forkert end at prøve på at forstå, for det vil kræve for meget af dem.

Det er langt nemmere at følge flokken.

Men hvor går vi dog glip af meget potentiale og genialitet, fordi samfundet ikke rummer mere plads til os, der trives UDEN FOR kasserne og har brug for plads til store armbevægelser og frie rammer til at skabe 💥🔥💥🔥💥

Jeg føler mig ofte latterlig, umoden og blind for mine egne evner, fordi jeg af og til stadig tror, jeg skal passe ind og måle mig op mod standarder, der aldrig nogensinde har passet til mig.

Kun når jeg skrotter gængs tankegang og ser på mig selv med MINE øjne, kan jeg se, hvad jeg rummer af evner og potentiale. Jeg bliver nødt til at bruge min skørhed, naivitet og barnlige begejstring for det, jeg endnu kun har skabt i fantasien, men som føles ligeså virkeligt, som hvis det allerede fandtes.

Ellers lader jeg den her snæversynede verden stjæle det, der er mine allerstørste styrker, nemlig det, der gør, at jeg skiller mig ud. Jeg må beslutte mig for at bruge en anden målestok: min egen.

Har du brug for hjælp til at se og folde dit potentiale ud? Skriv gerne til mig, hvis du vil høre nærmere om mentoring 😊

Er du skør nok til at trives i det atypiske? 😅 For det kræver fandme sit at vælge en anden vej end gennemsnittet.

Jeg har ofte lyst til at kaste håndklædet i ringen, men noget driver mig alligevel videre, for jeg KAN ikke trives i det gængse.

Jævnligt tror jeg, jeg er ved at blive tosset. Og så må jeg minde mig selv om: Du ER tosset, for ellers fortsatte du ikke med at træde din egen vej ned, så havde du for længst vælgt et gængs liv.

Gang på gang føler jeg mig udbrændt og tænker: NU lukker jeg min biks og gør noget andet. Noget mere almindeligt. Men hver gang rejser jeg mig og børster støvet af mig, for jeg MÅ fortsætte.

Jeg har det tit, som om ingenting fungerer for mig. Men det passer ikke. For jeg kommer til at se på mig selv med gængse øjne og drage forkerte slutninger.

En hel masse lykkes for mig. Bare ikke målt op mod denne verdens klassiske målestok.

Og så må jeg minde mig selv om mine egne standarder, der aldrig nogensinde har passet sammen med denne mærkværdige verdens standarder. Jeg vidste det allerede som barn. Jeg lærte blot at tro mere på noget udefrakommende end på min egen indre stemme. Alt det originale, jeg er, blev gradvist pillet ud af mig.

Jeg øver mig stadig dagligt i at tro mere på mine indre budskaber og standarder end på denne verdens. Det er en daglig kamp, som jeg kun kan kæmpe, fordi jeg er godt tosset, har en idealistisk kampgejst, stædighed og tro på, der må være mere i livet end det gængse. Og fordi orden giver mig lyst til at skabe uorden, og jeg har en underlig trang til at provokere og udfordre status quo. Sådan havde jeg det allerede som barn. Det føles indbygget i mig. Ikke som et valg, men som en evig drivkraft, der nægter at give op, selvom meget omkring mig prøver at bilde mig ind, at intet lykkes for mig, at jeg er uduelig, tåbelig og umoden i min måde at være i verden på.

Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg vil sige med mit opslag, andet end: Husk, du er på rette vej, hvis DU mener, du er på rette vej. Du er ikke alene. Din kamp er ikke forgæves. Giv ikke op. Verden har brug for, at du er, præcis som du er. Pissehamrende genial 💥💫

Har du tænkt på det sådan her? 👇

Dine drømme og livsønsker er mere end dét.

Du bliver draget imod det, verden har brug for, DU skaber.

Du bliver draget imod det, DU har evnerne og modet til at skabe - selvom det måske ikke føles sådan.

Du bliver draget imod det, der vil bringer dig i live 🥳

Og mennesker, der føler sig i live, bidrager med så meget godt til denne verden.

Dengang jeg følte mig ensom og savnede at møde flere mennesker, prøvede jeg at se på det sådan her:

De mennesker, jeg længes efter at møde, længes måske også efter at møde mig.

Det ændrede så meget for mig.

Den bog, jeg er i gang med at skrive og længes efter at få ud i verden, er der allerede mange mennesker, der har sagt til mig, at de glæder sig til at læse.

Det, du brændende ønsker dig at gøre/skabe, bor i dig af en vigtig grund. Det er ikke kun dine egne drømme og ønsker. Det er et udækket behov i verden, som du kan opfylde. Måske har ingen sagt det med ord, men der er underordnet.

Din længsel er værdifuld.

Lyt til den 💜

Hvad ønsker du at gøre/skabe?

Hvilket lille skridt kan du tage allerede i dig, der bringer dig tættere på?

Husk, du kan alligevel kun tage ét skridt ad gangen.
Og det bliver til mange skridt i det lange løb.

DIN længsel siger en hel masse om dine evner til at føre netop dét ud i livet 💫

Så længe du er i bevægelse, betyder størrelsen på dine skridt ikke så meget. Over tid vil du se, at du er kommet langt - selv ved at tage små skridt.

Derfor er de vigtigste skridt dem, du tager.

Vi lever i en målfikseret kultur, hvor processen ofte overses, men ingen opnår noget ud af det blå. Der er altid en proces, og de mest holdbare resultater er dem, der opbygges over tid, med et solidt fundament.

I mine øjne er det vigtigste at have det sjovt, måske endda blive forelsket i din proces, for så er sandsynligheden for, at du fortsætter, så meget større.

Hvad har du udsat, fordi du syntes, det virkede som en umulig opgave nogensinde at opnå resultater?

Tænk på processen som målet - det er i virkeligheden den, der betyder noget. Hvordan kan du gøre den sjov for dig selv?

Jeg har selv så ufattelig mange drømme, jeg ønsker at opnå og bliver hele tiden overvældet og utålmodig, men jeg har også fundet ud af, at når jeg gør processen til en leg, bliver endemålet mindre væsentligt. Vi ender ofte alligevel et helt andet sted, end vi troede til at begynde med, så hvorfor ikke have det sjovt på rejsen i stedet?