09/02/2024
En ny sæson er på vej i FEJ Aalborg IF og vi vil gerne have dig med!
FEJ Aalborg IF er en fodboldklub, der er stiftet med rødder i studiemiløjet på Juridisk Institut. Det sociale er i højsædet og vi prioriterer tredje halvleg lige så højt som første og anden. Vi er stadig en ung klub med kun et år på bagen, men klubben tæller allerede 90 medlemmer.
Den flotte tilslutning til klubben har resulteret i, at vi til den kommende sæson udvider herreafdelingen med et ekstra hold. Holdet tilmeldes som et 7-mandshold og vil fungere som afdelingens 2. hold. Vi vil derfor fremover både have et hold til de sportsligt ambitiøse og et til de socialt ambitiøse.
Kvindeafdelingen fortsætter med et 11-mandshold som i sidste sæson. En masse nye kræfter kombineret med solide stamspillere, gav damerne en spændende sæson inden nytår.
Træningen starter op for både herrer og damer d. 16/2 kl. 17:30 hvor vi holder standerhejsning. Arrangementet foregår på Skalborg Stadion (Hobrovej 435, 9200 Aalborg SV) og alle er velkomne - Uanset om du er medlem i forvejen eller ej! Efter standerhejsning træner alle klubbens hold mandag og onsdag kl. 18:30.
Der er plads til alle fodboldniveauer i FIF. Det vigtigste er, at du vil være med til at skabe et godt socialt miljø. Du må også meget gerne være med, selvom du ikke er studerende eller jurist.
Vi håber DU vil være med i fællesskabet.
For flere info. kontakt en af nedenstående:
- Formand, Christian Borg (52607786)
- Cheftræner i herreafdelingen, Andreas Munk Andersen (52399321)
- Cheftræner i kvindeafdelingen, Caroline Clara Thorlund (20888416)
Læs meget mere på hjemmesiden https://www.fej-if.dk/ eller følg med på Facebooksiden, FEJ Aalborg IF, for flere information om klubben.