04/05/2026
EUX GF2 pædagogisk assistent og social og sundhedsassistent har været på en spændende tur i Rotterdam for at besøge vores partnerskole Zadkine College. Her fik de rundvisning og introduktion til den hollandske skole og deltog i undervisning med de hollandske elever. Efter skole gik tiden med at udforske Rotterdam.
Turen var en god mulighed for at være sammen med sine klassekammerater på en anden måde end i hverdagen i skolen. Når man rejser sammen, lærer man hinanden at kende på nye måder, og det styrker både fællesskabet og samarbejdet i klassen.
Samtidig var det sjovt at opleve en storby som Rotterdam, hvor der er masser af liv og muligheder – ikke mindst for shopping!
Et af højdepunkterne var mødet med eleverne fra Holland. Det var både sjovt og lærerigt at høre om deres hverdag og sammenligne vores uddannelser. Her blev det tydeligt, at der både er ligheder og forskelle – og det gjorde klart indtryk, hvor gode forhold man faktisk har som elev/studerende i Danmark.
Alt i alt en tur fyldt med oplevelser, fællesskab og ny viden.