16/11/2024
Velkommen til Livsrum By Haugaard.
Et sted hvor der er plads til både ydre skønhed og indre refleksion.
Hvorfor vælge Livsrum By Haugaard?
Jeg er på mit 3. år hos ID Academy, hvor jeg nu kan modtage øveklienter - derfor har jeg udviklet dette koncept;
Jeg har skabt en helhedsorienteret tilgang, der ser mennesket som en sammenhæng mellem krop, sind og sjæl. Med en baggrund inden for både salon og nu også terapiverdenen tilbyder jeg et sted, hvor du kan pleje både dit ydre og dit indre - et livsrum til vækst og velvære.
Livsrum By Haugaard forener frisørkunstens æstetik med terapiens dybde.
Forestil dig en oplevelse, hvor du ikke kun plejer dit ydre, men også styrker dit indre. Jeg tilbyder en helhedsorienteret tilgang, hvor du kan mærke ro, refleksion og transformation.
Hos mig kan du få en behandling, der både gør noget godt for dit hår og for dit sind. Tag et skridt mod at finde balance og velvære - hele vejen rundt.
Hvad kan du forvente af et helhedsorienteret koncept, med både frisørsalon og terapi i et?
Hos Livsrum By Haugaard handler en terapisession om dig og dit behov for at finde balance i livet. Jeg skaber et trygt og roligt rum, hvor du kan udforske dine tanker og følelser.
Hos mig som terapeut vil du blive mødt med ro, nærvær og ægte opmærksomhed. Jeg skaber et trygt og hjertevarmt rum, hvor du kan udforske dine tanker og følelser i dit eget tempo. Jeg lytter dybt og med empati for at forstå, hvad der er vigtigt for dig, og vi arbejder sammen på at skabe indsigt og klarhed i de mønstre, der præger din hverdag.
Min tilgang er fleksibel og tilpasset dig - nogle gange med fokus på stille refleksion, andre gange med kreative eller kropslige øvelser, alt afhængigt af, hvad du har brug for. Hos mig kan du forvente et nærværende samarbejde, hvor du bliver set og hørt, og hvor der er plads til hele dig.
Som Frisør er jeg dedikeret til at skabe en personlig og afslappende oplevelse for mine kunder. Jeg arbejder med en rolig og nærværende tilgang, hvor jeg lytter til dine ønsker og vejleder dig til den bedste løsning for dit hår. Mit fokus er på dig som menneske, og jeg vil derfor altid tage udgangspunkt i at du via dit ydre, kan udtrykke dit unikke indre.
Med dette nye koncept åbner jeg nu op for terapeutiske samtaler, til en reduceret pris.
Pris: 350,- (60-75 min.)
Book en session via
Tlf.: 25305008.