09/08/2026
🌸 Sommerferiens sidste dag 🌸
Så er den sidste feriedag brugt på at gøre klar til, at pigerne kommer tilbage efter ferien, i morgen tidlig 🥰
Der er bagt forskellige slags boller, soverummet er gjort rent, og der er kommet lidt nyt legetøj derud. I legerummet er der også gjort klar til de næste små forandringer, for først i september starter en lille pige mere og 1. oktober kommer endnu en lille pige til 💕
Jeg har allerede fundet de smås legetøj frem, så de store piger kan nå at lege med det og hygge sig med det, inden de små overtager lidt mere af pladsen. Så kan de forhåbentlig nå at blive godt trætte af det igen inden da 😂
I morgen skal vi blandt andet ud og plukke friske tomater i drivhuset og brombær 🍅🫐 jeg er ret sikker på, at Alma nærmest flytter ind i brombærbusken… så det kan godt være, at hendes mor bliver lidt træt af pletterne i morgen eftermiddag 🤭🙈
Jeg glæder mig helt vildt til at se pigerne igen og til at se, hvad den næste periode frem til juleferien her hos Christinas Bøllespirer mon kommer til at byde på af sjove, hyggelige og spændende oplevelser ❤️🌱