05/06/2026
På Søgård Friskole, er Grundlovsdag en skoledag. Men hvilken skoledag….en festdag med opgaver om Grundloven, grundlovstaler, gæster, grillmad, is og musik.
I år kiggede vi særligt på paragraf 76 som om handler børns ret til at gå i skole og deres pligt til at få undervisning.
Indskolingen byggede deres drømmeskole i Lego. De største arbejdede med tanken om at politikerne havde afskaffet netop denne paragraf og hvordan skolen så skulle være.
Midt på dagen kom vores inviterede talere:Lotte Rod (Rad. V) og Andresen (tidligere elev på Søgård skole). Vores egen Linus Larsen fra 9. klasse holdt også en fin tale.
Tak til alle der var med til at gøre dagen festlig 🎈🎉🥳
NB. Og vores elever, får selvfølgelig en fridag en dag, hvor de andre skal i skole 😉
31/05/2026
I sidste uge havde Indskolingen matematik i fagtimerne. Emnet var tabellerne. De fik klippet og klistret små tabelhæfter. De farvelagde tabeltegninger og de hørte tabelsange 🎶🎶🎶🎶🎶🎶🎶🎶🎶🎶🎶🎶🎶🎶
29/05/2026
Mellemgruppen har i denne uge, arbejdet med at artsbestemme dyr som de har fundet ved Søgård sø. Det vrimler med haletudser og padder i øjeblikket. Hjemme på skolen, fandt de ud af, hvilke arter de havde fundet og til samling præsenterede de dem.
Der var dog ingen der følte trang til at kysse 🐸🐸🐸 og se om der kom en 🫅
Rigtig god weekend til alle!
22/05/2026
Sidste skoledag for 9. klasse!!! Så er det nu, de skal bevise, at de er flyveklar. En del af dette hold, har vi haft på matriklen siden indskolingen, så er det noget ganske særligt at sige farvel til dem. Andre er kommet til senere og vi håber, vi har kunnet tilføre dem noget Søgård DNA, så de kommer godt videre i livet.
Dagen begyndte med morgenmad sammen med lærerne. Så blev der delt gavmildt ud af karamellerne og ikke mindst KONFETTI!!
Derefter fulgte forskellige konkurrencer mod de forskellige hold. Dagen sluttede med de traditionsrige nomineringer.
Eleverne var festligt klædt ud, mens lærerne havde klædt sig i sort, fordi de sørgede over at skulle sige farvel, til disse ganske særlige elever. 😪😪
Vi ønsker jer, alt det bedste, til de kommende eksamener. 🤞🤞
20/05/2026
I dag har Skovskolen haft besøg af studerende fra skolen. De unge mennesker er ved uddanne sig til pædagogiske assistenter. Derfor er det nærliggende at besøge fænomenet Skovskole. Sosuskolen havde også besøg af deres venskabsklasse fra Holland.
De unge mennesker, havde forberedt nogle aktiviteter, som de skulle afprøve sammen med vores elever.
Vi kunne høre, at vores elever faktisk er rigtig dygtige til engelsk. 👍🏽
Det blev en lærerig dag for alle parter.
19/05/2026
Ja, hvad skal man da finde på sådan en regnvejrsdag? 🤔 Jo da. Tænd Just Dance på Smartboardet og dans! Det blev til dans på både stole 🪑 og på bordene. 🕺💃🕺💃🪩🪩
Og bygge med Minecraft magneterne, da alle dansepartnere var væk. Så blev det alligevel en hyggelig eftermiddag i Søstjernen. ♥️
09/05/2026
Der har været vild aktivitet på matriklen i dag. En stor flok forældre og børn har i hjulpet hinanden med mange forskellige opgaver.
Der har været maleopgave, byggeopgaver, beskæringsopgaver, lugeopgaver og ikke mindst, kørsel til genbrugspladsen.
Vi har spist sammen i fællesskab til middag og vi fik kage om eftermiddagen. What’s not to like 🥰🥰
En stor tak til alle der mødte op. 🙏
08/05/2026
Kulturer mødes og venskaber knyttes. I dag har indskolingen haft besøg af elever fra sprogskolen i Aabenraa. Det var elever fra Ukraine, Congo og Myanmar. Vores elever havde udsmykket klasselokalet med flag fra de tre lande. 🇺🇦🇲🇲🇨🇩
De arbejdede sammen om lette dansk opgaver. Én elev fra Søgård Friskole sammen med én elev fra Sprogskolen. Det var givende for begge parter!
Der blev også sunget et par sange og vores gæster havde medbragt snacks til os.
Tusind tak for besøget AOF Aabenraa🇺🇦🇲🇲🇨🇩🇩🇰
02/05/2026
Tillykke til vores konfirmander, som i dag er blevet konfirmeret i Kliplev kirke. 🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰