29/10/2025
Støtteforeningen for Aabenraa Friskole havde generalforsamling i mandags. Flere medlemmer var på valg, og Per Sølbeck har efter mange års tro tjeneste valgt ikke at genopstille. Vi siger tusind tak for al den tid og energi Per har lagt i Støtteforeningen 🤗👏 Som 2. suppleant har vi i stedet fået Charlotte Schmidt valgt ind🤩 Velkommen til Charlotte - vi glæder os til samarbejdet 😍
Du kan her læse formandens (Jan E. Hammers) årsberetning:
"Beretning Generalforsamling, Støtteforeningen for Aabenraa Friskole, 27. okt. 2025.
Siden sidste generalforsamling har det været et lidt mere stille år, i forhold til 2024. I det forgange år, har vi haft fokus på vores årlige tilbagevendende begivenheder som julebanko, solfest og Jazzfestival. For lige at starte med vores ”faste” årlige arrangementer:
- Julebanko 2024: forløb stille og roligt som det plejer, overskud 8.095 kr.
- Solfest 2025: her tog Støtteforeningen over efter Werner havde haft boldspil på multibanen. Vi var vært med verdens bedste grill pølser og live musik. Desværre var tilslutningen i meget begrænset omfang, som nok må betegnes som lidt skuffende i forhold til deltagere. Overskud solfest 13.481 kr.
- Jazzfestival 2025: Her var der igen lagt stor energi i festivalen fra bestyrelsens side, og der var store navne på plakaten i år. Desværre havde vi ikke så mange gæster i år, som sidste år, trods gode navne på plakaten. Vi besluttede os for at rykke festivalen op i samlingsstuen, som var en god beslutning, idet festivalen blev mere intim for gæsterne. Økonomisk gik festivalen mere eller mindre op i nul.
Så har der i løbet af skoleåret 24/25 været forespørgsler fra naturbørnehaven og skolen på støtte til sociale arrangementer som skal styrke sammenholdet. 2. klasse fik støtte til en bus, så de kunne komme på tur til LEGO House i Billund (3.000 kr.) Naturbørnehaven fik et tilskud til et forældre-foredrag, som havde fokus på hverdag med mindre konflikter, veje til mindre skældud, at forstå sit barns adfærd og hjælp til dig selv og dit barn henimod gode vaner (3.000 kr.). 4 klasse fik støtte til en tur i Givskud Zoo med overnatning (5.500 kr.).
Udover de nævnte begivenheder og støtte til klassearrangementer, har vi arbejdet på at skaffe midler til fremtidige projekter/ønsker til skolen og børnene. Der arbejdes stadig på at finde en løsning på nye stole til samlingsstuen, da de gamle er ved at være godt udtjente. Bakketoppen har ønsket at få nogle legehuse til sandkassen, og ude ved skoven ved boldbanen. Her afventer vi noget svar retur fra Kristina Radik.
Vi har igen i år arbejdet mere på SoMe som Facebook hvor vi lige pt. har 189 følgere.
Så vil jeg benytte lejligheden til at sige en KÆMPE stort tak til hele bestyrelsen for jeres fantastiske arbejde i løbet af året. Det har været endnu et år med rigtig god energi, og hyggelige, konstruktive og afslappende møder.
Jeg vil gerne sige tak til alle vores sponsorer, for uden dem havde alt det her ikke været muligt. Jeg vil gerne sige en stor og hjertelig tak til alle de frivillige, som hjælper os med at kunne afvikle vores arrangementer. Tak for et godt år, og jeg ser frem til endnu en periode med masser af aktivitet og god stemning."