13/08/2026
KÆRE BORGERE I VARNÆS OG BOVRUP - Vil I hjælpe os?
Lige nu oplever vi desværre, at nogen render rundt og laver lidt dumme ting på skolen, efter at vi har lukket ned. Vægge er blevet ridset med stødende budskaber og en cykellås er blevet klippet over, for at nævne nogle af tingene.
Det er vi naturligvis kede af, da det betyder unødvendigt ekstra arbejde og økonomi for os. (Hærværk bliver anmeldt til politiet)
Vi er et offentligt sted, og derfor må alle rigtig gerne benytte vores udenomsarealer, legepladser m.m., ja, det gør os faktisk kun glade, når der er liv i skolegården, også uden for skolens åbningstid.
MEN, lad os stå sammen om, at tingene bliver behandlet godt og ordentligt, så her bliver ved med at være trygt og rart at være.
En lille opfordring … er du ude at gå eller cykle en eftermiddags/aftentur, så vil jeg opfordre til, at du lige svinger ind forbi skolen. Lige nu kunne det tyde på, at der er nogle unge mennesker, som har brug for at se, at der er nogle voksne til stede.
Med de bedste intentioner
Morten Hoff
Skoleleder
P.S. Må gerne deles relevante steder.