11/07/2026
Mød vores træner Anders!
Anders er en sand københavner, men vi elsker ham alligevel! Anders er efterhånden kendt for at skabe en helt igennem fantastisk stemning på hans hold, hvor alle føler sig set og hørt. Vi kalder ham "onkel Anders" selvom han kalder hans hold makabre ting som "midweek-murder" - han kan nemlig det hele. Anders er Brun Bælte og en total bamsebjørn!
________________________________________________________________
𝑯𝒗𝒂𝒅 𝒇𝒊𝒌 𝒅𝒊𝒈 𝒕𝒊𝒍 𝒂𝒕 𝒔𝒕𝒂𝒓𝒕𝒆 𝒕𝒊𝒍 𝑩𝑱𝑱?
Jeg har altid dyrket mange forskellige sportsgrene. Boksning, MTB, løb, havkajak, CrossFit og undervandsrugby.
Da jeg spillede undervandsrugby, ville jeg gerne blive bedre til at slås i vandet. Det lød jo meget rimeligt. Så jeg tog en prøvetime i SIAM på Nørrebro. Her fik jeg klø i halvanden time i streg af folk, der fik det til at se mistænkeligt nemt ud. Jeg indså ret hurtigt, at min fysik absolut intet havde at byde på, hvis jeg ikke også forstod teknik, timing og positioner.
Jeg har ikke set mig tilbage siden.
𝑯𝒗𝒂𝒅 𝒉𝒂𝒓 𝑩𝑱𝑱 𝒈𝒊𝒗𝒆𝒕 𝒅𝒊𝒈?
Først og fremmest ondt.
Ondt i knæene. Ondt i fingrene. Ondt i hoften. Og ikke mindst ondt i egoet.
Men mest af alt har BJJ givet mig evnen til at lære mig selv bedre at kende. Det har lært mig at være lidt mere rolig, når tingene er svære, og lidt bedre til at være flot i modvind.
BJJ er, ligesom mange andre sportsgrene og kunstarter, et fantastisk spejl. Jo mere indsats og omtanke du lægger i det, jo mere får du igen.
Deraf udtrykket: The mats never lie.
Det er fuldstændig ligegyldigt, om du er lilla eller sortbælte. Hvis du ikke har trænet ordentligt, bliver du udstillet. Ikke som straf. Bare som information.
Og det er nok noget af det smukkeste ved sporten.
𝑯𝒗𝒐𝒓 𝒍æ𝒏𝒈𝒆 𝒉𝒂𝒓 𝒅𝒖 𝒕𝒓æ𝒏𝒆𝒕?
For længe til stadig at være så dårlig ....
𝑯𝒗𝒂𝒅 𝒇𝒂̊𝒓 𝒅𝒖 𝒖𝒅 𝒂𝒇 𝒂𝒕 𝒖𝒏𝒅𝒆𝒓𝒗𝒊𝒔𝒆?
Når man lyser vejen frem for andre, bliver ens egen vej også lidt tydeligere.
Jeg er efterhånden en moden herre på 43, og der er i dag et loft over, hvor meget min krop kan træne og restituere fra. Det er ikke længere bare et spørgsmål om at møde op og køre hårdt på. Kroppen sender fakturaen hurtigere nu.
Når jeg underviser, bliver jeg nødt til at fordybe mig fagligt i teknikker, sekvenser, lege, strategi og detaljer. I den proces foregår der en masse BJJ inde i hovedet, også selv om kroppen ikke altid er på måtten.
Jeg bliver selv dygtigere af at undervise. Og det gør mig både glad og stolt, når jeg kan se medlemmernes udvikling, selvtillid og motivation for grappling vokse.
𝑯𝒗𝒂𝒅 𝒆𝒓 𝒅𝒊𝒏 𝒚𝒏𝒅𝒍𝒊𝒏𝒈𝒔𝒔𝒖𝒃𝒎𝒊𝒔𝒔𝒊𝒐𝒏?
North South choke eller dogbar.
De er begge sådan nogen som folk ikke forventer og ofte har svært ved at defende.
𝑮𝒊 𝒆𝒍𝒍𝒆𝒓 𝑵𝒐𝑮𝒊?
Begge. Jeg elsker NoGi, og jeg er bedst i NoGi. Men præcis derfor er det vigtigt for mig også at træne Gi.
Det er lidt ligesom at træne sine svagheder. Irriterende, nødvendigt og virkelig sundt.
𝑯𝒗𝒂𝒅 𝒑𝒓ø𝒗𝒆𝒓 𝒅𝒖 𝒔𝒕𝒂𝒅𝒊𝒈 𝒂𝒕 𝒃𝒍𝒊𝒗𝒆 𝒃𝒆𝒅𝒓𝒆 𝒕𝒊𝒍?
Passing. Mount. Leglocks. Listen fortsætter. Og det er jo nok også derfor, man bliver ved.
BJJ er ikke et projekt, man bliver færdig med. Det er mere en lang samtale med sine egne begrænsninger. Nogle dage vinder man diskussionen. Andre dage bliver man bare kvalt på en lærerig måde.
