Faxe Aftenskole

  • Home
  • Faxe Aftenskole

Faxe Aftenskole Contact information, map and directions, contact form, opening hours, services, ratings, photos, videos and announcements from Faxe Aftenskole, School, Teatergade 4, .

Stadig ledige pladser til dette foredrag og det spændende forløb med dyrkning af hør. 🙂
27/03/2026

Stadig ledige pladser til dette foredrag og det spændende forløb med dyrkning af hør. 🙂

Gro din egen hør – fra frø i april til tråd i oktober
På bare 1 m² kan du dyrke hør, der kan blive til mellem 50 og 100 gram tråd.
Dette er et sammenhængende forløb, der begynder med et foredrag i april og afsluttes med et praktisk weekendkursus i oktober, hvor vi forarbejder årets høst og begynder at spinde tråd af den hør, du selv har dyrket.
Du kan vælge kun at deltage i foredraget – eller tilmelde dig hele forløbet.
Foredrag
Dato: 7. april
Tid: 18.30 – 20.00
Sted: DGI Huset Vordingborg, Solbakkevej 42, 4760 Vordingborg – Erik Pock Loungen
Vi starter med et fælles oplæg med lysbilleder:
• Hvordan dyrker man hør i lille skala?
• Hvad kræver det af jord, plads og pasning?
• Hvordan høster man?
• Hvordan gør man fiberen klar, så den kan spindes til tråd?
• Hvor stort et udbytte kan man forvente?
• Hvordan har hørdyrkning foregået historisk på vores breddegrader?
Vi deler perspektiver og refleksioner og taler om, hvor og hvordan vi hver især kan dyrke 1 m² hør.
Ved tilmelding til foredraget får du:
• Hørfrø til såning af 1 m²
• En grundig introduktion til dyrkningen
• En digital folder med vejledning
• Invitation til en lukket Facebookgruppe til sparring og spørgsmål gennem sæsonen

Fra høst til tråd – Weekendkursus i oktober
Dato: 24. + 25. oktober
Tid: 10.00 – 16.00 begge dage
Sted: Skaverup (privat adresse sendes på mail)
Her mødes vi igen efter sommerens dyrkning.
I løbet af weekenden arbejder vi med den hør, du har dyrket og rødnede hen over sæsonen. Vi gennemgår:
• Brydning
• Skætning
• Hegling
Du bereder dit eget medbragte rødnede hør og gør fiberen klar til spinding. Hvis rødningen ikke er lykkedes, kan der tilkøbes materialer.
Herefter introduceres spinding med håndten:
• Spinding af blår
• Spinding af langfiber
Vi afslutter med en introduktion til vævning på bittesmå, enkle væve, hvor du væver et lille personligt udtryk af din egen hør – fra 1 m² jord til færdigt tekstilt spor.
Craftpsykologi og fordybelse
Undervejs arbejder vi med craftpsykologi – det helende nærvær, der kan opstå, når hænderne beskæftiges med gentagne, rytmiske bevægelser. Forløbet giver erfaring med hele processen: fra jord til fiber, fra fiber til tråd.

Kunne du tænke dig at være aktiv i Faxe Aftenskole? Som bestyrelsesmedlem eller som frivillig til et af vores arrangemen...
24/03/2026

Kunne du tænke dig at være aktiv i Faxe Aftenskole?
Som bestyrelsesmedlem eller som frivillig til et af vores arrangementer?
Deltag i vores generalforsamling onsdag den 8.april 2026 og hør om dine muligheder for at være med til at forme aftenskolen.
Du kan læse mere om tid og tilmelding her:
https://www.faxeaftenskole.dk/praktisk-info/bestyrelsen/generalforsamling/

Surdejsworkshop og livet på BrinkholmLørdag d. 2. maj - Kl. 10.00 - 15.00Andelsgaarden Brinkholm, Kulagervej 23, 4653 Ka...
20/03/2026

Surdejsworkshop og livet på Brinkholm
Lørdag d. 2. maj - Kl. 10.00 - 15.00
Andelsgaarden Brinkholm, Kulagervej 23, 4653 Karise
Pris: 450,- Alt er inkluderet – materialer, surdej, brød og forplejning

Drømmer du om at bage dit eget surdejsbrød fra bunden – og samtidig få jord under neglene? Kom med på en dagsworkshop på Andelsgaarden Brinkholm ved Karise, hvor vi kombinerer viden om dyrkning af jord og korn med smagfulde oplevelser.

På denne workshop får du en introduktion til Andelsgaarde og tankegangen bag fællesejet landbrug. Vi dykker ned i alternative dyrkningsformer, naturpleje og økologisk pløjefri dyrkning, hvor du kommer helt tæt på markerne under en guidet markvandring og kan se kornet gro og høre om metoderne bag.

Vi besøger gårdens eget mølleri og ser, hvordan kornet laves til friskmalet mel. Herefter går vi i gang med dagens surdejsværksted, hvor du lærer teknikker og tricks af en professionel bager. Du får bagt dit eget surdejsbrød – og tager både brødet og din egen aktive surdej med hjem.

Sammen nyder vi en plantebaseret frokost lavet af årstidens råvarer direkte fra gården. Senere serveres kaffe, te og hjemmebagt kage – alt sammen i hyggelige, grønne omgivelser.

For dig der er nysgerrig på fermentering, bæredygtighed og brød bagt med kærlighed. Du behøver ingen erfaring – bare lysten til at lære og være med.

Det Skrivende Menneske.Start 14. april kl. 18.30 - 21.00Haslev Bibliotek - NovellenPris: 675,-/ 4 mødegangeSkrivekursus ...
13/03/2026

Det Skrivende Menneske.
Start 14. april kl. 18.30 - 21.00
Haslev Bibliotek - Novellen
Pris: 675,-/ 4 mødegange

Skrivekursus for alle med en længsel efter at få gang i ordstrømmen.

Elsker du at skrive? - Er din lidenskab for ord så stærk, at du bare må fatte pen eller tastatur, så ofte som muligt?
Så lad os begynde på en rejse sammen, hvor jeg hjælper dig med at få en stærkere forbindelse til din inspirationskraft, og dine skrivetekniske færdigheder.

Sammen skal vi undersøge, hvad "inspiration" er for en størrelse? Hvor kommer den fra og, hvordan kan vi vække den?
Når ordene begynder at fosse fra "fantasiens fontæne", så vil du også få vejledning til at arbejde med din "skrivedisciplin", og finde ind til din personlige stil og de metoder, hvormed man kan kanalisere sine budskaber på den mest klare og kreative måde.

På dette kursus skal vi også bruge naturen, som en guide til vores kreative bevidsthed, såvel som vores væsens essens.
Naturen er en let tilgængelig og åbenlys inspirationskilde. Den taler direkte til vores psykologiske og kropslige natur, gennem vores sanser, imens den afstresser og beroliger vores nervesystem, samtidig med at den formidler sine helt særlige og vidtforgrenede budskaber.
Dels gennem vores kognitive, intuitive og associerende bevidsthedsfelt, og i særlig grad gennem kvantefeltet, hvor et univers af endnu ubegribelige påvirkningsprocesser finder sted, hvert eneste vibrerende nanosekund.
Desuden har vi alle en fælles historie med naturen, så den kan til hver en tid trigge vores erindring og give stof til skriveprocessen. Mange fængslende historier er begyndt på den måde. Måske også fordi vi er langt mere forbundet med naturen, end vores civiliserede filtre tillader os at huske.

Gennem dette forløb vil jeg hen ad vejen give dig nogle nøgleredskaber, som kan hjælpe dig med at stilne sindet, og være en mere naturforbundet og autentisk kanal for det kreative fortælleflow.
Jeg glæder mig til at møde dig og gå på opdagelse i denne kreative dannelsesrejse.

Fermentering og andre sjove tingSøndag d. 26. april 2026Kl. 10.00–14.00Sofiendahlskolen – Hjemkundskab4690 HaslevPris: 3...
04/03/2026

Fermentering og andre sjove ting
Søndag d. 26. april 2026
Kl. 10.00–14.00
Sofiendahlskolen – Hjemkundskab
4690 Haslev
Pris: 395,-

Kom med til en inspirerende og smagfuld workshop, hvor vi dykker ned i fermentering og andre skønne måder at konservere frugt og grønt på.

Fermentering og syltning har været brugt, siden vi mennesker begyndte at dyrke jorden og fik behov for at gemme høsten til vinterens trange tider. I dag er teknikkerne ikke kun populære for deres konserverende effekt, men også fordi særligt fermenterede fødevarer kan have en gavnlig indvirkning på fordøjelsen.

Fermentering opstår, når vi tæmmer de naturlige mælkesyrebakterier og sætter gang i en naturlig gæringsproces, som både forlænger holdbarheden og udvikler dybde og kompleksitet i smagen.

Mange kender for eksempel Kimchi fra Korea og Sauerkraut fra de tysktalende lande – ofte baseret på kål og med lange fermenteringstider.

På kurset arbejder vi praktisk med forskellige fermenteringsmetoder og prøver også kræfter med at confitere, sylte og lave sirup. Da fermentering er en proces, der tager tid, forbereder vi produkterne sammen, og du får naturligvis anvisninger med hjem, så du kan færdiggøre dem i dit eget køkken.

Vi skal blandt andet lave kimchi, hindbærbrus, japansk sirup og confiterede hvidløg.

Vi slutter dagen af med at sammensætte et lille måltid, hvor nogle af vores hjemmelavede produkter indgår, så du får inspiration til, hvordan de kan bruges i hverdagen.
Husk at medbringe rigeligt med rene sylteglas, så du kan få dine fermenterede og syltede lækkerier med hjem.

06/02/2026
Bliv bedre til at tegne – trin for trinOpstart: torsdag d. 19. februar 2026Tid: Kl. 10.30–13.00Varighed: 8 mødegangeSted...
20/01/2026

Bliv bedre til at tegne – trin for trin

Opstart: torsdag d. 19. februar 2026
Tid: Kl. 10.30–13.00
Varighed: 8 mødegange
Sted: Karise Hallen – Cafeteriet
Pris: 1.195 kr.

Kunne du tænke dig at udvikle dine tegnefærdigheder, men er usikker på, hvordan du kommer bedst i gang? På dette kursus arbejder vi med forskellige teknikker – blyant, blæk, kul m.m. – og lærer, hvordan du bygger en tegning op med korrekte proportioner, perspektiv samt lys og skygge.

Du vil opdage, hvordan dine tegninger får større dybde og tone. Vi tegner både ud fra billeder og konkrete objekter, og kurset er tilrettelagt, så du gradvist opbygger færdigheder og selvtillid. Forløbet består af 8 mødegange med mulighed for forlængelse.

Værd at vide:
Kurset henvender sig til alle – uanset alder, køn eller tidligere erfaring.
Medbring egne materialer: blok, blyanter, viskelæder og blyantspidser.

815 tegn

Skriveskole - Det Skrivende MenneskeStart: onsdag d. 18. februar 2026Tid: onsdage kl.18.30 – 21.00 i alt 4 mødegangeSted...
19/01/2026

Skriveskole - Det Skrivende Menneske

Start: onsdag d. 18. februar 2026
Tid: onsdage kl.18.30 – 21.00 i alt 4 mødegange
Sted: Faxe Bibliotek
Pris: 650 kr.

Har du lyst til at åbne for ordstrømmen og udforske din kreative side? På dette skrivekursus inviteres du ind i et inspirerende rum, hvor inspiration, teknik og personlig udvikling går hånd i hånd.

Over fire onsdagsaftener guider forfatter Robert Spring Ehlers dig gennem skriveøvelser, refleksion og dialog, der styrker både dine skrivetekniske færdigheder og din forbindelse til den kreative kanal. Du lærer at slippe den indre kritiker, finde din egen stemme og udforske, hvor dine idéer kommer fra.

Kurset er for både erfarne og spirende skribenter – uanset om du skriver lyrik, prosa, fagtekster eller essays. Her handler det om at dyrke glæden ved sproget, forfine dine udtryk og finde modet til at give dine ord til verden.

Medbring: skriveblok og et åbent sind.

1110 tegn

Tegnekursus i KariseVil du gerne blive bedre til at tegne – men mangler et sted at starte? Over 8 torsdage lærer du at a...
28/11/2025

Tegnekursus i Karise

Vil du gerne blive bedre til at tegne – men mangler et sted at starte? Over 8 torsdage lærer du at arbejde med proportioner, perspektiv, lys og skygge, så dine tegninger får mere dybde og liv. Vi tegner både efter billeder og objekter, og alle kan være med.

Underviser er Gary Shaughnessy, en erfaren billedkunstner og underviser med mange års praksis i Danmark og England. Med sin baggrund i kunst og design og et skarpt blik for teknik guider han dig trygt ind i tegnekunstens grundprincipper.

Læs mere her: https://www.faxeaftenskole.dk/kunstskole-kategori/?category=4689&course=58838

Det Skrivende Menneske på Faxe BibliotekDrømmer du om at give plads til din skriveglæde?Fra onsdag d. 18/2-26 kan du vær...
28/11/2025

Det Skrivende Menneske på Faxe Bibliotek

Drømmer du om at give plads til din skriveglæde?

Fra onsdag d. 18/2-26 kan du være med på et kreativt skrivekursus over 4 onsdagsaftener, hvor forfatter Robert Spring Ehlers guider dig gennem øvelser, inspiration og små greb, der åbner for ordstrømmen.

Kurset er for både nye og erfarne skribenter – uanset om du skriver lyrik, prosa eller bare har noget på hjerte. Du får et trygt fællesskab, plads til personlig udvikling og masser af lyst til at skrive løs.

Læs mere her: https://www.faxeaftenskole.dk/skriveskole-kategori/?category=4684&course=57765

Address

Teatergade 4

4700

Alerts

Be the first to know and let us send you an email when Faxe Aftenskole posts news and promotions. Your email address will not be used for any other purpose, and you can unsubscribe at any time.

Contact The School

Send a message to Faxe Aftenskole:

Shortcuts

  • Want your school to be the top-listed School/college?

Share