Vi har brug for jeres hjælp – frivillige i Odenses foreningsliv!
Fritidsafdelingen i Odense Kommune har sendt et spørgeskema ud til byens foreninger – og vi håber, I vil tage jer 5 minutter til at svare.
Formålet er at blive klogere på de udfordringer, foreninger møder i arbejdet med børn og unge – særligt ift. kontingent, udstyr og transport. Jeres svar er vigtige for, at vi sammen kan skabe lige adgang til fritidslivet for alle børn og unge i Odense
Er du træner, instruktør, frivillig eller en del af en bestyrelse? Så er din erfaring guld værd!
På forhånd tak:
Fritidsvejledning Uden Grænser
Fritidsvejledning Uden Grænser (FVUG) er en indsats under UngOdense. Vi arbejder med børn og unge Vi arbejder via henvisninger fra fagprofessionelle.
Vi arbejder med at inkludere børn og unge i et meningsfuldt fritidsliv med stor fokus på selvhjulpenhed. Hvis du arbejder med et barn/en ung du ønsker at henvise, og du ikke kender din lokale FVUG’er, så skriv til os her på siden, så hjælper vi dig videre til den rette
30/01/2026
Nyt samarbejde mellem Fritidsafdelingen, Fritidsvejledningen Uden Grænser og Specialsport.dk
Vi er stolte af at kunne præsentere et nyt samarbejde, der skal gøre det lettere for børn og unge med særlige behov at blive en del af idræt og foreningsliv i Odense.
Specialsport arbejder for, at alle børn – uanset handicap eller særlige behov – kan få adgang til sport, fællesskab og positive oplevelser. Mange familier oplever nemlig barrierer som manglende viden, bekymringer om nederlag, transport eller økonomi. Derfor tilbyder Specialsport en håndholdt indsats, der hjælper børnene godt ind i de lokale foreninger – et rigtig godt match med Fritidsvejledningen Uden Grænser 😊
Specialsport tilbyder bl.a.:
• Rådgivning
• Rekruttering af deltagere og frivillige
• Kurser til foreninger
• Hjælp til opstart af af specialhold
Formålet er enkelt: At skabe adgang til fællesskab, bevægelse og gode oplevelser for børn, der ellers står udenfor. Sport kan styrke selvværd, give nye venskaber og gøre en markant forskel for trivslen – både nu og på længere sigt.
Find Specialsport Guiden for Fyn her:
www.specialsportguide.dk
Har du spørgsmål, kan du kontakte:
SpecialSport Mette Brun Christensen – [email protected]
En stor tak til Røde Kors Odense ❤️
Endnu engang har Røde Kors valgt at støtte udsatte børn og unge i Odense gennem vores samarbejde i Fritidsvejledningen Uden Grænser. Vi er dybt taknemmelige for, at I år efter år hjælper børn, der ellers ikke ville have mulighed for at deltage i de sociale aktiviteter, som betyder så meget for deres trivsel og fællesskab.
Røde Kors’ støtte går direkte til børnene: til ture, overnatninger, stævner, camps og klubarrangementer, der gør det muligt at være en del af fællesskabet. Det er ofte de lidt oversete ting i en klub – men når man ikke har råd til at deltage i sociale aktiviteter ud over selve træningen, kan man hurtigt komme til at stå udenfor. Det er præcis her, jeres støtte gør en helt konkret forskel for mange familier.
I år har vi især set ind i udfordringerne hos børn med skolevægring. Gennem trygge fritidsfællesskaber og adgang til sociale aktiviteter begynder flere af dem igen at turde deltage, skabe relationer og finde struktur i hverdagen. For nogen kan fritiden blive en vigtig bro tilbage til skolen.
Igen i år har vi også mødt mange ukrainske børn, der stadig bærer på svære oplevelser. Her har jeres støtte gjort det muligt for dem at blive en del af fællesskaber, få positive oplevelser og få lov til at være børn igen – bare lidt mere ubekymret.
Tusind tak til Røde Kors for endnu et år, hvor I står sammen med børnene og hjælper dem ind i fællesskaberne.
Det gør en større forskel, end ord kan beskrive.
På vegne af alle os i
Fritidsvejledningen Uden Grænser
20/01/2026
Det er en fornøjelse at se, hvordan civil praktik giver unge mulighed for at bruge deres talenter i virkeligheden. Liljes historie er et stærkt eksempel på, hvad der kan ske, når vi går sammen i Odense Kommune og laver noget fedt med de unge.
11/12/2025
⚽ Fra civil praktik til fodboldtræner ⚽
Aadam har fået mod på både frivillighed og fritidsjob – og nu står der “hjælpetræner” på hans CV.
⚽Fra civil praktik til fodboldtræner ⚽
- Efter træning føler jeg mig mere glad. Jeg har hjulpet med at træne nogen og gjort noget for nogle andre, som gør mig rigtig glad, siger Aadam.
Til hverdag går han i 7. klasse på EjerslYkkeskolen, Odense. Men nu er han mere end skoleelev - han er nemlig også hjælpetræner i OKS for et hold af U13/14 fodboldpiger. En rolle han fik mod på, efter han var i civil praktik i et forløb, som DBU Fyn, Get2sport og Ungdomsskolens Fritidsvejledning Uden Grænser stod bag💪 Forløbet klæder elever på til at være frivillig eller få et fritidsjob i en idrætsforening.
- Jeg fik 100% sikkert mere tro på det, fordi vi prøvede det af på kurset og ikke kun snakkede om det. Vi prøvede at være dommere og at træne andre små børn, fortæller Aadam.
De ældste elever i Odenses folkeskoler skal i civil praktik i frivillige sociale foreninger, fritidslivet, på egen skole eller for eksempel i en børnehave. Et af formålene er, at de mærker glæden ved at gøre noget for andre 🫶
- Det er megafedt. Jeg har fået lov til at stå for nogle øvelser. Spillerne siger, at de er glade for at have fået mig med, så det blev jeg faktisk rigtigt glad for. Det betyder meget.
⚽Et ekstra plus for Aadam er, at han nu kan skrive noget nyt på sit CV, som kan være værdifuldt i fremtiden.
- Jeg er konkurrencemenneske og vil gerne blive bedre. Det er hammerfedt at få det med civil praktik og træner på sit CV, siger han.
Hvis du vil vide mere om civil praktik i Odense, kan du læse mere her: https://www.odense.dk/borger/familie-boern-og-unge/skole-og-sfo/0-9-klasse/civil-praktik
04/12/2025
Fritidsvejledning er nøglen til fællesskaber for alle børn!
(det vidste vi jo godt. I Odense Kommune er vi godt med😀)
https://idraetsmonitor.dk/nyheder/debat/article18802350.ece
Økonomisk støtte alene får ikke børn ind i fritidslivet. Forskere fra SDU peger på, at praktisk og relationel hjælp er afgørende – og her spiller fritidsvejledning en central rolle.
I dag findes fritidsvejledning kun i 40 kommuner, og indsatsen varierer fra en kontaktformular til opsøgende arbejde. Erfaringer fra projektet Aktiv i din fritid i Odense viser, at relationel støtte som fritidsvejledning og fritidsvenner sænker indstigningshøjden og hjælper børn ind i foreningslivet.
Skal vi lykkes, skal kommuner, skoler og foreninger samarbejde om at gøre fritidsfællesskaber tilgængelige for alle børn.
Måske skal alle børn have en fritidsven?
Forskere: Problemet med fritidstillægget er ikke kvitteringer, men manglen på støtte til børnene Administrative krav er én del af udfordringen med fritidstillæg. Dog er kommuners prioritering af fritidsvejledning afgørende for at få børn inkluderet i fællesskaber, skriver tre forskere fra CiSC.
04/12/2025
Tre afdelinger – én fælles indsats for unge i Odense
I Odense er vi tre afdelinger – & Rusmidler, Kontaktperson og Bostøtte for Unge 3 og Fritidsvejledningen Uden Grænser, UngOdense – der er gået sammen om at styrke vores viden og praksis i mødet med unge, der bruger opioider og benzodiazepiner.
Vi har netop gennemført et 3-dages temaforløb, udviklet af Social- og Boligstyrelsen og leveret af tre dygtige undervisere fra -Turn, et specialiseret tilbud under Københavns Kommune.
Forløbet har givet os:
🔹 Indsigt i den aktuelle udvikling på den unge stofscene
🔹 Viden om virkning, afhængighed og risici ved opioider og benzodiazepiner
🔹 Perspektiver på mistrivsel, mestringsstrategier og sociale dynamikker
🔹 Konkrete metoder til relationsarbejde og motivationsskabende samtaler
Hvorfor er det vigtigt?
“Opioider er nu det andet mest brugte rusmiddel blandt unge.” Det er en bekymrende udvikling, der kræver, at vi forstår mere end blot stoffet – vi skal forstå de unges livssituation.
Tidens misbrug af piller er ikke kun et spørgsmål om flugt fra normaliteten – for mange unge er det et forsøg på at skabe normalitet og en almindelig hverdag. Det peger på en dybere sammenhæng mellem misbrug og mistrivsel, som vi er nødt til at forstå og handle på.
Når vi bringer flere afdelinger sammen, bliver det tydeligt, at opgaven er kompleks. Vi sidder i hver vores faglige kontekst, og et forløb med en ung kan involvere mange aktører. Netop derfor er fælles læring og koordinering afgørende, hvis vi skal lykkes med at møde unge med både faglighed og forståelse.
Kurserne blev afholdt på Ungdomscenter Camp U i Vollsmose, og vi har haft gode og vigtige drøftelser om, hvordan vi omsætter ny viden til praksis.
Tak til Social- og Boligstyrelsen og U-turn for et inspirerende og praksisnært forløb – og til alle deltagere for stort engagement!
05/11/2025
FRITIDSTILLÆG TIL KONTANTHJÆLPSMODTAGERE – HJÆLP TIL BØRNS FRITIDSLIV.
Mange familier har spurgt os, hvordan det nye fritidstillæg fungerer – og hvordan man bruger pengene rigtigt.
Måske har du selv svært ved at finde ud af reglerne?
Derfor har vi i Fritidsvejledning Uden Grænser UngOdense sammen med Den Frie Rådgivning lavet en kort og overskuelig folder om ordningen.
Folderen forklarer på en enkel måde:
• Hvem kan modtage fritidstillæg
• Hvor meget kan man få
• Hvad kan pengene bruges til – fx sport, musik, lejrtur eller skoleudstyr
• Hvordan og hvornår man skal aflevere kvitteringer – og til hvem
• Hvad sker der, hvis man ikke overholder tiden
• Myter og fakta om fritidstillægget.
Folderen er lavet fordi vi oplever at mange forældre har svært ved at forstå reglerne.
Med Den Frie Rådgivnings stærke blik for sprog og målgruppe og Fritidsvejledernes daglige kontakt med familier i udsatte positioner, har vi forsøgt at gøre det nemt at finde ud af, hvad man skal gøre, hvis man modtager fritidstillæg.
Folderen henvender sig både til forældre, og til jer der møder forældre i jeres daglige arbejde. Den må meget gerne deles med jeres familier, kolleger og netværk – både fysisk og digitalt.
Har du brug for trykte eksemplarer eller vil du høre mere om, hvordan vi arbejder med fritidstillægget i praksis, så tage endelig kontakt til os.
https://eur03.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Findd.adobe.com%2Fview%2F56560c23-6d60-45ee-8a6e-e0ab4075033e&data=05%7C02%7Crunan%40odense.dk%7C2d7b9c6c8b464c41a33508de1c47be7c%7Cfbb1c53f4cf34ea698def6abc38cffa9%7C0%7C0%7C638979291617551391%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJFbXB0eU1hcGkiOnRydWUsIlYiOiIwLjAuMDAwMCIsIlAiOiJXaW4zMiIsIkFOIjoiTWFpbCIsIldUIjoyfQ%3D%3D%7C0%7C%7C%7C&sdata=GX9ToChm9OjzumYe9Teq%2BZLuD%2Fa5PTAwGU0Djv0Gaj4%3D&reserved=0
22/10/2025
Forskningen peger på barrierer – Fritidsjob UngOdense bygger bro!
Unge mangler rollemodeller, kendskab til jobmuligheder og selvtillid. Flere analyser fra bl.a. STAR og Den Sociale Kapitalfond viser, at social usikkerhed og manglende støtte holder mange unge tilbage fra fritidsjob. Future Skills-projektet viser, hvordan vi konkret hjælper dem ind – med støtte, tryghed og erfaring. Stor tak til Scandic Odense for at tage socialt ansvar og super fedt at skolerne er med på kreative løsninger til gavn for de unge. Sidst men ikke mindst stor tak til Anders Sjøberg fra SydVest Ungdomscenter UngOdense for stærk pædagogisk drivkraft og engagement.
06/10/2025
Fantastisk forløb efter 1+1=3-metoden!
Skolerne har 28 glade elever, DBU har givet dem et C1-dommerkursus, Get2Sport har styrket foreningslivet med nye frivillige, og Fritidsjob Odense har klædt dem på til jobmarkedet. En ægte win-win-win😀
Civil praktik Odense 2025 Se hvordan elever fra Ejerslykkeskolen og Rosengårdskolen deltager i civil praktik som fodbolddommere og trænere. De lærer ansvar, samarbejde og lederskab, s...
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Sted
Telefon
Internet side
Adresse
Odense
5240