30/05/2022
Forleden havde jeg fornøjelsen af at tage en super sej kvinde med ud at flyve, hendes første flyvetur i 5 år. Tilbage i marts, blev jeg kontaktet af min klient, en kvinde som tidligere havde fløjet på næsten daglig basis, helt uden udfordringer. Vi udvikler os alle gennem livet, selv små påvirkninger, i specifikke situationer, kan hægte sig på i underbevidstheden. En hårdt pakket hverdag, et udefrakommende oplevet pres, latent stress kædet sammen med en flyvetur, kan være kimen til at udvikle flyskræk. Sådan er det for de fleste, der har oplevet flyskrækken komme snigende med årene. Sådan var det også med min klient. Hun havde faktisk indstillet sig på at leve med det, det gik jo helt fint. Men tankerne om at være begrænset i fremtiden, ikke at være i stand til at opleve verden med familien, satte nogle helt andre tanker igang. Tidligere havde min klient søgt hjælp gennem andre behandlingsformer, desværre uden at det hjalp og hun havde næsten givet op. Alligvel valgte hun at give det en sidste chance for at komme på vingerne igen. Med åbent sind og ønsket om at lykkes, mødte hun op til sessionerne. Hun var nysgerrig på at lære, interesseret i at blive mere bevidst og udvikle sine evner til at betræde nye mentale stier, altsammen med henblik på at kunne sætte sig ombord på et fly med ro i mave og sind. Og ja vi kom ud at flyve. På en indenrigsrute med DAT, brugte vi dagen på, i praksis, at træne det vi havde arbejdet med under sessionerne. En dag som denne betyder enormt meget for mig og jeg var da også spændt på dagen. Jeg var spændt fordi resultatet af et forløb for alvor bliver synliggjort her. Når vi første gang, i praksis, skal udleve det vi har trænet, er der stadig en indlæringskurve igang, og den er stejl. Min forventning til dagen, var ikke at det ville blive en "dans på roser" til en start, men det ender nu alligevel glædeligt, omend tårer bliver en del af et kæmpe smil. Sådan var det også for min klient, som 4 dage senere satte sig ombord på en flyver sammen med familien. Jeg var glad og utrolig taknemmelig da jeg senere på ugen fik en skøn besked fra min klient som netop var velankommet hjem fra ferie.
INPROUT er Coaching og Consulting, både Corporate og Privat, og for alle jer eller dig som ønsker at skabe en positiv forandring i jeres organisation eller dit liv og blot mangler den sidste motivation. Henrik er uddannet coach hos Sofia Manning.