04/11/2021
Sukkertoppens LAN-udvalg byder endnu en gang på LAN. Vi byder på hygge, turneringer og all-nighters! Ligesom førhen er der turneringer i forskellige spil og snacks at købe i boden og en fed bordopstilling med plads til din pc og dine (nye) venner.
Denne gang byder vi på et spritnyt loungeområde der kommer til at bestå af nogle sofaer, borde og stole. Her kan du og dine venner sidde og slappe lidt af væk fra pc-en og have mulighed for at spille brætspil. Udover det er der også en ny og forbedret bordplan.
Spil:
Denne gang byder vi på blandt andet CS:GO, Minecraft Hunger Games, League of Legends, Beat Saber, Just Dance, Valorant, Rainbow Six Siege, Smash Bro’s og Rocket League. Der behøves hverken medbringes VR-headset eller switch til de ting der kræver det.
Pris:
Vi tilbyder 2 slags billetter 1 til 100 kr. og 1 til 20 kr. Billetten til 100 kr. er en pladsbillet & entrébillet i en, det betyder du får lov at deltage i alle turneringer og får en plads ved et bord til din pc. En entrébillet giver dig adgang alle 3 dage og giver også adgang til alle turneringer hvor der ikke kræves pc.
Hvornår:
LAN varer fra fredag d. 26/11 fra kl. 17 til og med søndag den 28/11. En mere konkret tidsplan over hvornår alle turneringer og andet foregår på dagene kan du scrolle ned på postet og se.
Andet:
Har du andre indvendinger eller spørgsmål, kan du enten kommentere på dette opslag eller henvende dig ved Sukkertoppens Officielle Discord og @’e LAN rollen ellers, kan du henvende dig på Sukkertoppens LAN discord, der findes i “announcements” på førstnævnte server. Du kan også henvende dig ved billetsalget som foregår i kantinen (lektiecafé hvis forhindret) hver dag i 5. modul.
Turneringer:
Valorant:
Turneringen bliver spillet i hold af 5 mennesker. Snyd er ikke tilladt, og man vil blive permanent bannet fra lan hvis man snyder.
Man kan melde sig til turneringen 1 time før den bliver spillet, men man har kun 40 minutter til at tilmelde sig, da de resterende 20 minutter bliver brugt på opsætning af serverne.
Counter-Strike: Global Offensive:
Turneringen bliver spillet i hold af 5 mennesker. Snyd er ikke tilladt, og man vil blive permanent bannet fra lan hvis man snyder.
Man kan melde sig til turneringen 1 time før den bliver spillet, men man har kun 40 minutter til at tilmelde sig, da de resterende 20 minutter bliver brugt på opsætning af serverne.
Vi spiller BO1 games i gruppespillet men semifinaler er BO3 og finale er BO5 (Hvis der er tid)
Counter-Strike: GO Knife Fight:
Knife Fight turneringen foregår før CS:GO turneringen og det foregår sådan at et hold af to mennesker samarbejder om at vinde, den ene person kan se skærmen og skal navigere den anden person, der styrer mus og tastatur.
Snyd er ikke tilladt.
Man kan melde sig til turneringen 1 time før den bliver spillet og indtil lige før den går i gang.
VR turnering:
Turneringen er en FFA, hvor vi på tur spiller diverse VR spil, og fører et fælles scoreboard. Vinderen er så den, som har klaret sig bedst i flest spil.
Man kan melde sig til turneringen 1 time før den bliver spillet.
League of Legends:
Turneringen er 5v5 sat på tournament draft. Den bliver spillet på EUW og er BO3 undtagen finalen hvor den bliver spillet BO3/5. Det er tilladt at skifte spiller, hvis de ikke gider længere, men alle spillerne skal gå på skolen og være med til LAN fysisk. der er mulighed for tilmelding 1 time inden turneringen starter.
Regler for LOL:
- Turneringen bliver spillet på EUW
- Det skal være Tournament draft
- Hvis et hold ikke er klar indenfor 15 minutter før turneringsstart taber de kampen.
- Hvis et medlem fra holdet går inden turneringen starter har de lov til replacement.
- Alle former for snyd er ikke tilladt og straffes med ban fra LAN.
- Hvis et spil bliver pauset, er det ikke tilladt at AFK fake, hvis man gør dette vil det resultere i et loss.
- Finalen er bliver holdt BO3 eller BO5 (op til turneringsansvarlig, alt afhængig af mængden af hold)
- I tilfælde af remake, skal begge hold vælge præcis det samme som før, også i forhold til spells og runer.
- Turneringen er dobbelt elim. I finalen skal finalisterne af loser bracket vinde 2 eller 3 af kampene (alt efter om det er BO3 eller BO5) mens finalisterne af vinder bracket skal vinde 1 eller 2 af kampene.
Rocket League:
Rocket League turneringen bliver spillet som 2v2 med et klassisk bracket-format. Alle kampe bliver spillet bedst ud af 3 og finalen bedst ud af 5. Hvis man spiller med controller skal man have sin egen med. Tilmelding starter 1 time før turneringen bliver spillet.
Super Smash Bros: Ultimate:
Smash bros turneringen vil blive afholdt som en 2v2, og vil blive kørt med et klassisk bracket format. Turneringen vil bestå af et x antal runder i forhold til hvor mange der deltager. Man kan melde sig til turneringen 1 time før start.
Just Dance:
Alle kan deltage i Just Dance, dog er det begrænset hvor mange der kan danse ad gangen for hver sang. Det er personen der har flest point tilsammen der vinder.
Det er muligt at tilmelde sig til turneringen 1 time før start og indtil den starter.
18/10/2021
21/09/2021
05/03/2021
17/11/2020
03/11/2020
29/10/2020