27/02/2026
Mexicansk inspireret tortilla - uden tortilla
- nemt, sundt og lækkert
Når du laver tortillas(madpandekager) kan du nemt spare på kalorierne ved at undlade selve tortillaen.
Koncentrer dig hellere om at spise grøntsager, bønner og kød.
I “kødsovsen” har jeg brugt hakket kylling som er magert, tilsat sorte bønner som også er protein og lidt majs. Dertil babyspinat, revet gulerod, rød peberfrugt og små tomater.
Samt en lille klat cremefraiche 9 %.
Rester fra i går som blev til frokost i dag ☺️
21/11/2025
Undskyld, er der en voksen til stede?
Nogle har tabt sutten...
Du ved det måske allerede, men det er langt fra alle der ved det…
Fra januar 2026 bliver bl.a. personlig træning og holdtræning momspligtigt, hvis det udbydes af private aktører.
Så vi står her med en momsregel, der gør at nogle må fravælge træning, en fradragsmodel, der stadig er uklar og med en voksende ulighed i, hvem der får råd til træning...
Til gengæld kan man så “trøste” sig med at afgiften på slik og chokolade bliver sat ned…
Hvordan kan det være med til at skabe bedre sundhed for den danske befolkning?
Hvorfor skal det koste ekstra at tage ansvar for sin sundhed?
Derudover skaber det en konkurrenceforvridning, da selvstændige personlige trænere trods efteruddannelse, erfaring og sundhedsfaglig viden bliver momspligtige, mens foreninger og autoriserede fysioterapeuter kan tilbyde lignende ydelser uden moms.
Hvad er forskellen? Ikke nødvendigvis kvalitet. Ikke effekt. Kun titel.
Det gør sundhedsfremmende træning mindre tilgængelig – netop for dem, der har mest brug for den.
Vil du være med i kampen mod moms på træning, så støt borgerforslaget om “Bevar momsfritagelsen for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel”
https://lnkd.in/dkS8J3Km
28/09/2025
5 år og still going strong… 🇩🇰☺️💪🏻
18/08/2025
Uge 34 er National Grøntuge 🥕🥦🫑
Vidste du det? Eller vidste du at halvdelen af alle danskere IKKE spiser grøntsager hver dag?
Det behøver ikke være besværligt at få flere grøntsager til dine måltider.
Her har jeg erstattet 1/3 del af kødet(kylling) med revet gulerødder i min kødsovs…
Det er nemt…!!!
Og for at gøre den ekstra sund både for kroppen men også for pengepungen, har jeg også erstatte 1/3 del af kødet med linser.
Nemt, sundt og lækkert - og så smager det godt
Følg med her for flere lette måder at få flere grøntsager ind i din hverdag, som også smager godt ☺️👍🏻
29/06/2025
Nemt, lækkert og sundt… ☺️👍🏻
Havregryn med vaniljeskyr og jordbær 🍓
Kan spises som morgenmad eller for at tilfredsstille den lille sult og den søde tand.
16/06/2025
I dag tikkede en skøn anmeldelse ind. ☺️
Det betyder rigtig meget, at der kommer ord på hvilken forskel det kan gøre at have mig som personlig træner - og så kan det inspirere andre til at tage springet ud i at få en personlig træner💪🏻
18/05/2025
Mission gennemført - 160 km løb på 24 timer
- god strategi og godt samarbejde
Men hvad er et Back Yard Løb og hvad er min rolle i det, uden at løbe? Og hvad kan du så bruge det til?
Et Back Yard Løb er et “rundeløb” hvor man løber den samme runde på 6,7 km hver time. Ved hver time bliver en ny runde skudt igang og løberen skal være klar der for at kunne fortsætte løbet. Så 24 timer er 24 runder.
Afhængigt af tiden man løber runde på, får man tilsvarende pause i depotet. For Johnnys vedkomne var en rundetid på ca 48 min perfekt - både for at kunne holde tempoet nede og dermed spare på resourcerne, samtidig med at pausen ikke blev for lang.
Og her kommer jeg så ind i billedet….
Foruden at have tilrettelagt mad- og væskeplan inden løbet, og udregnet kalorie- og væskeindtag, for at opnå optimal optagelse, er det min opgave at sørge for at han får spist og drukket som aftalt, når han holde pause på ca 12 min.
Det er min opgave, at finde alternativer, hvis planen ikke kan holdes pga fx manglende lyst til en bestemt madvare eller drik.
Det er min opgave at sørge for tørt tøj, nye sko og at han kan holde varmen i de kolde nattetimer og alt hvad han ellers har brug for. Og selvfølgelig moralsk opbakning og en status på hvordan hans krop har det…
Så 12 min med fuld opmærksomhed og servicering. De resterende 48 min går med klargøring af næste “måltid” og opfyldning af vand, samt blande elektrolytdrik og
finde tørt tøj, så alt er klart til næste gang han kommer ind til pause.
I nattetimerne havde jeg mellem 20-35 min til, at hvile i min sovepose, inden jeg igen stod op og var klar…
Så et godt samarbejde mellem løber og hans support, er super vigtigt for et godt løb. Johnny løber og jeg tager mig af resten.
Og vi gjorde det… 👍🏻💪🏻
Mega mega sejt løbet 👏🏻👏🏻👏🏻
Og hvad kan DU så bruge det til tænker du måske?
Du kan bruge det til, at huske på, at selvom du har motivationen og kan meget selv, så kan du godt have brug for hjælp til at komme i mål med det du ønsker at opnå.
Og det behøver ikke at være, at kunne løbe sindsygt langt…
Det kan være at komme igang med at træne, eller spise sundere - små som store mål.
Alle kan have brug for at blive guidet og støttet.