02/09/2026
Hos os er en gåtur sjældent bare en tur!
På vores vej blev kroppen brugt på mange forskellige måder. Vi løb, skiftede hurtigt retning, øvede kontrol over vores egen krop, kravlede, hoppede og løb ned ad bakken.
Vi gik baglæns og sidelæns, snurrede rundt, mens vi gik, og øvede os i at holde balancen og gå forsigtigt langs vejen.
Samtidig havde vi fokus på trafiksikkerhed og på at færdes sikkert sammen i trafikken.
Når børn øver deres grovmotorik, styrker de blandt andet deres balance, koordination, kropsbevidsthed og evne til at styre og kontrollere kroppen.
Det giver dem større mod på bevægelse og nye udfordringer – og samtidig er en god motorik et vigtigt fundament for barnets videre udvikling og hverdag. 💪❤️
Det bedste er, at børnene lærer alt dette, mens de leger, bevæger sig, griner og har det sjovt sammen!
For hos os er en gåtur aldrig bare en gåtur – den er fyldt med oplevelser, læring og masser af bevægelse!