Adieu

16/11/2022

12/10/2022

Har støvsuget hele min have i sommerhuset på Orø til mit næste mindearrangement.

Vi kommer til at støbe de smukkeste lys til Allehelgen som fine lanterner med tørrede blomster.

Bliver det ikke fint at sætte på gravstedet eller i din egen vindueskarm?

En hyldest til kærligheden til et menneske,som du elsker for evigt, skønt du har mistet for altid.

10/10/2022

'Hvad skal jeg sige?' er et af de spørgsmål, jeg oftest møder. For hvad siger man lige til et menneske, der har mistet sin store kærlighed.

Interviewet med Poul Nyrup fortæller, ar det velmenende spørgsmål: 'Hvordan går det?' er for stort og for svært at svare på.

Så selvom åbne spørgsmål i alle andre situationer kan være godt, så er det endnu bedre at spørge mere lukket til en sørgende. 'Vil du med ud at gå en tur i eftermiddag? Jeg har lyst til at se dig' er fx mere overkommeligt at svare på.

Hvad vil du gerne spørges om?

Poul Nyrup Rasmussen kender sorgen bedre end de fleste, også blindgyderne. Som i tiden lige efter Lone Dybkjærs død, hvor han undgik mennesker. For han vidste ikke, hvad han skulle svare på spørgsmålet: ”Hvordan går det?”

09/10/2022

Adieu er kommet til filmen.
For 2 uger siden lavede jeg en ny mindetradition i Sct. Hans Have, hvor sørgende lagde blomsterløg i efterårsmulden under et stort lindetræ.

Det har Schøn/Bergh Media lavet en meget æstetisk og bevægende lille film om. De har mine varmeste anbefalinger, og du finder dem på schonberghmedia.com.

Næste arrangement bliver et minderitual til Alle Helgen. Der kommer mere her på siden. Stay tuned.

06/10/2022

Dette er ikke mig
Dette er kun et spor
trådt på den korte vej
over den hårde jord
Nu er jeg intet sted
Gav jeg dig noget med
lever jeg med i dig

(Piet Hein)

05/10/2022

Venner for livet er også venner, når den ene har passeret grænsen ind i døden.

For det meste lykkes det mig egentlig at holde mine egne tårer tilbage, selvom andre, der sørger, græder smerteligt.

Bare ikke forleden, hvor jeg hørte om det fineste farvel fra en ven til sin veninde. Historien er denne:

Et par ungdomsvenner følger hinanden tæt livet igennem. Også i den tid, hvor han gradvist bliver dårligere af den tiltagende kræft. Han sværger at ville holde sig i live til hendes snarlige 50 års fødselsdag.
Dog dør han alligevel et par dage inden.

Til venindens fødselsdag dukker vennens kone og barn op med denne sang, som han har insisteret på, der skal synges.

Et enkelt vers af tre lyder:

Vil du elske min ven, så gør det nu!
For nu er tiden, hvor dit liv skal leves.
Og den som skal elske er dig.
I morgen er det måske for sent, min ven.
Så syng om den længsel, der aldrig har vovet.
Så tal ikke om kærlighed
Lad kærligheden tale, min ven.

Tekst og musik (på svensk): Bengt Ahlfors.

Venner!

04/10/2022

Når vi mister et menneske kan vi tro, at vi mister chancen for at tilgive i tide. Gårsdagens Politiken fortæller en anden historie.

I et portræt af forfatteren Katrine Engberg hører vi om års forsoning med sin far - vel at mærke efter hans død. En far, der var 'skadet, umulig og på kant på verden', men også med 'et stort hjerte, fuld af kærlighed og én, der gerne ville'.

Det er min erfaring, at vi i vores sorg også møder det ambivalente i vores relation til det menneske, som vi savner. Og at der i samtaler, hvor dobbeltheden får lov at få fylde kan vokse en forsoning og forståelse frem. Det er den slags, der ofte fylder, når mennesker taler om deres sorg med mig.

Tak til min krimidronning for at dele sin indsigt. Politiken 3.10.22

26/09/2022

I går deponerede alle vi, der har mistet, et lille hjerte af et blomsterløg under et stort lindetræ i Sct Hans Have. Stort tak til alle jer, der mødte op og som med kærlighed forbandt jer til jeres døde.

Blomsterløgene vil ligge lunt og skjult under overfladen af efterårsstorme og vinterdække. For at titte frem til foråret, når lyset og fuglesangen vender tilbage. Og sådan er blomsterløget i sig selv et meget, meget fint billede på, hvordan vi også indeni os selv bærer på minder, der kan ligge lunt under overfladen, og som med lys og varme titter frem.

Vi elsker for evigt, selvom vi har mistet for altid.

25/09/2022

Så er det i dag jeg laver et minderitual i Roskilde for os, der elsker for evigt, skønt vi har mistet for altid. Fuldt booket. Skønt

22/09/2022

Hvem der bare var en sommerfugl. Sådan sagde Poul Dissings hustru ved hans kiste. Og i samme sekund var der virkelig en sommerfugl, der elegant fløj rundt i kirkerummet og til sidst satte sig på en blomst på kisten.

"Mor jer nu godt, mens jeg er borte. Jeg ønsker jer sange og kærlighed" er et af de refræner, der lyder i mine ører, når jeg tænker på Poul Dissing. Og i det sidste farvel er det da så finurligt, som det kan være, at kysse sin hustru gennem et helt liv med et sommerfuglekys.