13/10/2023
For leden dag var jeg i København for at mødes med en veninde.
Mens jeg står og venter på bussen, ser jeg pludselig en flok duer flyve ned fra et tag, flyve i en lille cirkel for bagefter at lande på det samme tag, de sad på før.
Det var et helt igennem fantastisk syn, og det satte så mange tanker i gang hos mig.
Hvorfor fløj de, for at vende tilbage til der hvor de var før? Hvad fløj de fra? Hvilken fugl valgte hvilken vej de skulle flyve? Hvordan vidste de alle sammen, at de ville med? Var det bevidst at de alle valgte at flyve eller flyver de generelt bare når én vælger at tage afsted?
Nogenlunde på samme tid som jeg tænker den sidste tanke, flyver en enkelt due væk fra taget. Ingen følger med.
Et halvt minut senere flyver endnu en alene væk fra taget.
Vi mennesker er på samme måde
Vi følger med flokken, arbejder sammen, holder sammen, beskytter hinanden og tiltrækkes af hinandens selskab ❤
Men vi har også vores egen frie vilje til, at vælge at forlade flokken, og flyve vores egne veje for en tid.
Til at vise os som det unikke væsen vi er, prøve noget andet, følge vores eget mål og gøre det som vi har brug for. Følge vores hjerte ❤
Der er frihed i begge lejre, men på forskellige måder 👐
Hvordan er du mest? Er du en der flyver med flokken, en der flyver solo eller lidt midt imellem? Hvad gør det af godt og dårligt for dig? Og kunne du tænke dig at det var anderledes?
Hvis du vil læse mit svar til det samme, så kommer det i kommentarfeltet 🥰 jeg ville elske at læse jeres bidrag også!
Rigtig god fredag og weekend! 🥰🍂🍁
Zita / Zest for livet