01/05/2026
Solen skinner og de orange bolde er ude igen 🟠🟠🟠
Vi fejrer, at Sparekassen Danmark er blevet hovedpartner i iLÆRE – en del af Business Djursland arbejde med at styrke forbindelsen mellem unge og virksomheder.
Vi er utrolig taknemmelige for, at en stærk aktør som Sparekassen Danmark vil være en del af vores fælles vision om at styrke fremtidens faglærte arbejdskraft på Djursland 👏
Det her samarbejde er et vigtigt skridt for iLÆRE. Sammen med en stærk og lokalt forankret partner får vi endnu bedre muligheder for at synliggøre lærepladser og give unge et ægte indblik i deres fremtidige muligheder.
”Hos Sparekassen Danmark har vi et stærkt ønske om at tage ansvar for udviklingen i vores lokalområder. iLÆRE er et vigtigt initiativ, der bygger bro mellem unge, uddannelse og erhvervsliv – og det matcher vores værdier perfekt”
udtaler Lene Holm Pedersen, Afdelingsdirektør, Erhverv Djursland i Sparekassen Danmark.
Steffen Bek Poulsen var forbi Sparekassen Danmark sammen med Lene Holm Pedersen og Søren Woller – selvfølgelig med iLÆREs “skattekiste” fyldt med de orange stressbolde 🟠
På boldene står der “Brug bolden, bliv faglært” – og de er efterhånden blevet et fast kendetegn og symbol på de mange muligheder, der venter unge på Djursland.
Snart vil de også bære logoet fra Sparekassen Danmark – endnu et stærkt tegn på det fælles engagement i fremtidens faglærte.
Med Sparekassen Danmark som hovedpartner styrker vi vores arbejde med at:
• synliggøre lokale lærepladser
• give unge et realistisk indblik i hverdagen som lærling
• skabe stærkere forbindelser mellem unge og virksomheder
”Med Sparekassen Danmark som hovedpartner får vi et stærkt fundament for at udvikle iLÆRE yderligere og nå endnu flere unge,”
udtaler Niels Ole Svit, direktør, Business Djursland.
Hos iLÆRE viser vi de positive historier fra virkeligheden – hvor unge får ansvar, udvikler sig og bliver en del af stærke fællesskaber ude i virksomhederne.
Og vi stopper ikke her…
Den første Co-partner er faktisk allerede på plads – og vi glæder os til at kunne løfte sløret i næste uge 👀
Vi kan sige så meget, at det er en virksomhed, der virkelig sætter aftryk på Djursland.
Sammen investerer vi i fremtidens faglærte.