04/09/2026
Prebens robotarm?
Her til morgen sendte en af vores dedikerede lærere følgende mail rundt: "Hej Team. Er der nogen af jer der ved, hvad der blev af Prebens robotarm? Jeg har en elev, der gerne vil arbejde med robotarme i sin SOP"
Preben er en tidligere lærer på skolen, og SOP er den store projektopgave, som 3.g'erne går igang med om ikke så længe.
Robotarmen blev hurtigt fundet, og nede i fællesrummet står eleven nu og arbejder med at få gang i robotarmen.
Det er så skønt, når eleverne får mulighed for at fordybe sig i det som interesserer dem, og det er dejligt, at selvom vi er en mindre skole, så er vi virkelig veludrustede når det kommer til teknik og teknologi.
HTX: Videnskab der virker.