Lilleskolernes Sammenslutning

Så er det nu, hvis du skal være vores nye kollega. I Lilleskolernes Sammenslutning søger vi en dygtig og engageret medarbejder der har kvalifikationer indenfor jura (ansættelsesret og -vilkår), økonomi og analyse kombineret med en god organisationsforståelse – og kan sætte disse i spil i en skolenær kontekst. Og hvis det ikke lige er dig, men måske en du kender, så del del del.
Du kan læse hele stillingsopslaget under ledige stillinger på vores hjemmeside (lilleskolerne.dk).

Ansøgningsfrist er den 4. november.

Som vi også var omkring på vores zoom-konference i tirsdags, så er skolerne og lederne unægteligt stillet i lidt af en situation med myndighedernes udmeldinger omkring rejser til udlandet. Retningslinjerne skal naturligvis følges, men hvad er det for en kontrol skolerne/lederne skal forestå ift. børnenes og familiernes fritid og ferier - og hvad gør den potentielt ved relationen (/tilliden) mellem skole, børn og hjem. I den forbindelse har skoleder på Byens Skole, Morten May, i dag udtalt sig til DR.

https://www.dr.dk/radio/p4/radioavisen/radioavisen-2020-06-11-12-00

https://www.dr.dk/drtv/se/tv-avisen-12_00_-folketinget-sikrer-5000-nye-studiepladser_191167

Radioavisen | 11. jun. 2020 kl. 12:00 | DR Radio Bliv opdateret på de seneste nyheder fra ind- og udland.

Kære alle, beklager først og fremmest signalfraværet på denne platform. Det er ikke udtryk for slendrian eller andre udyder - vi har bare haft travlt. Simpelthen. Bl.a. med at afholde repræsentantskaber - først et ordinært og siden et ekstraordinært, begge med stor stor tilslutning. Her blev det besluttet, at ændre foreningens vedtægter således at LS pr. 1. september 2020, igen vil være en selvstændig interessevaretagende full Service skoleforening.

Ved at reetablere LS som en selvstændig skoleforening med aktiviteter, rådgivning og interessevaretagelse, får vi nu mulighed for at sikre det værdifulde fællesskab for lilleskolerne, som Lilleskolernes Sammenslutning i bund og grund er og har været igennem mange år – til gavn og glæde for den enkelte lilleskole, for børn og forældre, for lokalområderne, det omkringliggende skolelandsskab og det samfund, som skolerne står i relation til.

Tillykke til os alle!

Lilleskolerne bliver igen en selvstændig forening Efter fem år som en del af foreningen Friskolerne får lilleskolerne igen en selvstændig forening fra 1. september.

Så fik vi nogle første svar på og indikationer af, hvordan regeringen påtænker genåbningen af Danmark. Børn i vuggestuer, børnehaver og fra 0.-5. klasse kan, og det understreges, kan vende tilbage fra den 15. april. Vi afventer stadig svar på, under hvilke forudsætninger 'kan' kan opfyldes. Det får vi iflg. ministeriet inden påske. Afgangsprøverne i 9. og 10. klasse aflyses og standpunktskaraktererne ophøjes. til prøvekarakterer.

Vi følger og vil se på og diskutere de praktiske og pædagogiske implikationer af 'genåbningen' tæt.
Se citater og link nedenfor.
-----
"På Børne- og Undervisningsministeriets område vil en mulig gradvis åbning ske fra onsdag den 15. april og frem. Rammerne og hygiejnen skal være i orden, før de kan åbne, og det forudsætter, at kommunalbestyrelsen eller uddannelsesinstitutionens ledelse vurderer det forsvarligt ud fra sundhedsmyndighedernes retningslinjer".

"Det betyder blandt andet, at der skal udarbejdes konkrete retningslinjer i samarbejde med sundhedsmyndigheder. De forventes klar inden påske".

"Det gælder for al undervisning fysisk på skolen, at eleverne fortsat vil blive undervist efter reglerne om nødundervisning, da det ikke vil være muligt at leve op til almindelige standarder for undervisning".

Sådan åbner dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner i første fase Mange børn og unge kan se frem til at skulle tilbage i dagtilbud og skole efter påske, hvis alle fortsætter med at holde afstand og følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Både dagtilbud samt dele af grundskolen og dele af ungdomsuddannelserne er en del af første fase af genåbningen af Dan...

Hvad sker der og hvordan kommer vi til at åbne skolerne op, når vi engang igen skal mødes fysisk og lave skole med hinanden? Hvem får adgang til skolen, hvor mange, hvornår - og hvordan? Der er mange spørgsmål i luften og vi må forvente, at mange af svarene kræver endnu en ihærdig indsats fra jer på skolerne - i måden vi indretter og organiserer os på, holder og skaber kontakt til hinanden på, strukturerer hverdagen på, ja, holder skole og holder fast i skolen på.

Udendørs undervisning, høj hygiejnestandard og opdelte klasser: Sådan genåbner vi skolerne På baggrund af interview med en række kilder, der tirsdag var til møde med undervisningsministeren om genåbningen af skolerne, oplister vi fem afgørende spørgsmål, som regeringen skal levere svarene på, før de åbner skolerne.

I denne lidt længere tekst, endda på engelsk, trækkes en række perspektiver op på skole og undervisning i den nuværende situation. Både hvad angår skolens form og formål, mulighederne såvel som behovet for at arbejde pædagogisk og ikke mindst den socialt set skæve fordeling af adgangen til og muligheden for at gøre sig og være tilstede som elev i fjernundervisningen. Andreas Schleicher, Head of Education i OECD, udtaler sig også. Iflg. ham er den nuværende situation at betragte som: "...a great moment for learning". Også det giver stof til eftertanke.

The coronavirus pandemic is reshaping education With 1.5 billion students out of school, and hundreds of millions attempting to learn solely online, the pandemic will be transformative.

Skolen er i disse dage og uger ikke hvad den har været - eller plejer at være. Det er klart. Vi laver 'nødskole' - og underviser børnene derhjemme via digitale platforme og kommunikation og opgaver stillet via intra ol.

Ph.d.-stipendiat Lucas Cone kan ikke dy sig fra at spørge "om vi midt i den aktuelle krisetid ser en afbildning af fremtidens skoledag (...) Skolen som et netværk af digitale platforme til læring, læremidler og kommunikation har næppe været tættere på realisering".

(Relevante spørgsmål kunne i den forbindelse være: hvilke interesser tjener de digitale læringsplatforme, hvem udvikler dem, hvilket pædagogisk fundament står de på og hvad gør de så at sige ved undervisningen)

Lucas Cone pointerer imidlertid også, "at vi ikke engang er tæt på at være der, hvor en digital platform med online bøger tilnærmelsesvis kan det samme som en kvalificeret lærer med noget på hjerte".

Debat: Vi skal huske alt det, vores børn ikke fik gennem skærmen, når skolerne igen åbner Måske kan vi, efter denne krise slutter, vende tilbage til skolerne med en fornyet bekræftelse af, at nye digitale redskaber aldrig kan erstatte disse analoge behov, skriver Lucas Cone, der forsker i tech-giganternes udbredelse i den danske skole.

Så blev forlængelsen af de aktuelle corona-tiltag en realitet. Indtil videre til og med den 13. april. Hverdagen som vi kendte den har allerede slået indtil flere kolbøtter og faste holdepunkter i det daglige pædagogiske arbejde med børn, i vores måde at indrette skolen og undervisningen på, i kontakten til hinanden og i samfundet helt generelt er pt ikke så faste endda.

Nødundervisning og nødpasning stiller nye og store krav til skolerne: hvordan sikrer man høj kvalitet i fjernundervisningen? Hvordan sikrer man at alle er med - børn og forældre og medarbejdere? Undervisningspligten skal jo opretholdes som hidtil og "institutionen eller skolen tilrettelægger nødundervisningen efter den enkelte elevs behov i den udstrækning, dette er praktisk muligt i den ekstraordinære situation (§2, stk.2 i Bekendtgørelse om nødundervisning m.v.)". I en tid hvor det ikke er meget, der er som hidtil, er det selvsagt en omfattende opgave; en opgave hvor grænserne for skolen, skolens undervisning og skolens fællesskab(er) står i et andet og nyt lys: hvad er vi sammen om og hvordan er vi sammen - når vi ikke fysisk er sammen?

Parallelt med at vi udviser samfundssind og rykker sammen som samfund og følger myndighedernes anvisninger, har vi så ikke også en opgave i at vise an til og holde fast i 'den anden side' af samfundssindet: den kritiske dialog. Hvordan kan vi fx forstå skolens form, formål og indhold i lyset af den nuværende situation? Hvor og hvordan er de bærende principper i vores samfund i den nuværende situation potentielt udfordrede. Og hvor og hvordan udfordrer det potentielt os i måden vi indretter skolen og arbejder pædagogisk på - også når skolen engang genåbner.

Artiklen nedenfor er fra før corona-udbruddet, men giver en række perspektiver på den nuværende situation. Dels ved at bringe pædagogik, omsorg, sundhed og sikkerhed i spil og dels, og ikke mindst, ved at spørge til relationen mellem frihed, skole (/institution) og stat.

Ansvar for egen omsorg Artikel i magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet.

Et enigt Folketing stemte i går, torsdag, for L140, der populært kan betegnes som en nødlov for skoleområdet.

Vi befinder os i en helt særlig situation, som stiller en lang række spørgsmål til os - som skolefolk, forældre og samfundsborgere. Det handler bl.a. om hvordan vi helt konkret, som skole og forældre, indretter os og praktiserer fjern/-nødundervisning, hvordan vi holder og opretholder vores forskellige funktioner under nye rammer, men også om de demokratiske rettigheder i og indretningen af det samfund vi lever i og laver skole i og til. I det lys kan man måske sige, at den nuværende situation holder et spejl op for os som mennesker og samfund.

Vi følger selvfølgelig udviklingen og de politiske udmeldinger og tiltag nøje. Nedenfor loven i hovedtræk (ift. vores område).
-----
Skoler skal holde lukket, indtil regeringen beslutter noget andet. I første omgang er lukningen til 30. marts, men den bliver muligvis forlænget.

En lukning gælder ikke:
- Børn og unge, der på grund af særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov ikke kan være i hjemmet.
- Børn, der modtager sprogstimulering samt de børn, der er omfattet af krav om sprogprøver, hvis det vurderes, at barnet har særlige behov, der gør, at barnet stadig skal have tilbuddet.
- Elever på kostskoler, skolehjem og lignende, hvis forældre har bopæl i Grønland, på Færøerne eller i udlandet, eller hvis forholdene i hjemmet gør, at barnet ikke kan sendes hjem, eller hvis barnet »ikke har et reelt alternativ«.
- Børn og unge, der skal deltage i prøver og eksamener i begrænset omfang.

Det er lederen af skolen eller institutionen, der beslutter, om barnet er omfattet.

Loven giver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mulighed for at aflyse alle eksaminer på skoler og ungdomsuddannelser eller nogle af dem.

Loven giver desuden ministeren mulighed for at udskyde prøver. MEN, elever, som får deres eksamensbevis under de midlertidige regler, skal have samme mulighed for at søge ind på uddannelser, selv om de skal op til færre eksaminer.

Nødpasning:
- skal ske i overensstemmelse med Styrelsen for Patientsikkerheds påbud og anbefalinger. Det betyder blandt andet, at der ikke må være mere end ti personer samlet på samme tid.

Der kommer ingen erstatningsundervisning:
De tabte undervisningstimer under skolelukningen vil ikke blive erstattet på et senere tidspunkt. Der er dog mulighed for, at der vil blive givet erstatningsundervisning i nogle af de praktiske fag, hvor timerne ikke kan gennemføres online. Det kan blandt andet dreje sig om timer i håndværk og design eller idræt.

Gennemførsel af nødundervisning:
Nødundervisning kan blandt andet omfatte fjernundervisning og virtuel undervisning. Pligten til at give nødundervisning omfatter ikke praktisk orienteret undervisning i fag som f.eks. fysik/kemi.

Elever har pligt til at deltage i nødundervisning:
Elever har pligt til at deltage aktivt i nødundervisningen, og skoler skal registrere elevernes fravær. Folkeskoler skal imidlertid ikke underrette kommunalbestyrelsen om elevernes fravær.

Det er blevet meldt ud fra Undervisningsministeriet, at der ikke trækkes i børnechecken på baggrund af fravær den næste tid.

Vejledning til forældre:
Skoler skal give vejledning til forældre, så de kan understøtte nødundervisningen. Det gælder især forældre, der ikke kan dansk eller er i en socialt udsat situation.

Intet til hinder for nødundervisning:
Ingen bestemmelser i lovgivningen for den pågældende undervisning, institution eller skole er til hinder for at gennemføre nødundervisning efter loven.

Nødundervisningen regnes med i krav i lovgivningen om varighed af undervisningen.

Tilskud:
Tilskud, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet yder til skoler, berøres ikke af nødundervisningen.

Der er tale om midlertidige regler, som vil blive ophævet, når der igen kan gennemføres undervisning som normalt. Der er således lavet en såkaldt solnedgangsklausul, så loven ophæver sig selv efter marts 2021.