30/04/2019
Jeg har i dag lukket og låst døren til Gittes private pasning for sidste gang. Tak til alle forældre og børn der har gået ind og ud af døren de sidste 3 år. I morgen starter mit nye arbejdsliv i vuggestuen i byens nye institution Børnehuset Ønskelandet. 😁❤🌞.
31/10/2018
Endnu en måned er gået med leg i haven, diverse ture og leg på legepladser og både gå- og cykelture til skoven. Nu er det blevet koldt og flyverdragterne er fundet frem. Samvær med de andre private er det også blevet til og i dag var vi i skoven, ved spejderhytten, med leg og madpakker, og vi fandt spøgelser i skoven... Uhhh.... En hang sig fast, så den kom med hjem... ;-)
14/09/2018
I den forgangne tid har vi nydt både det dejlige solskin og indimellem det våde vejr. Vi har været på cykelture, gåture, på legepladser, på biblioteket, et par ture i skoven, holdt 1 års fødselsdag for Mathilde og i dag var vi en tur på torvet til Høst torvedag, hvor vi fik smagsprøver og blomster og der var musik og sang... ;-)
20/08/2018
Det var dejligt med noget regn, men vi kan nu altså godt lide tørvejr og solskin ☀ ;-)
03/08/2018
Så er vi igang igen efter sommerferien ;-) og den første uge er gået med et par småture i sommervarmen, hvor vi blandt andet har været i skoven og besøgt hestene. Og så har vi sagt velkommen til Mathilde som er startet hos os ;-)
06/07/2018
Den seneste tid har vi nydt det ofte skønne vejr. Vi har hygget inde, besøgt rideskolen, cyklet til svanerne ved søen, været i skoven, været på legepladsen (op til flere gange ;-)) og i dag har vi været til landsskuet og set alle de mange søde dyr og fået smagsprøver ;-)
Nu tager vi lige 3 ugers ferie. God sommer ☀.
04/06/2018
Sikke er vidunderligt vejr vi har for tiden, det har vi nydt, og nyder stadig. De sidste par uger er ud over leg i haven gået med gåture til hestene og det grønne, besøg på legepladsen, fejring af Thuris 1 års fødselsdag 🎂, en tur i Haunstrup zoo, heldagslegestue med de andre private børnepassere i spejderhytten, og i dag har vi været med til at indvie områdets nye legeplads, hvor vi fik kage og juice. (de store piger havde fri fra skole, så de fik lov at komme med;-))
18/05/2018
En uge med fantastisk vejr er gået, og da haven er fyldt med sten til den upcoming terasse, måtte vi finde på alternativer for at kunne nyde det skønne vejr. Så vi har besøgt flere af byens legepladser, været en tur forbi søen, i skoven ved skelhøje, cykelture og gåture og sluttede ugen af med en lille tur igennem skoven i dag.;-)
04/05/2018
Denne uge startede med regnvejr (så der blev vi inde) men siden har solen vist sig og det har vi fejret med en tur i parken, et besøg på torvet til international marked og i dag havde vi en rigtig hyggelig tur til Jyllands park zoo ;-)
30/04/2018
I dag har vi sagt farvel til både Cille og Mathilde som begge skal starte i børnehave i morgen. Tak for tiden hos mig! Jeg ønsker jer al det bedste fremover ;-)
19/04/2018
I dag har vi haft en hyggelig, solrig og varm dag til affaldsindsamling i Tulstrup sammen med de andre private børnepassere. Udover opsamling af affald, blev det også til leg og spisning af pølsehorn ;-)