Netværk for stress, angst eller depressionsramte

Netværk for stress, angst eller depressionsramte Socialt netværk for stress, angst og depressionsramte i et samarbejde med Jobcenter og Holstebro kommune. Vi er ikke alene

Formålet er at favne så mange som muligt som står med samme udfordring, dele vores frustrationer og tanker uden at det bliver tabu.

09/09/2024

Hej alle,

På onsdag planlægger jeg at tage ned på biblioteket kl.10 og håber, at nogen af jer har lyst til at komme forbi og drikke en kop kaffe sammen med mig. Det er en hyggelig måde at mødes på, og vi plejer at være en lille gruppe, så der er altid plads til flere.

Hvis du ikke har været med før, og er lidt usikker på at komme i en ny gruppe, så tøv ikke med at dukke op. Vi er en venlig og imødekommende gruppe, og alle er velkomne.

Håber vi ses på onsdag!

Bedste hilsner,
Allan Pedersen

05/09/2024

Søvn er ikke bare hvile – det er en tid, hvor din krop og dit sind genoplades. En god nats søvn kan gøre en kæmpe forskel, især hvis du kæmper med stress, angst, depression eller ensomhed. Her er nogle af fordelene ved at prioritere din søvn:

✨ Øget glæde og mentalt velvære
✨ Bedre koncentration og fokus
✨ Større overskud og energi til hverdagens udfordringer
✨ Styrket immunforsvar og bedre helbred
✨ Mindre stress og angst
✨ Større følelsesmæssig balance og ro

En god nats søvn giver dig et solidt fundament til at klare dagen – både mentalt og fysisk. Her er nogle tips til, hvordan du opnår den søvn, din krop og dit sind har brug for:

🕖 Skab en fast rutine: Gå i seng og vågn op på samme tid hver dag. Din krop elsker faste vaner, og det hjælper dig med at falde i søvn lettere.

🌙 Optimer dit soveværelse: Hold det mørkt, køligt og stille. Skab en behagelig atmosfære, der fremmer ro.

📵 Sluk skærmen i god tid: Blåt lys fra telefoner og computere kan forstyrre din naturlige søvnrytme. Prøv at undgå skærme mindst en time før sengetid.

🍵 Vær opmærksom på din kost: Undgå store måltider, koffein og alkohol før sengetid. Det kan påvirke din evne til at falde i søvn og sove godt igennem natten.

💪 Motionér regelmæssigt: Fysisk aktivitet i løbet af dagen kan forbedre din søvn. Men vær forsigtig med at træne for tæt på sengetid, da det kan holde dig vågen.

🧘‍♀️ Afslapning før sengetid: Prøv dyb vejrtrækning, meditation eller lette strækøvelser for at reducere stress og hjælpe kroppen med at slappe af.

Når du giver dig selv den gave, som en god nats søvn er, vil du opleve fornyet energi og overskud til at klare hverdagen. Husk, søvn er ikke spild af tid – det er den vigtigste investering i din sundhed og lykke.

P.S.: Søvn var det første, jeg selv havde fokus på, da jeg gik ned med flaget. Jeg er ikke ekspert, og jeg har stadig nogle dårlige nætter en gang imellem. Men jeg ved, hvor vigtigt det er at tage det alvorligt.
Kærlig hilsen Allan Pedersen

01/09/2024

Har du nogensinde følt, at du sidder fast i en endeløs labyrint af stress, angst, depression og ensomhed? Jeg ved præcis, hvordan det er. Det er som at være fanget i en mørk tunnel, hvor det er svært at se lyset forude, og hvor det kan føles som om, ingen rigtig forstår, hvad du går igennem. Jeg har selv været der, hvor hver dag var en kamp mod en indre storm, og det føltes som om, jeg var alene i kampen.

Når man kæmper med disse udfordringer, kan det føles som om ens indre batteri er helt udtømt og svært at oplade igen. Måske har du svært ved at komme ud af sengen eller klare de daglige gøremål. Det kan være en kamp bare at komme ud og handle, og selv små opgaver kan føles uoverskuelige. Du kan opleve problemer med både korttids- og langtidshukommelsen, hvilket gør det endnu sværere at navigere i dagligdagen. Det er en tung byrde, og det er let at føle sig isoleret fra verden udenfor.

Men her er det, jeg har lært: vi behøver ikke klare det alene.

Jeg har startet denne gruppe, fordi jeg ved, hvor meget det betyder at have nogen at dele sin rejse med. Her er vi alle sammen – ikke for at dømme, men for at forstå og støtte hinanden. Det er et sted, hvor vi kan tale åbent om de udfordringer, vi står overfor, og finde trøst i det fællesskab, vi skaber sammen. Jeg forstår, at der ofte ikke er meget hjælp at hente fra jobcentret eller kommunen, men i vores gruppe kan vi finde styrken til at komme videre.

Måske har du ikke hørt om gruppen før nu – det er måske fordi, budskabet ikke har nået dig. Men jeg vil opfordre dig til at række ud til mig eller melde dig ind i vores online gruppe her på siden. Vi kan finde støtte i hinandens erfaringer, dele ideer, og finde små glæder i hverdagen. Nogle gange kan et venligt smil eller en tur i skoven være det, der hjælper os til at finde ro og håb igen.

📅 Vi mødes på biblioteket's cafe hver onsdag kl.10-12.

Jeg har ikke altid mulighed for at komme, men I kan altid skive eller række ud til mig . Hilsen AAllan P. Pedersen

15/04/2024

OBS.

På fredag d. 19 april har vi flyttet Netværksgruppen ned til biblioteks caféen kl. 12 - 14.

Vi har valgt fremadrettet at holde Netværket ved Biblioteks caféen for det er mere centralt og i hyggeligere omgivelser...med god kaffe ❤️☕️
For de der fortrækker at spille lidt har Biblioteket et stort udvalg ♟️🃏

Håber vi ses på fredag.

Kærlig hilsen Maja, Sabine, Jannie og Allan

Socialt netværk for alle der enten er eller er på vej ned med stress, angst eller depression. Vi mødes hver fredag på Ha...
18/02/2024

Socialt netværk for alle der enten er eller er på vej ned med stress, angst eller depression. Vi mødes hver fredag på Harald Leths vej hvor man kan dele sine tanker, frustrationer eller successer.
Vi er en lille gruppe frivillige hvor vi alle er ramte på hver vores måde.
Hvis du alligevel bare sidder hjemme alene med dine tanker, så overvej at komme ud til os og få en snak.

Venlig hilsen Jannie, Maja, Sabine og Allan

Adresse

Holstebro

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Netværk for stress, angst eller depressionsramte sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del