Læringsglade børn

Læringsglade børn Et iværksætteri v.

Pia Lykke Kongsgaard
Hjælp og håb til pressede forældre og børn, hvor skole og mistrivsel giver udfordringer.
-Forældregrupper
-Rådgivning til forældre
-Foredrag
-Bøger og læringsmaterialer

Jeg har fået til opgave også at lave en Nordsjællandsk vinkel på HC Andersen historien og undervisningsprojektet. Og WAU...
18/06/2026

Jeg har fået til opgave også at lave en Nordsjællandsk vinkel på HC Andersen historien og undervisningsprojektet.
Og WAUW Frederiksborg Slot og omgivelser tog sig meget, meget smukke ud🤩.

11/06/2026

Når jeg skriver, indtaler jeg også. Jeg elsker at læse højt, men jeg gør det mest for bedre at kunne høre om sproget er let og flydende, om replikkerne fungerer, og om tonen passer til målgruppe og oplæsning.

Her er det en gendigtning af “Den grimme ælling” der får en tur i memo, helt uden redigering…🥴😅.

Eventyret er til projektet: “Tro, håb og fantasi - på eventyr med HC Andersen” som jeg laver sammen med Folkekirkens Skoletjeneste på Nord- og Vestfyn.

Hvad sker der, når vi tvinger svaneunger til at skulle være ællinger?Det er der et næsten 200 år gammelt og verdenskendt...
06/05/2026

Hvad sker der, når vi tvinger svaneunger til at skulle være ællinger?

Det er der et næsten 200 år gammelt og verdenskendt svar på.

I HC Andersens eventyr flygter den grimme ællingen og går så utrolig meget igennem: Ænder der udsætter ham for grov mobning. Dyr der mener, at de ved, hvad der er rigtigt og synes, at han “bare” skal tilpasse sig. Og så bliver de første, der er venlige over for ham, skudt 2 minutter efter han møder dem…😳.

Det er først i mødet med nogle, der ser den grimme ælling, som den han i virkeligheden er, nemlig slet ikke en ælling men en svane, at han finder ro og lykke.

Hmm… mon vi stadig kan bruge HC Andersens eventyr til noget? Det er da vist ganske vist!

Jeg arbejder på et foredrag med arbejdstitlen: "Svaneunge i en andegård - Kan HC Andersen lære os noget om at være neurodivergent?"
Sig endelig til, hvis du kender et sted, der har lyst til at have det på programmet🙂.

Foto: Hanne Thejll Stabæk
Illustration: Rasmus Julius

Første illustration af hovedpersonerne i min kommende børnebog er nu skabt. Det er dygtige Rasmus Julius, der gerne vil ...
15/04/2026

Første illustration af hovedpersonerne i min kommende børnebog er nu skabt. Det er dygtige Rasmus Julius, der gerne vil være med på Læringsglade børns første udgivelse, som kommer til efteråret (jubii!!).
Lige nu er det et billede til markedsføring der er skabt, men snart går Rasmus i gang med illustrationer til bogen. Glæder mig helt vildt til, at alle mine ord får liv.

En et års fødselsdag er noget særligt🇩🇰🎉!!Også når det handler om en virksomhed🤩. I dag er det et år siden, at Læringsgl...
08/04/2026

En et års fødselsdag er noget særligt🇩🇰🎉!!
Også når det handler om en virksomhed🤩.

I dag er det et år siden, at Læringsglade børn blev skabt🌱☀️. Det er ikke en tilfældig dato, men min elskede mormors fødselsdag. Hun lærte mig (indirekte), at psykisk sårbarhed ikke er farligt eller mærkeligt, men virkelig kan give mange gaver, ligesom der klart også er ulemper, hvis ikke man husker at passe godt på sig selv og få hjælp, når det er nødvendigt.
Og så lærte hun mig, at det er helt okay at være fjollet, fantasifuld og legende, også når man er voksen🥳.

Læringsglade børns første år har i den grad været lærerigt. Ikke kun nemt og sjovt og legende, for sådan er udvikling og livet jo bare ikke. Men nøj, hvor er jeg taknemmelig for alt det jeg lærer og alle de spændende mennesker jeg møder, arbejder sammen med, hjælper og får hjælp af❤️.

År 2 skal nok også byde på lidt af hvert. I første omgang har jeg valgt at trække kontoret hjem, og få et lille bi-job, så der kommer ro i maven. Men der er også rigtig god udvikling på vej: foredrag i kalenderen , bogudgivelse til efteråret, og nye spændende projekter i støbeskeen. Glæder mig😍!

Har du et barn i mistrivsel og evt. skolefravær? Har du brug for at møde andre i samme situation, sparring og støtte? Så...
19/03/2026

Har du et barn i mistrivsel og evt. skolefravær? Har du brug for at møde andre i samme situation, sparring og støtte?
Så er Læringsglade børns forældregrupper noget for dig!
Her får du et trygt fællesskab, hvor du kan:
- Møde ligesindede
- Læsse af
- Få nye ideer til veje frem
- Blive mødt uden mistro og fordomme
- Lade op og finde håb

Vores forældregrupper er ikke kurser med undervisning, men faciliterede samtaler og omsorg.
Vores erfaring er, at mange forældre med børn i mistrivsel har fået tilbudt kurser med undervisning og vejledning til deres forældreskab, selvom behovet ofte ikke er flere gode råd. Derfor er vores forældregrupper ikke endnu et typisk kursus, men et fællesskab med faciliterede samtaler, som skaber plads til alle og kommer rundt om nogle af de ting som er svære, når man har et barn i mistrivsel.
Vi tager altid udgangspunkt i gruppens behov, men kommer ofte rundt om:
- Skole: Samarbejde, grænser og svære valg
- Hverdagen: Fra kaos til navigation
- Dit barn og læring: Mestring og muligheder
- Egenomsorg: Du er også vigtig!!!
- Hjælp!: Hvor går du hen?

Vi er to facilitatorer, som byder ind med hver vores baggrund og som begge har eller har haft børn i mistrivsel:
Pia Lykke Kongsgaard er ejer af Læringsglade børn, forældrerådgiver og børnebogsforfatter med en baggrund som speciallærer og efteruddannet i neuropædagogik.
Katrine Morey Nielsen er medstifter af Læringsglade børns forældregrupper. Hun står lige nu midt i alt det svære med et barn i mistrivsel og bidrager (som frivillig) med den uvurderlige erfaring, man kun får ved selv at have gået vejen.

Det praktiske:
Både de online og de fysiske hold er små: 6-8 medlemmer
5 mødegange af 2 timer
Pris: 2500,- pr. person (Du kan søge din socialrådgiver om at få dækket udgiften!)

Datoer for online gruppen: 19. maj, 26. maj, 2. juni, 9.juni, 16. juni, alle gange kl. 13-15.
Datoer for den fysiske gruppe i Holbæk centrum: 29. april, 6. maj, 20. maj, 27. maj, 10. juni, alle gange fra kl. 19-21.

De tidligere hold er hurtigt blevet fyldt op, så skynd dig at sende en besked eller en mail til Pia på [email protected], hvis du ønsker en plads eller vil høre mere.

Er mørke og træthed også ultra-gødning for dit barns bekymringstanker? En gødning der får godnattidspunktet til at "lugt...
11/03/2026

Er mørke og træthed også ultra-gødning for dit barns bekymringstanker?
En gødning der får godnattidspunktet til at "lugte af" ked-af-det-hed, frustration og udmattelse?

Uha, jeg kender det. Og derfor har jeg udviklet godnat-legen "Den magiske telefon".
Det er ikke meditation eller drømmerejse, men en tankeleg, som du kan lege med dit barn igen og igen. Find vej til en lydguide i kommentar. Den koster kun en plads på Læringsglade børns mailingliste (og du kan i princippet afmelde dig igen efter første mail, hvor lydfilen er med).

Forældre er også mennesker! Bogen fangede mit blik i genbrugsen i dag, fordi det lyder banalt, men det er det ikke. Rigt...
04/03/2026

Forældre er også mennesker!
Bogen fangede mit blik i genbrugsen i dag, fordi det lyder banalt, men det er det ikke.
Rigtig mange af de forældre jeg møder bliver mødt med mistro, bebrejdelser og helt u-menneskelige forventninger til, hvad en forældre skal kunne, når deres barn fx har brændt sig på skolen, har udviklet alvorlig angst eller belastningsreaktion.

Det forventes, at forældrene er en slags “over”-mennesker, som selv konstant kan stå stærkt og roligt og velovervejet og fyldt med ressourcer. MEN forældre er også “bare” mennesker. Og har du et barn i krise, er du højst sandsynligt heller ikke selv i super duper trivsel. Så i stedet for urealistiske forventninger og bebrejdelser er det tillid, forståelse, omsorg OG ikke mindst hjælp til barnet, der er behov for.

Er spændt på hvad bogen har af guldkorn og gamle vinkler (den er fra 50’erne). Jeg skal nok dele ud😊.

01/03/2026

Det er så skønt at få positive tilbagemeldinger fra forældre!

Pigen med knude i maven, som jeg skrev om for nogle uger siden, har det nu heldigvis anderledes.

Jeg har haft nogle samtaler med mor, en samtale med pigen og været med til et møde på skolen. Ikke noget stort eller langt forløb, og det er selvfølgelig heller ikke mig, der har gjort hele forskellen, slet ikke.
Men det hjælper at få nye øjne på og en følelse af, at der er en der har din ryg, bla. til møder med skolen.

I læringsglade børn tilbyder jeg:
- Rådgivning
- Bisidderfunktion til møder
- Forældregruppeforløb

Og er der problemer med at falde i søvn, kan du/I prøve godnatlegen "Den magiske telefon". Find link til en lydguide til legen i kommentarfeltet.

Adresse

Holbæk

Telefon

+4525110105

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Læringsglade børn sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Skolen

Send en besked til Læringsglade børn:

Genveje

Del