28/03/2021
Udtalelser fra vores oplæg 😀
Jeg minder mig selv om, at vi ikke kan fixe, men være lyttende og nærværende. Øvelse med vejrtrækning og "her føler jeg mig allermest tryg" vil jeg tage med mig og bruge fremadrettet, da det giver grobund for at stoppe op og mærke efter for barnet. Ballonbilledet gav rigtig god mening - vi skal ikke prikke hul på den værste smerte, men hjælpe barnet med at lukke lidt luft ud af gangen.
Jeg har helt sikkert fået rigtig meget ud af det som jeg kan bruge. Nogle ting gør jeg i forvejen, men der var også rigtig mange nye ting. Jeg skal have kigget mere på hjemmesiden dabomistedesinfar.dk. Er snakkekortene nogle man kan købe? Jeg har en pigegruppe lige nu, som er bange for at sige noget i klassen. Der er også flere ting fra i aften som kan bruges (og som jeg har brugt, hvilket jo så er fedt at høre, at flere gør) Det Louise sagde om at man kunne se når samtalen løsner for barnet, kan også ses, når jeg har samtaler med børn sammen med mine heste ;-) Hesten opdager de små tegn før jeg gør :-D
Virkelig fin og inspirerende hjemmeside. Materialet er lige til at bruge. Øvelsen med mit trygge sted, var godt til at skabe ro og kan give indblik i hvad andre sætter pris på. Vejrtrækningsøvelsen er også virkelig brugbar og nem at gå til. God indføring i hvordan man kan samtale om sorg. Tak ❤️🥰
Der var mange gode inputs, tænker vi i selvhjælpsgruppen skal tænke mere individuelt samtale ind, da aldersforskellen kan være stor. Tænker jeg skal ind og se på hjemmesiden omkring materiale som kan bruges i gruppen. Tak for et godt oplæg.
Jeg tager "Det trygge sted" med hjem til børnene. Det er et spændende sted at være, og det vil helt sikkert være godt at bruge ☺️ Vejrtrækningen kommer også i rygsækken! Visualiseringen med duften og hånden, gør det nemt, og berøringen af hånden gør øvelsen "levende". Jeg glæder mig til at dykke ned i videoerne. Et af de børn, som jeg har samtaler med er donorbarn, og har et stort savn til den far, som hun aldrig har kendt, og som hun aldrig kommer til at kende. Måske er der noget i det at have mistet, som jeg kan bruge til hende med det samme.
Det har været en spændende og lærerig aften.
Tak for jer og jeres vigtige arbejde ❤️😍
Det var tilbagemeldingerne fra oplægget i går aftes. Dejligt at læse at www.dabomistedesinfar.dk vil blive brugt til at hjælpe børn i sorg. Tak for en god aften.