25/02/2025
Svejsevækstedet på Herningsholm byder fremtiden indenfor!
Det funkler og skinner når de næste kursister træder ind ad døren på Lillelundvej til certificering.
Vi har netop opgraderet vores svejseværksted med helt nye og moderne vandkølede pulssvejseværker fra Kemppi.
Svejseværkerne er ekstremt brugervenlige, har lavt energioptag og fremtidssikrer os med nyeste svejsesoftware, så vi som skole fortsat kan tilbyde uddannelse på højeste niveau.
Det nye udstyr tager os med ind i en helt ny verden, hvor bl.a. de nye MAX svejseprocesser forbereder os til en fremtid, hvor modificerede lysbuer til de svære sømme og svejsepositioner bliver et must. Udover høj svejseperformance i alle materialer er der også tænkt brugerkomfort ind, fx kan de nye MIG håndtag med pistolgreb sænke muskel-belastning i arme og skulder med helt op til 60%.
Følg med på vores hjemmeside og SoMe platforme, hvor vi henover året inviterer til arrangementer på skolen, så I ved selvsyn kan opleve vores opgraderede værksteder.