Det Kgl. Vajsenhus

Det Kgl. Vajsenhus Det Kgl. Vajsenhus er en lille privatskole med en lang historie - midt i København.

Stort tillykke til Rebekka med den flotte præstation!En flot 3. plads ved DM i skoleskak for piger, det kan hun og vi væ...
20/04/2026

Stort tillykke til Rebekka med den flotte præstation!

En flot 3. plads ved DM i skoleskak for piger, det kan hun og vi være utrolig stolte af!

Så skete det! Vi fik vores første pokal i Individuel skak. Før Påske fik Rebekka bronze i Odense i ovenstående. Stort tillykke herfra.

I denne uge har 7. og 8. årgang lagt skemaet til side og kastet sig ind i arbejdet med årets musical 🎭I år opfører vi Ro...
15/04/2026

I denne uge har 7. og 8. årgang lagt skemaet til side og kastet sig ind i arbejdet med årets musical 🎭

I år opfører vi Ronja Røverdatter, og der bliver øvet intenst – både i mindre grupper og på den store scene. Det er en fornøjelse at opleve den koncentration og det engagement, der præger forberedelserne i disse dage.

Det hele kulminerer på fredag, hvor vi starter med første forestilling for skolens elever kl. 10.00, hvorefter forestillingen opføres tre gange for forældre og øvrige gæster.

Vi glæder os til at se det færdige resultat – men allerede nu kan I få et lille indblik i processen gennem billederne her, hvor der arbejdes fokuseret over hele linjen 👏

For os på Det Kgl. Vajsenhus starter samarbejdet om skolen allerede den dag, vi tilbyder en plads i vores kommende 0. kl...
26/03/2026

For os på Det Kgl. Vajsenhus starter samarbejdet om skolen allerede den dag, vi tilbyder en plads i vores kommende 0. klasse.

Vi lægger stor vægt på at lære hinanden godt at kende – både børn og voksne – og derfor inviterer vi til flere arrangementer fra jul og frem mod sommerferien.

Onsdag aften stod den på livretsaften, hvor familierne havde taget en ret med hver – og sikke et bord!
Over 120 børn og voksne var samlet i salen til en virkelig hyggelig aften med god mad, snak og grin.

Tusind tak til jer alle for at være med og for den lækre mad.

Skoleskak på skemaet!Onsdag d. 25.2. kl. 8.00 mødtes 32 ivrige og velforberedte elever i skaklokalet på 2. sal.Vi skulle...
25/03/2026

Skoleskak på skemaet!

Onsdag d. 25.2. kl. 8.00 mødtes 32 ivrige og velforberedte elever i skaklokalet på 2. sal.
Vi skulle nemlig til Kbh mesterskabet i skoleskak for hold.

Med Astrid (Rebeccas mor) forrest, Lars og jeg bagerst, fik vi alle sikkert frem gennem metroen til Kildevæld Kulturcenter, KBH Ø, hvor stævnet blev holdt.

Efter en lang dag og over 150 skak matches stod det klart, at vi fik kvalificeret 2 hold i alt til Danmarksmesterskabet senere i foråret.
Det blev et hold fra 3. S og 5. S.
Tillykke.

Og tusind tak for en fantastisk dag!

Onsdag d. 25.2. kl. 8.00 mødtes 32 ivrige og velforberedte elever i skaklokalet på 2. sal. Vi skulle nemlig til Kbh mesterskabet i skoleskak for hold. Med Astrid (Rebeccas mor) forrest, Lars og jeg bagerst, fik vi alle sikkert frem gennem metroen til Kildevæld Kulturcenter, KBH Ø, hvor stævnet ...

Efter en spændende kulturuge, hvor skolen blev forvandlet til et levende minisamfund, nærmer påsken sig 🐣Det betyder, at...
24/03/2026

Efter en spændende kulturuge, hvor skolen blev forvandlet til et levende minisamfund, nærmer påsken sig 🐣

Det betyder, at årets gækkebreve er landet!

På skolebiblioteket kan eleverne nu gætte, hvilke litterære figurer der står bag årets gækkebreve.

Den heldige vinder præmieres med påskesnolder til hele klassen 🍫🐥

Så er årets gækkebreve kommet 🐣 På skolebiblioteket kan man gætte hvilke litterære figurer, der har sendt gækkebreve i år. Vinderen får påskesnolder til hele klassen.

Der er fuld gang i Vajsestrup!De mange værksteder og aktiviteter summer af liv og skaber oplevelser for alle – her sker ...
17/03/2026

Der er fuld gang i Vajsestrup!

De mange værksteder og aktiviteter summer af liv og skaber oplevelser for alle – her sker der altid noget spændende. Og selvfølgelig har vi også vores egen digitale avis, hvor du kan følge med i de gode historier fra hverdagen 📖

Hver dag kan alle tage et kig, læse med, og bliv en del af fællesskabet.

Jobmesse i Vajsestrup!Her til morgen har vi holdt jobmesse for skolens elever, hvor de blev præsenteret for de mange spæ...
06/03/2026

Jobmesse i Vajsestrup!
Her til morgen har vi holdt jobmesse for skolens elever, hvor de blev præsenteret for de mange spændende arbejdspladser og jobmuligheder, der vil være i vores lille minisamfund Vajsestrup i kulturugen.
Nu kan ansøgerne tænke over deres prioriteter hen over weekenden, og på mandag skal de afgive deres fem jobønsker i klasserne.

Opslagene kan ses i Kongeporten!

Vi glæder os til en uge, hvor eleverne bliver blandet på tværs af klasser, til masser af aktiviteter – og ikke mindst til at se dem besøge hinandens virksomheder og bruge nogle af de penge, de tjener for deres arbejde.
Og så glæder vi os til at se skolens forældre torsdag den 19. marts kl. 12.45–15.00, hvor I får mulighed for at besøge vores lille by.

Vi ses i Vajsestrup!

Fredag havde 5. og 6. årgang besøg af forfatter Nicole Boyle Rødtness.Gennem den seneste tid har vi læst flere af hendes...
03/03/2026

Fredag havde 5. og 6. årgang besøg af forfatter Nicole Boyle Rødtness.

Gennem den seneste tid har vi læst flere af hendes romaner i bibliotekstiden, og derfor var det noget helt særligt at møde forfatteren bag fortællingerne.

Eleverne var velforberedte og engagerede – og der blev stillet både nysgerrige, kloge og kreative spørgsmål. Nicole udlovede en bog til det bedste spørgsmål, og konkurrencen var skarp 😊

Besøget var støttet af Statens Kunstfond, hvilket har givet vores elever en værdifuld og levende litteraturoplevelse.

Tak for et inspirerende besøg og for at bringe litteraturen helt tæt på vores elever.

Fredag havde 5. + 6. årgang besøg af forfatter Nicole Boyle Rødtness. Vi har læst flere af hendes romaner sammen til klassernes bibliotekstid. Eleverne var meget engagerede, og Nicole udlovede en bog til det bedste spørgsmål. Arrangementet var støttet af Statens Kunstfond

Søndag den 1. marts var en ganske særlig dag, hvor Helligåndskirken blev genindviet efter to års indvendig renovering. K...
02/03/2026

Søndag den 1. marts var en ganske særlig dag, hvor Helligåndskirken blev genindviet efter to års indvendig renovering. Kirken har blandt andet fået et smukt nyt stengulv, og resultatet er både nænsomt og imponerende.

Ved gudstjenesten fik vores forstander, Mads, den ære at bære salmebogen til alteret – en symbolsk handling, der markerede, at kirken igen kan tages i brug. Det var et fint øjeblik og en påmindelse om det tætte bånd mellem skole og kirke.

Vi glæder os over, at kirken, som danner ramme om mange af vores fællessamlinger og traditioner, nu igen er åben og klar til at tage imod vores elever og forældre.

Tak til Helligåndskirken for invitationen og for et smukt arrangement.

I 0.nord har eleverne arbejdet med et lille vinteremne.Børnene har lært lidt om hvordan isblomster dannes og de har klip...
25/02/2026

I 0.nord har eleverne arbejdet med et lille vinteremne.
Børnene har lært lidt om hvordan isblomster dannes og de har klippet isblomster ud af papir.
Baggrunden til isblomsterne blev malet med ecoline vandfarve, hvorpå der blev drysset saltkorn, mens vandfarven var våd.
Dette skabte nogle fine teksturer der mindede lidt om rimfrost.

I 0.nord har vi arbejdet med et lille vinteremne. Børnene har lært lidt om hvordan isblomster dannes og de har klippet isblomster ud af papir. Baggrunden til isblomsterne blev malet med ecoline vandfarve, hvorpå der blev drysset saltkorn, mens vandfarven var våd. Dette skabte nogle fine teksture...

Det er ikke ofte, at København er klædt i sne. ❄️Og selvom vi voksne godt kan være lidt trætte af den om morgenen, så el...
19/02/2026

Det er ikke ofte, at København er klædt i sne. ❄️
Og selvom vi voksne godt kan være lidt trætte af den om morgenen, så elsker børnene en god kælketur.

Det benyttede 4. Nord sig blandt andet af, da de tog en velfortjent pause fra bøgerne og kastede sig ud i sneen med smil, fart og masser af grin. 🛷

En dejlig påmindelse om, at læring også handler om fællesskab, bevægelse og gode oplevelser – og at snevejr kan være en gave, hvis man ser det med børnenes øjne.

Fredag inden vinterferien skiftede 4. Nord idrætssalen ud med kælkebakken i Ørstedsparken. Der var også tid til at bygge snemænd, og nogle turister fik også lige lov til at få en kælketur. Sjov og sne i lange baner.

Adresse

Nørre Farimagsgade 51
Copenhagen
1364

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Det Kgl. Vajsenhus sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del