11/05/2026
KULTUREN LEVER!
Vi ses igen d.21 juni, til et unikt arrangement, der skubber lidt til grænserne og blander teater, forelæsning og musik.
Se mere på www.eupatheia.com
Fotograf: Frederik Petersen
10/05/2026
Tusind tak for en storslået eftermiddag, til alle jer der kom forbi, og ikke mindst Søren Fauth, for hans ærlige, følsomme og humoristiske udlægning af Nietzsche, med udgangspunkt i ‘Den Muntre Videnskab’.
Vi ses igen næste gang, søndag d.21 juni 15:00, hvor vi præsenterer ‘Således Talte Zarathustra’, Nietzsches store hovedværk (mener mange), i en helt unik fremstilling: teater-foredrag-koncert. Billetter skal købes på forhånd, linket findes i kommentarfeltet.
09/05/2026
15:00 i morgen! GUD ER DØD:
Der har været en tastefejl på enkelte opslag. Begivenheden finder sted 15.00 i LiteraturHaus på Nørrebro. Vi regner med, at der kommer mange, så kom i god tid. Dørene åbner 14.20. Betaling i døren. Pga. CPH Marathon, må man være opmærksom på, at det kan være svært, at finde parkeringspladser i området. Løbet starter tidligt, så der skulle gerne være styr på offentlig trafik fra 13:00 og frem :-)
Vi glæder os til at se jer!
FB-begivenhed i kommentarfeltet.
09/05/2026
Vores venner fra Forlaget Sisyfos står i dag på Gentofte Hovedbibliotek til bogmesse. Husk derudover, at Søren Fauth (der i samarbejde med Forlaget Sisyfos har oversat en hel masse Thomas Bernhard) kommer og præsenterer Nietzsches 'Den Muntre Videnskab' i morgen i LiteraturHaus 15:00. Vi ses!
Kom forbi i dag til Gentofte Bogmesse. Det er i dag lørdag den 9. maj mellem 10 og 15.
05/05/2026
I dag er det Søren Kierkegaards fødselsdag. Læs ham, og du vil fortryde det - læs ham ikke, og du vil fortryde det... Eller rettere: Faktisk fortryder man ikke, at læse Kierkegaard.
04/05/2026
SERVICEMEDDELELSE:
Det er ganske besværligt, at skære stoicismen over én kam. Der er betydelige forskelle at finde mellem de forskellige perioder og forskellige filosoffer.
Mens nogle stoikere kan forekomme mere individualistiske end andre, er der taget højde for problemet i den stoiske etik - igen, med forbehold for variationer.
Den knap så kendte stoiker Hierokles (se Stobaeus 4.671,7-673,11), beskriver et fint billede, at vi forholder os til vore egne små cirkler - dem i vores familie er tættere på vores tænkning, mens dem der ikke er os blodsnære, er mere ude af sind. Hierokles konstaterer her - men byder i etisk form, at vi må gøre os umage, for at undgå det. Flere stoikere ser verden som et stort levende væsen, hvorfor den stoiske etik byder, at vi lever bedst, ved at støtte dette social-forankrede levende væsen. Altså, er "sam-menneskelighed" et kerneaspekt af stoisk filosofi - ældre stoa såvel som nyere stoa.
Hvis man er interesseret, holder Vincent Ringgaard Christoffersen fra Eupatheia to forelæsningsrækker om relationen mellem stoisk fysik og etik, på Københavns Folkeuniversitet. Den første række starter i aften.
Trods alt det gode er der også et fundamentalt problem med stoicismen, som ikke bare er en filosofisk detalje. Det handler om medmenneskets plads i tænkningen, skriver Michael Agerbo Mørch.
Læs med i kommentarsporet.
✏️ Lars Vegas Nielsen
28/04/2026
GUD ER DØD!
Kom og hør om et af filosofiens mest kendte fraser, nemlig Nietzsches 'Gud er død', når anerkendt litteraturforsker, digter, forfatter, oversætter, germanist Søren Fauth præsenterer et af den moderne histories vigtigste filosofiske værker, "Den Muntre Videnskab" (1882) af Friedrich Nietzsche.
Det foregår i LiteraturHaus på Nørrebro, søndag d.10 maj 15:00. Det koster 100,- i døren. Vi regner med, at der kommer mange, så kom i god tid, for at få en god plads. Dørene åbner 14:20.
17/04/2026
SERVICEMEDDELELSE:
Til orientering, i kampen mod samtidens tsunami af forvredet misinformation, er det en fundamental misforståelse af Nietzsches værk, at man må underkue andre, hvis man føler sig moralsk overlegen, som Rasmus Munch Søndergaard antyder i det kendte Deadline-interview på DR.
Man må desværre medgive, at Nietzsche (også) blev misforstået og misbrugt i slutningen af 1800-tallet og helt gennem starten af 1900-tallet, af folk, der ønskede at sprede splittelse. Hitlers system lod sig inspirere af Nietzsches forvrængede værker, baseret på en tung redigering af den fascistoide søster Elisabeth. Denne læsning af Nietzsche er siden 1950'erne for længst blevet vendt på hovedet af Georges Bataille, Walter Kaufmann, Giorgio Colli, Mazzino Montinari m.fl.
I Nietzsches værk og breve finder man tydelig foragt mod Richard Wagner og konen Cosima, søsteren Elisabeth og manden Bernhard Förster - bl.a. begrundet af deres antisemitisme og fortabte nationaldyrkelse.
God weekend.
17/04/2026
UDGIVELSE:
Entreentre er en digital publikation og udstillings-platform for eksperimenterende arkitektur. Vincent Ringgaard Christoffersen kommenterer i dette essay på skulpturer og fotografier af kunstner Frederik Petersen. Det handler om membraner, både i skulpturen, i fotografiet og som metafysisk konstitueret fænomen.
Essayet kan læses gratis på følgende link.
Ee 16 - tekst
Af Vincent Ringgaard Christoffersen (tekst) og Frederik Petersen (fotografi), 2026 MEMBRAN. Fra latin membrana 'tynd hud, hinde', af membrum 'led, lem'. Betydninger: 1. tynd, ofte elastiske hinde af organisk materiale. 2. hinde eller tynd plade der indgår i en teknisk konstruktion - fx i høj...
15/04/2026
BILLETTER: Således Talte Zarathustra af Friedrich Nietzsche, formidlet i teater, foredrag og koncert søndag d.21 juni!
Et af filosofiens mest kendte værker, skrevet af den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900), præsenteret i et unikt format, gennem teater, foredrag og koncert - al sammen i ét stort arrangement:
- Teatralsk/dramatisk fortolkning af værket v. skuespiller Mikkel Aarestrup
- Foredrag om værket v. filosof og religionshistoriker Vincent Ringgaard Christoffersen
- Musikalsk fortolkning af værket v. prisvindende klassiske musikere Ashley Tong (violin) & Jonathan Siahaan (klaver) fra Heathcliff Trio
Således Talte Zarathustra, udgivet i 1880'erne, er et helt særligt værk. Med dets poetiske prosa og dets billedrige sprog, vandrer man med Nietzsche gennem en dal af metaforer, omkredset af de bedste og de værste træk i menneskets væsen. Et klassisk forelæsningsformat ville derfor risikere ikke at være fyldestgørende, for at rumme værkets mange facetter.
Arrangementet er det sommerlige højdepunkt i helårsarrangementet En Runde om Solen, en nærmest komplet gennemgang af Nietzsches forfatterskab, arrangeret af formidlingsplatformen Eupatheia. Her på årets længste dag, hvor solen står højt, skal vi lære Nietzsches hjertebarn, Zarathustra, at kende. En skikkelse, den tyske filosof varmer sig ved, til sit sidste.
Der er begrænsede pladser. Vi glæder os til at se jer i LiteraturHaus, Møllegade 7, hvor baren er fyldt og stemningen er høj!
Således Talte Zarathustra af Friedrich Nietzsche (En Runde om Solen)
Således Talte Zarathustra Et af filosofiens mest kendte værker, skrevet af den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900), præsenteret i et unikt format, gennem teater, foredrag og koncert - al sa
14/04/2026
Nietzsches værk Morgenrøde, var omdrejningspunktet for gårsdagens fest, udlagt af Frederik Matthieu Bjerregaard-Nielsen.
Forlaget Sisyfos supplerede arrangementet med friske eksemplarer af Morgenrøde.
Søndag d.10 maj udlægger Søren Fauth ‘Den Muntre Videnskab’ med det famøse ‘Gud er Død’! Et af filosofiens mest kendte værker - vi regner med, at der kommer mange, så kom i god tid.
Se mere på www.eupatheia.com
Tak til LiteraturHausGoethe-Institut DänemarkDen Tyske Ambassade