23/09/2022
Ny bog.
Da Pelle Dragsted sidste år udgav Nordisk Socialisme genantændte han socialismediskussionen i Danmark. Bogen blev udsolgt på sin udgivelsesdato, og Dragsted har rejst land og rige rundt for at snakke om de strategiske visioner han fremlægger i den.
Christian Gorm Hansen og Reinout Bosch fra Institut for Marxistisk Analyse har siden arbejdet med bogen for at se på hvad der egentligt er det nye ved den vision, som Dragsted præsenterer, og hvad sammenhængen er mellem den teori, han anvender, og de mange strategiske tiltag, han forsøger at genaktualisere?
Det er der nu kommet en bog ud af som har fået den oplagte titel: Kritik af Nordisk socialisme. I bogen kritiserer forfatterne Dragsteds forestilling om, at socialisme og kapitalisme skulle eksistere som sidestillede sektorer i det nuværende samfund, og viser, hvordan bogens manglende stringens leder Dragsted til definerer en række fritsvævende kamppladser, hvor demokratiske lommer skal gøre det ud for fremvæksten af en allerede eksisterende socialisme.
Den 14. oktober kl. 17 holdes reception for bogen i Solidaritetshuset på Nørrebro, hvor forfatterne håber at mange vil komme og snakke om kritikken. Det er også den dag bogen udkommer, men den kan allerede nu for bestilles hos forskellige boghandlere.
https://www.bog-ide.dk/produkt/4032866/christian-gorm-hansen-og-reinout-bosch-kritik-af-nordisk-socialisme-paperback/3052812?gclid=Cj0KCQjwsrWZBhC4ARIsAGGUJuozHNg5AWiG5-eggGOTYsk5CXj7xoWZMfNCaAQWP8TkmaMmFuw3DwgaAvJwEALw_wcB&gclsrc=aw.ds