25/08/2024
Vi starter sammen med andre foreninger nye aktiviteter på Sluseholmen Skole.
Vi kan oprette nye aktiviteter efter ønske! Kig forbi vores hjemmeside og se mulighederne… 💚
⛹️♀️Børnene speeddater foreninger🤸♂️
På den nyåbnede Sluseholmen Skole og Fritid var der i denne uge besøg af lokale idrætsforeninger. Der var lagt et program, så alle børnene fra 0-5. klasse fik prøvet mindst fem forskellige idrætter i løbet af ugen.
💥Konceptet hedder foreningsuge, og her er hvad børnene blev kastet ud i: håndbold, volleybold, parkour, akrobatik, gymnastik, basket, badminton, dans og fodbold.
Når forældrene så hentede deres børn, kunne de ved selvsyn se, hvad deres børn ”blev udsat for” og hvor sjovt de havde det.
I den kommende tid kommer de mange foreninger til at starte børnehold op på netop Sluseholmen Skole og Fritid på klokkeslæt, der gør, at børnene kan gå direkte fra skole, KKFO eller klub og til den pågældende aktivitet. Og på den måde bliver det nemt for børnene at finde noget sjovt at gå til og for forældrene at få logistikken til at passe.
Her er hvad et par af forældrene sagde under foreningsugen:
🔹”Det føles som et stort privilegie at vores børn kan komme til at snuse til så mange forskellige idrætter her på skolen. Det kan tage lang tid at finde den rette idræt til sit barn hvis man skal forbi alle foreninger. Man rammer jo sommetider en off-dag hvor barnet ikke gider”🔹
🔹”Vi er først flyttet til landet for et år siden og derfor ikke så lokalt kendte, og for os er det en enormt dejligt at aktiviteterne foregår på skolen og at vi i foreningsugen kan prøve forskellige tilbud”🔹
Denne foreningsuge er en del af vores nye projekt ”Aktive fællesskaber i nye bydele” som vi har sammen med Københavns Kommune. Læs mere om det her: dgi.dk/afnb
👏 Aktive fællesskaber i nye bydele er støttet af Nordea-fonden.
💪 Tak til foreningerne for at gøre foreningsugen på Sluseholmen til et hit:
Kanalbyens IF
Ajax København
Enghave Volleyball Klub
DUI-LEG og VIRKE
BK Vestia
Valby IF - Gymnastik
B3B Basketball in Copenhagen
Den Kreative Skole København