01/01/2025
Mål er blevet vaner, nye mål sat og jeg er mega spændt på 2025. Med ønsket om et godt nytår og masser af mod for det nye år💪🏻
Nærvær - frihed - styrke. Reflekteret samtale, om dig, dit liv og det der er vigtigst for dig lige nu
01/01/2025
Mål er blevet vaner, nye mål sat og jeg er mega spændt på 2025. Med ønsket om et godt nytår og masser af mod for det nye år💪🏻
12/12/2024
Jeg lever mit liv med vilje - finder veje, hvor jeg kan få det hele - men ikke nødvendigvis på samme tid. Jeg ønsker at leve et liv, hvor nærvær - for mig selv, min familie og de mennesker der er omkring mig - er en bærende værdi.
Jeg er mor til to drenge, gift på 10. år, har arbejdet med digital kommunikation siden 2006 og blev i starten af 2021 selvstændig som web- og kommunikationskonsulent.
Samtidig startede jeg en rejse med en ny vinkel på mit arbejdsliv. Jeg tog en NLP-uddannelse og en vanecoach-uddannelse. Uddannelser der gav mig mulighed for at se indad - på hvem jeg havde været og hvem jeg ønskede at blive. Og som også gav mig mulighed for at udvide min forretning og arbejde som coach, og hjælpe andre med at blive bevidst i eget liv, skabe gode vaner og blive fri fra hvad andre måtte tænke. For det er min store passion, at hjælpe mennesker til at leve livet med vilje, med fokus på de ting de kan kontrollere og som giver deres liv værdi. At finde ind til dit sande jeg - i erkendelsen af, at der er mange versioner af dig…
For kender du det, du vil gerne ændre noget i dit liv - du vil gerne bevæge dig mere, spise anderledes, være mere nærværende - men hvor starter du? Og hvad skal du give slip på i processen? Jeg arbejder fortsat med forskellige vaner i mit eget liv og skaber rutiner der passer i det liv jeg gerne vil leve - og jeg glæder mig til at hjælpe dig, med at få øje på hvilke vaner der har størst værdi for dig, så du kan leve et liv med nærvær, styrke og frihed.
30/05/2024
Jeg har fået en masse små og meget konkrete øvelser til at blive bevidst om værdier med hjem fra første modul på VaneTerapeut-uddannelsen. På ganske kort tid, kan du nærme dig kernen af hvad der er vigtigst for dig lige nu. Jeg lavede selv denne øvelse med sortering af værdikort og nåede frem til disse to værdier som afgørende for min adfærd - dem var jeg ikke bevidst om, inden jeg gik i gang med at sortere… Ved du, at du ønsker en forandring, men ikke hvorfor, kan værdiarbejdet være nøglen til at komme i gang. Skriv til mig, hvis du vil prøve en af øvelserne sammen med mig.
26/05/2024
I fuld gang med at uddanne mig til VaneTerapeut, med en drøm om at få læst en masse faglitteratur, og samtidig i gang med at flytte ind på Instagram:
https://www.instagram.com/vanecoach_metteeistrup Jeg håber, I har lyst til at flytte med og bl.a. dykke ned i arbejdet med værdier, motivation og hvad der er vigtigt for dig.
14/01/2024
Jeg sluttede 2023 med en endt uddannelse i Madrometoden. En metode med forskellige strategier til at arbejde med børn og spisning - og hjælpe dem til at have ro omkring mad gennem et helt liv. Et super stærkt værktøj, som kan gøre en stor forskel. I 2024 glæder jeg mig til at starte på en længe ventet uddannelse som Vaneterapeut - også hos MadroInstituttet. Har du brug for hjælp til nye vaner, så glæder jeg mig til at høre fra dig.
04/10/2023
Tiden flyver og jeg følger med… startede morgenen med en løbetur i shorts og godt selskab, inden der ventede endnu en dag på skolebænken. Er godt i gang med uddannelse i MadroMetoden - mod og nysgerrighed var på programmet. Skal jeg hjælpe dig eller dit barn på vej, så send en besked eller ring til mig.
31/12/2022
2023 er lige om hjørnet og jeg gør mig tanker om året der er gået og mine ønsker for året der kommer. Det er noget med mod, måske også latter og så er det noget med at finde en kerne for min forretning. Hvilke ønsker og drømme har du for 2023? Kontakt mig for en indledende samtale om hvordan du finder frem til dine mål og drømme, og kommer tættere på dem.
26/09/2022
Når jeg har brug for nyt perspektiv, på de udfordringer jeg møder, bruger jeg forskellige værktøjer fra mine coaching-uddannelser og reflekterer over, hvad der er vigtigst for mig, lige nu.
Hvordan finder du nyt perspektiv på tingene - på dit liv? Har du brug for en, til at stille nye spørgsmål og hjælpe nye reflektioner på vej, så kontakt mig, for en uforpligtende samtale.
30/08/2022
Sommeren går på hæld - hvad tager du med ind i efteråret?
Jeg har brugt tid på nærvær med mine børn og mig selv, haft mod til at sige ja til nye udfordringer og muligheder og reflekteret over hvad jeg gerne vil med mit liv i den kommende tid.
Hvilke valg og muligheder står du overfor? Hvor i dit liv ønsker du forandring og udvikling? Er du klar til at blive klogere på dig selv og dine ønsker, så book en samtale og find ud af, hvad der skal være vigtigst for dig i efteråret.
19/06/2022
Har du brug for en coach?
Coaching handler ikke om, at andre løser problemerne for dig, men er et rum, hvor du bliver klogere på dig selv og dine værdier. Vil du have indsigt i dit liv og hvorfor du handler som du gør? Emnerne for samtalen kan være alt fra relationer, job, børn, forhold, mad, træning - hvad der rør sig i dig.
Kontakt mig for en gratis 15-minutters afklarende samtale eller book et forløb.
Hvilke vaner styrker dig og giver de bedste rammer for dit liv? Og hvilke vil du ændre, til noget der giver dig mere værdi?
💪🏻Min bedste vane er at træne alle hverdage fra 6-7, mens familien sover videre.
📱Den næste vane jeg gerne vil arbejde med, er at jeg tjekker min arbejdsmail, så snart jeg kommer hjem, efter at have hentet mine børn
❤️ Hvilke vaner vil du gerne arbejde med - enten for at etablere en ny eller ændre en eksisterende? Ring eller skriv til mig, når du er klar til at gå i gang.
06/06/2022
Jeg er uddannet NLP coach og vanecoach. Det betyder, at jeg både kan hjælpe dig med at forstå og arbejde med dine vaner, men også hjælpe dig med at blive klogere på de tankemønstre, der præger dig og den måde, du oplever og møder verden på. Vil du blive klogere på, hvorfor du handler som du gør, så kontakt mig og book en gratis afklarende 15-minutters samtale eller book et forløb.