The Cultural History of AIDS in Denmark

Michael Nebeling blev interviewet af Elisabeth Skou Pedersen om aids-krisens danske kulturhistorie i København Universitets flotte bibliotek i serien "Verden Søgt Forklaret". Se hele interviewet på youtube. Link i kommentar.

Bolette Frydendahl Larsen har netop udgivet en virkelig spændende ny artikel om den tidlige aids-historie i Danmark i Quaderni Storici, i temanummeret “Aids before Aids”.

Artiklen går helt tæt på de første år, hvor sygdommen stadig var ny, uafklaret og omgærdet af usikkerhed, og den viser, hvordan danske homoseksuelle mænd orienterede sig i den situation. Med afsæt i både trykte og utrykte kilder fra to homoorganisationer samt syv oral history-interviews følger Bolette et tydeligt skifte fra tidlig skepsis og distancering til en mere kollektiv mobilisering, hvor AIDS gradvist bliver gjort til et fælles anliggende, blandt andet i forbindelse med hiv-testens introduktion og fremvæksten af AIDS-specifik organisering i midt-1980’erne.

Link til de to første sider af artiklen i kommentar.

Ny artikel fra projektet: Tobias de Fønss Wung-Sung har netop publiceret “Preventing the heteros*xual epidemic: Responses and contingencies during the HIV/AIDS crisis in Denmark, 1981–1997” i Medical History. 

I artiklen er ambitionen at forstå, hvordan forskellige aktører på tværs af sektorer (myndigheder, sundhedsvæsen, civilsamfund, m.fl.) var med til at forme den danske respons på hiv/aids, og hvordan de samtidig blev påvirket af epidemien. Tobias argumenterer for, at den dominerende respons i Danmark i høj grad blev organiseret omkring ønsket om at forhindre en heteroseksuel epidemi. I de tidlige år hang dette blandt andet sammen med et ønske om ikke at øge stigmatiseringen af grupper, der allerede var stigmatiserede. Senere kom det heteroseksuelle fokus i stigende grad til at skygge for andre levede realiteter. 

Artiklen viser også, hvordan indsatser rettet mod de grupper, der var mest berørt, kunne blive koblet til det overordnede mål, men ofte på betingelse af, at de blev opfattet som konkrete og “logiske” midler til netop at forhindre en heteroseksuel epidemi. Det er en skarp analyse af, hvordan mål, moral, stigma og forebyggelse flettes sammen i en velfærdsstatslig krisehistorie.

💔 "Jeg fik det ikke på den frække måde”
Sådan siger Ib i 1991, da han fortæller, hvordan han blev smittet med hiv via en hofteoperation. Og med den sætning bliver der trukket en skarp grænse i mediernes dækning af AIDS i Danmark i 1980’erne og 90’erne: mellem dem, der blev fremstillet som uskyldige ofre, og dem, der havde sig selv at takke.

I en ny, vigtig artikel undersøger Camilla Bruun Eriksen den moralske iscenesættelse af AIDS-ramte i danske medier under epidemien. Med udgangspunkt i et arkiv på over 2.500 avisartikler kortlægger hun, hvordan bestemte grupper, som blødere, børn og heteroseksuelle kvinder, blev fremstillet som særligt uskyldige, mens andre, som s*xarbejdere, immigranter, stofbrugere og “promiskuøse” bøsser, blev fremstillet som farlige og skyldige.

Artiklen viser, hvordan medierne var med til at afgøre, hvordan sorg og sympati blev fordelt – alt efter, hvem man var, og hvordan man var blevet smittet.

Læs den her: “I Didn’t Get it the Naughty Way”: Media, Morality, and the AIDS Crisis in Denmark
NORA – Nordic Journal of Feminist and Gender Research

Link i kommentar.

I 1990erne lød en joke, at aids var forkortelsen for ”Alle Idioter Dummer Sig” – altså, at det var for dumt at blive hiv-smittet, når alle ved, hvordan man beskytter, og at man derfor ikke skulle gøre sig selv til ”idiot” ved at få hiv. Nikolaj Tange Langes meget læseværdige bog deler titel med aids-joken, og er en undersøgelse af dens påstand. Gennem tre tidslige nedslag i det københavnske bøssemiljø viser den de komplekse baggrunde for ikke at kunne bede om sikrere s*x. De tre karakterer Rune, Daniel og Magnus, er alle er unge s*xdebutanter i hhv. 1993, 2008 og 2023, hvis skæbner flettes sammen på tværs af 30 år.
 
Deres historie om hiv er komplekst sammenvævet med homofobi, manglende hjælp til at sætte grænser, og deraf følgende nedarvede seksuelle traumer. For det er svært at bede om kondomer, når man ikke har fået et sprog for sin egen seksualitet, og ikke ved, hvad man må/kan bede om eller forestille sig i fht. seksuelle møder. Det fører til usikker s*x, men også til ufrivilligt grænseoverskridende oplevelser, der ’sendes videre’ til næste generation af bøsser fordi traumet – overgrebet såvel som aidskrisen – aldrig rigtig behandles: Hvordan skal man tale om at blive smittet med noget, som kun ”idioter” får, og som et helt miljø fortsat er rystet af? Hvordan skal man tilnærme sig hinanden seksuelt, når éns egne erfaringer med s*x begynder i overgreb? Den store afstand mellem hovedpersonernes ønsker og tilgængelige sprog formidles bl.a. grafisk gennem bogens overdrevne brug af apostroffernes floskler og parentesernes uudsagte forbehold.
 
Bogen er en vigtig og indtil nu forholdsvist ubeskrevet fortælling om kapitlerne efter at den danske aids-histories umiddelbare krise blev afblæst. Om 1993, hvor en positiv hivtest stadig er lig en dødsdom, 2008 hvor velbehandlet hiv ikke smitter, men hvor stigmaet og panikken stadig er lyslevende, til 2023 hvor nye problematikker omkring PrEP viser sig: fx de homofobiske forhindringer for overhovedet af at få adgang til behandlingen og det forsatte spørgsmål om, hvorvidt PrEP også risikerer at bliver et nyt kapitel i ikke at formulere egne grænser og lyster.
 
Anmeldereksemplar fra forlaget .

Hvis du er på Folkemødet i år, så kik forbi Københavns Universitets telt til en spændende samtale om, hvad vi kan lære af aids-krisens historie i Danmark. I panelet sidder AIDS-Fondets direktør Lars Christian Østergreen, læge Gitte Kronborg, og . Samtalen modereres af Kristian Madsen. Det er lørdag kl. 17 i Københavns Universitets telt. 🏝️

Tak for tre inspirerende dage!

Konferencen Q***r Pasts er netop afsluttet – tre intense og generøse dage med oplæg, diskussioner og nye perspektiver på q***r og trans historie.

Konferencen voksede ud af vores projekt The Cultural History of AIDS in Denmark i samarbejde med projektet Q***r Women 1870–1920 ***rkvinderhistorie Sammen har vi ønsket at samle de metodiske og teoretiske perspektiver, vi har udviklet i arbejdet med q***r liv, sygdom, intimitet og arkiver i en dansk og nordisk kontekst.

Tak til alle oplægsholdere og deltagere for at bidrage til tre uforglemmelige dage! Og tak til Danmarks Frie Forskningsfond, der generøst har støttet vores forskning og konferencen.

Så er Mons Bissenbakkers store oversigtsartikel om dansk aidslitteratur 1982–2023 ude i tidsskriftet Nordica. Artiklen trækker en rød tråd gennem 40 års litterære bearbejdninger af hiv/aids i Danmark – fra dystopiske 80’er-romaner og ungdomslitteraturens ambivalente aidsdød til poesien fra dødens tærskel og nyere tilbageblik på krisens betydning for dansk q***r-kultur.

Det er både en kollektiv kulturhistorie og en følsom læsning af litteraturens måde at huske, bearbejde og finde mening i det ubærlige. Og så er det, som artiklen viser, en historie med helt egne danske træk – mere eksperimenterende, mere kollektiv, og måske mere følsom end mange af de internationale paralleller.

Link til artiklen er i kommentar!

Da aids begyndte at blive beskrevet i danske medier i begyndelsen af 1980’erne, blev sygdommen ofte kaldt "bøssekræft". Avisoverskrifterne var præget af frygt og sensation: "Dødsfald blandt homoseksuelle", "En ny pest spreder sig", "Bøsser boller sig til døde".

I mangel på viden fyldte spekulationer og skræmmekampagner spalterne. Var det poppers? En muteret form for syfilis? En ny kræftsygdom? Eller en guddommelig straf? Den homofobi, der allerede lå latent i samfundet, fik frit spil. Artiklerne fremstillede ofte bøsser som uansvarlige og farlige – en gruppe, der gennem deres "vilde livsstil" havde bragt sygdommen over sig selv.

Samtidig spredte frygten sig. Hvem kunne man røre ved? Hvad hvis man drak af samme glas? Havde aids allerede bredt sig til heteroseksuelle? Panikken voksede, og mange syge blev ikke kun ramt af sygdommen, men også af skam og isolation.

Pressen satte dagsordenen for, hvordan aids blev forstået – og hvordan de ramte blev behandlet. De første år var præget af misinformation, hysteri og stigmatisering. Men i takt med at sygdommen spredte sig, ændrede dækningen sig også.

Læs hele den dramatiske fortælling om mediernes rolle i AIDS-krisen i Aids-krisens Danmarkshistorie.