30/08/2026
Hormonbehandling i overgangsalderen – én dosis passer ikke til alle
Når det gælder hormonbehandling i overgangsalderen, findes der ikke én bestemt dosis, som passer til alle kvinder.
Det skyldes blandt andet, at kroppen ikke er et ensartet system. Når eksempelvis østradiol eller testosteron gives gennem huden som gel, spray eller plaster, skal hormonet først passere hudens barriere. Huden er en effektiv barriere, og hvor meget hormon der optages, og hvor hurtigt det sker, kan variere fra kvinde til kvinde.
Optagelsen påvirkes blandt andet af hudens egenskaber, hvor på kroppen hormonet påføres, præparatets formulering og den enkelte kvindes fysiologi. Derfor kan to kvinder, der anvender den samme dosis, godt få forskellige koncentrationer af hormon i blodet og dermed forskellige effekter.
Men processen stopper ikke, når hormonet er kommet ind i blodbanen. Hormonet skal transporteres rundt i kroppen og være tilgængeligt for de væv og celler, hvor det virker. Her kan der også være betydelige individuelle forskelle.
Kvinder kan have forskelligt udtryk af hormonreceptorer, men forskelle i hormonrespons ser ikke ud til alene at kunne forklares med antallet af receptorer. Også receptorernes funktion og den intracellulære signalering, som følger efter hormonets binding til receptoren, kan have betydning for, hvordan den enkelte kvinde reagerer på hormonet
Derfor er det ikke en one size fits all-løsning.
Hvordan følges der op?
I Danmark tilbydes hormonbehandling som udgangspunkt ud fra kvindens alder, symptomer og den kliniske vurdering. Når behandlingen først er startet, foretages der ikke rutinemæssigt undersøgelser af, hvor meget hormon den enkelte kvinde faktisk optager gennem huden, eller hvordan hendes krop efterfølgende omsætter og udskiller hormonerne.
I USA på det institut, hvor jeg er uddannet, anvendes der mere omfattende urinbaserede hormonprofiler. En 24-timers urinopsamling kan blandt andet give information om hormonernes metabolitter og om, hvordan forskellige hormoner er blevet omsat og udskilt af kroppen.
Sådanne målinger kan være et supplement til den kliniske vurdering, men skal ikke alene afgøre, om en kvinde er optimalt hormonbehandlet. Det er vigtigt at se på hele billedet – både symptomer, hormonniveauer, behandling, risikofaktorer og kvindens individuelle situation.
Symptomfri er ikke nødvendigvis det samme som optimalt behandlet
Det er også vigtigt at skelne mellem symptomlindring og langsigtede mål med behandlingen.
En relativt lille dosis østradiol kan hos mange kvinder være tilstrækkelig til at reducere eller fjerne hedeture og andre vasomotoriske symptomer. Men fravær af hedeture betyder ikke nødvendigvis, at alle de væv, som påvirkes af østradiol, får den samme grad af hormonpåvirkning.
Hvis målet også er at understøtte langsigtet sundhed, eksempelvis knogle-, hjerte-kar- og hjernesundhed, bliver det relevant at se på mere end blot, om hedeturene er forsvundet.
Hormonoptimering tager tid
Hormonoptimering er derfor ikke et spørgsmål om at finde én bestemt dosis og derefter holde fast i den.
Det kan være en proces, hvor man sammen med kvinden justerer dosis, præparat eller administrationsform og giver kroppen tid til at reagere.
For nogle vil én administrationsform fungere rigtig godt. For andre kan det være nødvendigt at ændre dosis, skifte præparat eller ændre måden, hormonet gives på.
Det handler ikke om at finde den rigtige dosis for kvinder– men om at finde den rigtige behandling for den enkelte kvinde.