CM Balance v. Cilia Merch

08/09/2026

Ingen planer for i aften? Der er 2 billetter tilbage til aftens foredrag på Godsbanen i Århus - skal det være dine?

Jeg glæder mig så meget til at se jer alle samme :-)

06/09/2026

🦋 Hvorfor kan maven pludselig føles oppustet, mærkelig eller anderledes, når man starter hormonbehandling?
Mange kvinder kan bøvle med mave og tarm, særligt de første måneder.

Når man starter hormonbehandling med østradiol og progesteron, sker der en ændring i kroppens hormonelle miljø.

Og tarmen er faktisk en del af kroppen, der kan mærke den forandring.

Tarmens celler har receptorer, som kan reagere på hormoner, og både østradiol og progesteron kan påvirke tarmens bevægelser, væskebalance og samspillet mellem tarmen og resten af kroppen.

Østradiol kan desuden hos nogle øge kroppens tendens til at holde på væske, særligt når man lige er startet på behandlingen. Det kan give en følelse af hævelse, spænding eller oppustethed.

Derfor vil jeg personligt også altid anbefale, at man starter “low and slow” med østradiolbehandling :-)
Giv kroppen og tarmen mulighed for at tilpasse sig den nye hormonelle påvirkning.

Det kan fx opleves som:
🌱 mere oppustethed
🌱 rumlen eller uro i maven
🌱 ændret afføring
🌱 tendens til forstoppelse
🌱 løsere mave
🌱 mere væske i kroppen
🌱 en følelse af, at maven eller kroppen bare er “anderledes”

Progesteron kan blandt andet få tarmens bevægelser til at gå langsommere, mens ændringer i østradiol også kan påvirke, hvordan tarmen arbejder. Østradiol kan desuden påvirke sammensætningen og aktiviteten af tarmbakterierne.

🧠 Og så er der serotonin.
Omkring 90 % af kroppens serotonin dannes i tarmen, hvor det spiller en vigtig rolle for tarmens bevægelser og funktion.
Det tarmproducerede serotonin går ikke direkte til hjernen, men tarmen og hjernen kommunikerer tæt sammen gennem det, vi kalder tarm-hjerne-aksen.

Det betyder, at ændringer i tarmen også kan være med til at påvirke, hvordan vi har det – men ikke fordi tarmens serotonin direkte bliver til hjernens serotonin.

Det betyder, at der godt kan ske flere ting på én gang, når vi starter hormonbehandling.

Maven kan føles mere oppustet og urolig, samtidig med at vi begynder at få det bedre på andre områder – måske sover vi bedre, føler os mindre urolige, får mere energi eller oplever, at humøret begynder at stabilisere sig. 💗

🦠 Tarmbakterierne er en del af det, man kalder estrobolomet – de bakterier og bakterielle enzymer, som er med til at omsætte østradiol i tarmen.

De kan blandt andet påvirke, hvor meget østradiol der bliver udskilt, og hvor meget der bliver optaget igen i kroppen.
Det betyder, at tarmen faktisk også er med til at påvirke kroppens østrogenbalance.

Så tarmen er ikke bare et sted, hvor maden passerer igennem.
Den er en aktiv del af vores hormonelle system. 💗

Når vi starter hormonbehandling, er det derfor ikke kun hedeture, søvn og tågehjerne, der kan blive påvirket.

Så hvis din mave eller krop pludselig føles lidt “mærkelig”, efter du er startet på hormonbehandling, er du bestemt ikke alene. 🌸

03/09/2026

🌸 NYT STUDIE: Testosteron kan måske mere for kvinder, end nogle hidtil har troet

Et helt nyt studie er netop offentliggjort i The Journal of Sexual Medicine – og det er interessant, fordi forskerne ikke kun har set på testosterons betydning for sexlyst, men på kvinders samlede symptombillede omkring overgangsalderen.

Studiet er lavet af et internationalt forskerhold fra Baylor College of Medicine i USA og Newson Research i Storbritannien. Blandt forskerne er Dr. Louise Newson, som er en markant stemme inden for overgangsalder og hormonbehandling.

Hvem deltog?
279 kvinder med en gennemsnitsalder på 56 år deltog.

Kvinderne havde allerede været i behandling med transdermalt østradiol i mindst 3 måneder – med eller uden progesteron – men havde stadig en række symptomer.

Herefter blev transdermalt testosteron tilføjet.

Kvinderne blev vurderet igen efter cirka 3-4 måneder.

Og det er her, det bliver interessant...

🔎 Hvilke symptomer havde kvinderne?
Det var bestemt ikke kun sexlysten, der var påvirket.

Inden testosteronbehandlingen havde:

• 92,9 % træthed
• 89,6 % nedsat libido
• 88,9 % hukommelsesproblemer
• 86,4 % koncentrationsproblemer
• 82,1 % irritabilitet

Det fortæller noget vigtigt:

Kvinderne havde altså et bredt symptombillede, selvom de allerede var i hormonbehandling.

Testosteronniveauerne ændrer sig også med alderen, og faldende niveauer kan hos nogle kvinder være forbundet med blandt andet ændringer i libido, energi, humør og muskel- og knoglefunktion.

💗 Hvad skete der, da testosteron blev tilføjet?
Efter cirka 3 måneder viste studiet en statistisk signifikant forbedring i 15 ud af 24 undersøgte symptomer.

De største forbedringer var:

🔸 Vaginal tørhed: 59 % forbedring
🔸 Hedeture: 54,9 % forbedring
🔸 Libido: 54,8 % forbedring

Men det stopper ikke her.

Forskerne fandt også signifikante forbedringer inden for:

🔸 Energi og træthed
🔸 Søvn
🔸 Muskuloskeletale smerter
🔸 Humør og irritabilitet
🔸 Koncentration
🔸 Hukommelse
🔸 Genitourinære symptomer
🔸 Hedeture og nattesved

Forbedringerne handlede ALTSÅ ikke kun om sexlyst.

Det skal naturligvis nævnes:
Studiet var retrospektivt og havde ingen placebo- eller kontrolgruppe.

Derudover fik nogle kvinder ændret deres eksisterende hormonbehandling samtidig med, at testosteron blev startet. Derfor kan man ikke med sikkerhed vide, hvor meget af forbedringen der skyldtes testosteron alene.

Opfølgningen var også relativt kort, og forskerne peger selv på behovet for mere forskning i optimal dosis, behandlingstid, individuelle testosteronniveauer og langsigtede effekter.

Så vi skal ikke konkludere mere, end studiet kan bære.

Men vi skal heller ikke ignorere resultaterne.

🌸 Hvorfor synes jeg, det er vigtigt?
I dag er testosteronbehandling til kvinder primært anbefalet ved HSDD – vedvarende nedsat seksuel lyst.

Dette studie rejser spørgsmålet om, hvorvidt testosteron måske har en bredere betydning for nogle kvinders sundhed og symptomer omkring overgangsalderen.

🌸 Hvorfor taler vi så lidt om testosteron hos kvinder?
Testosteron bliver stadig ofte omtalt som “det mandlige hormon”.

Men testosteron er også et vigtigt hormon i kvindekroppen.

Kvinder producerer testosteron gennem hele livet, og hormonet har biologiske funktioner blandt andet i hjernen, musklerne, knoglerne og seksuelt væv.

Og her kommer en lille historisk detalje, som jeg synes er værd at tænke over:

Navnet testosteron hænger sammen med det latinske te**is – testikel.

Hormonet blev historisk identificeret og isoleret i forbindelse med testiklerne – og fik derfor sit navn.

Tænk, hvis man først havde identificeret det i æggestokkene? 😉

Måske havde vi haft en helt anden opfattelse af hormonet i dag.

Og måske er det derfor på høje tide, at vi taler om alle tre hormoner:

🌸 Østradiol
🌸 Progesteron
🌸 Testosteron

– når vi taler om kvinders hormonelle sundhed.

For testosteron er ikke et “mandligt hormon”.

Det er også et kvindeligt hormon. ❤️

Læs hele studiet i The Journal of Sexual Medicine ( Se kommnetarfeltet)

31/08/2026

🌸 Samme dosis – men ikke nødvendigvis samme virkning

Mange kvinder oplever forskel, når de skifter mellem østradiolplastre fra forskellige producenter – selvom plastrene indeholder den samme dosis.

Og nej, det er ikke “bare noget, man bilder sig ind”. Der er en grund til, at forskellige plastre kan føles forskellige.

Producenterne har deres egne patenterede teknologier til, hvordan bioidentisk østradiol frigives og transporteres gennem huden, som er kroppens naturlige barriere. Derfor kan både plasterets klæbemateriale og selve måden, østradiol passerer gennem huden på, variere.

Det kan betyde forskelle i:

🌿 hvordan huden reagerer på plasteret
🌿 hvor godt det sidder
🌿 og hvordan den enkelte kvinde absorberer østradiol.

Og med den store mangel på hormonplastre verden over bliver mange kvinder nødt til at skifte mellem forskellige mærker.

Derfor er det vigtigt at vide, at samme dosis på papiret ikke nødvendigvis føles ens i kroppen.

Det samme er gældende for gel produkterne.

30/08/2026

Hormonbehandling i overgangsalderen – én dosis passer ikke til alle

Når det gælder hormonbehandling i overgangsalderen, findes der ikke én bestemt dosis, som passer til alle kvinder.

Det skyldes blandt andet, at kroppen ikke er et ensartet system. Når eksempelvis østradiol eller testosteron gives gennem huden som gel, spray eller plaster, skal hormonet først passere hudens barriere. Huden er en effektiv barriere, og hvor meget hormon der optages, og hvor hurtigt det sker, kan variere fra kvinde til kvinde.

Optagelsen påvirkes blandt andet af hudens egenskaber, hvor på kroppen hormonet påføres, præparatets formulering og den enkelte kvindes fysiologi. Derfor kan to kvinder, der anvender den samme dosis, godt få forskellige koncentrationer af hormon i blodet og dermed forskellige effekter.

Men processen stopper ikke, når hormonet er kommet ind i blodbanen. Hormonet skal transporteres rundt i kroppen og være tilgængeligt for de væv og celler, hvor det virker. Her kan der også være betydelige individuelle forskelle.
Kvinder kan have forskelligt udtryk af hormonreceptorer, men forskelle i hormonrespons ser ikke ud til alene at kunne forklares med antallet af receptorer. Også receptorernes funktion og den intracellulære signalering, som følger efter hormonets binding til receptoren, kan have betydning for, hvordan den enkelte kvinde reagerer på hormonet

Derfor er det ikke en one size fits all-løsning.

Hvordan følges der op?

I Danmark tilbydes hormonbehandling som udgangspunkt ud fra kvindens alder, symptomer og den kliniske vurdering. Når behandlingen først er startet, foretages der ikke rutinemæssigt undersøgelser af, hvor meget hormon den enkelte kvinde faktisk optager gennem huden, eller hvordan hendes krop efterfølgende omsætter og udskiller hormonerne.

I USA på det institut, hvor jeg er uddannet, anvendes der mere omfattende urinbaserede hormonprofiler. En 24-timers urinopsamling kan blandt andet give information om hormonernes metabolitter og om, hvordan forskellige hormoner er blevet omsat og udskilt af kroppen.

Sådanne målinger kan være et supplement til den kliniske vurdering, men skal ikke alene afgøre, om en kvinde er optimalt hormonbehandlet. Det er vigtigt at se på hele billedet – både symptomer, hormonniveauer, behandling, risikofaktorer og kvindens individuelle situation.

Symptomfri er ikke nødvendigvis det samme som optimalt behandlet

Det er også vigtigt at skelne mellem symptomlindring og langsigtede mål med behandlingen.

En relativt lille dosis østradiol kan hos mange kvinder være tilstrækkelig til at reducere eller fjerne hedeture og andre vasomotoriske symptomer. Men fravær af hedeture betyder ikke nødvendigvis, at alle de væv, som påvirkes af østradiol, får den samme grad af hormonpåvirkning.

Hvis målet også er at understøtte langsigtet sundhed, eksempelvis knogle-, hjerte-kar- og hjernesundhed, bliver det relevant at se på mere end blot, om hedeturene er forsvundet.

Hormonoptimering tager tid

Hormonoptimering er derfor ikke et spørgsmål om at finde én bestemt dosis og derefter holde fast i den.

Det kan være en proces, hvor man sammen med kvinden justerer dosis, præparat eller administrationsform og giver kroppen tid til at reagere.

For nogle vil én administrationsform fungere rigtig godt. For andre kan det være nødvendigt at ændre dosis, skifte præparat eller ændre måden, hormonet gives på.

Det handler ikke om at finde den rigtige dosis for kvinder– men om at finde den rigtige behandling for den enkelte kvinde.

27/08/2026

Blødning efter opstart af hormonbehandling i postmenopausen 🌸

Når man starter hormonbehandling efter menopause, altså når man ikke længere har menstruation, kan der godt komme pletblødning eller blødning. Det er ikke nødvendigvis tegn på, at der er noget galt.

Østradiol stimulerer livmoderslimhinden, mens progesteron modner, beskytter og stabiliserer slimhinden. I en naturlig cyklus er det især faldet i progesteron, der er med til at udløse menstruationsblødningen. Et fald i østrogen spiller også en rolle.

Når man får progesteron hver dag sammen med østradiol, er målet som regel, at slimhinden holdes tynd og stabil, så man ikke får en månedlig blødning.

Men især i begyndelsen kan slimhinden være lidt ustabil, og derfor kan der komme pletblødning eller blødning. Det kan også ske senere i behandlingen, hvis man fx glemmer sin hormonbehandling en dag eller ændrer sin dosis.

Derfor mener jeg, at alle kvinder bør tilbydes en gynækologisk undersøgelse inden opstart af hormonbehandling. Derved kan man sikre sig, at livmoder og slimhinde ser sunde og normale ud.

Det er også vigtigt, fordi reglerne er sådan, at uventet blødning i postmenopausen skal vurderes. Hvis man ikke er undersøgt inden opstart, kan man derfor ikke bare gå ud fra, at en blødning skyldes hormonbehandlingen – den skal vurderes og eventuelt udredes gynækologisk.

Hvis man derimod kender sit udgangspunkt og ved, at livmoder og slimhinde så normale ud inden opstart, kan blødningen sagtens være en ufarlig reaktion på hormonbehandlingen.
🌸💗

26/08/2026

26/08/2026

Hvad betyder overgangsalder ordet? :-)