Marselisborg Centrets Oplysningskreds

Marselisborg Centrets Oplysningskreds

Del

Har du problemer i ryg led eller muskler, tilbyder Marselisborg Centrets Oplysningskreds bl.a. undervisning i bevægelselære i varmt vand og fysiopilates.

11/06/2025

Så er det tid for parkunderholdning i Parken ved Marselisborg Centret, Evald Krogs Gade 1, 8000 Aarhus C.

03/03/2025

Tirsdag, den 11.03.25 kl. 19.00 ca. 20.30
Marselisborg Centret, Evald Krogs Gade 9, Aar. C.
Musik på recept
Med Peter Vuust
Director of Center for Music In the Brain (MIB)
Professor at the Dept. of Clinical Medicine, Aarhus University (AU)
Pris kr. 75,00 kan indbetales til mobile pay nr 680510

Har musik en helbredende effekt? Og har musik en gavnlig virkning på vores intelligens, trivsel og mentale sundhed? Peter Vuust giver i dette foredrag et overblik over de seneste års forskning i sammenhængen mellem musik og intelligens, sundhed og trivsel. Han fortæller bl.a. om musiks virkning på vores smerteopfattelse og om hvorfor Parkinson-patienter har lettere ved at bevæge sig til musik.
I et bredere perspektiv er det alment anerkendt, at musik generelt har en positiv virkning på sundhed og trivsel. Undersøgelser viser f.eks., at musik kan reducere stress og øge effekten af fysisk træning. Desuden kan musik medvirke til at opretholde god motorik, velbefindende og åndsfriskhed hos ældre.
Musik er på mange områder et effektivt og fleksibelt supplement til traditionel medicinsk behandling og har en række fordele: den er billig i brug, kan tilpasses den individuelle patient og har ingen sideeffekter. I disse år ændrer sundhedssystemets holdning til musik sig derfor gradvist fra et ”nice to have” til et ”need to have”. I dette foredrag tegner Peter Vuust de store linjer for samspillet mellem musik og sundhed. Han fortæller både om de anvendelsesområder, hvor vi allerede har sikker viden om musiks positive effekt, og om de områder, hvor der stadig er behov for mere forskning.
Alle er velkomne

07/02/2025

Natur & Ulveforedrag med Thomas Boesdal
Tid: torsdag, den 27.02.2025 kl. 19.00 – 20.30
Sted: Marselisborg Centret, Evald Krogs Gade 13, auditoriet, 8000 Aarhus C.
Pris: Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig
Tilmelding: [email protected] eller tlf. 29218092 i kontortiden mandag, tirsdag og onsdag ml.kl. 11.00 – 13.00
Er du nysgerrig eller nervøs ved ulve i naturen? Kom og hør Thomas Boesdal fortælle os om ulven i et billedrigt foredrag. Thomas er jæger, familiefar, naturelsker, kendt fra TV og aviser og har fulgt ulvene i Danmark siden 2012 via DNA-prøver, vildtkameraer, kadavere og spor, og han har selv set dem masser af gange.

Han er kendt både i jægermiljøet som en entusiastisk jæger og i ulvemiljøet som en nysgerrig nørd, der ikke falder for udokumenterede fakta og som familiefar ses han tit og ofte med alle 4 børn på ryggen på jagt efter bævere, ørne, grævlinger, flagermus, guldsmede og ulve.

Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål til Thomas og debattere om ulve hører til i Danmark eller ej.

Emner:
Hvad skal vi med den ulv.
Konflikter med mennesker?
Hvad kan vi forvente?
Hvordan genkendes den?
Hvad er status på ulve i dk?
Hvad siger forskerne?
Hvilke udfordringer kommer der?
Jagt, husdyr, hunde og vildt og så ulv?
Alle er velkomne.

21/12/2024

MCOK ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår. 🍾🍷🎁🤶🏼🎄
Vi starter vores hold op i uge 2 og der er stadig ledige pladser på bassinholdene. 🏊‍♀️Vi starter også hold i blid pilates og stram op og core. Disse hold starter hhv igen 2 og 3. Her er der også ledige pladser.
Du er velkommen til at ringe i kontortiden mandag tirsdag og onsdag fra kl 11.00 til 13.00. Jeg træffes efter juleferien den 03. januar.😊

Vil du plassere din skole på toppen av Skole-listen i Aarhus C?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Telefon

Adresse

Marselisborg Centret, Evald Krogs Gade 9
Aarhus C
8000