Sprogcenter Aalborg

Sprogcenter Aalborg

Del

Sprogcenter Aalborg er en kommunal sprogskole under Jobcenter Aalborg.

Photos from Sprogcenter Aalborg's post 12/03/2026

TAK FOR TO FANTASTISKE VEJLEDNINGSDAGE PÅ SPROGCENTER

I denne uge har vi for tredje år i træk afholdt vores vejledningsdage på Sprogcenter Aalborg. Formålet var det samme som altid: at give vores kursister inspiration og konkrete idéer til, hvilke muligheder de har, når deres danskundervisning hos os nærmer sig afslutningen.

Over to dage har en række skoler, frivillige organisationer og andre samarbejdspartnere besøgt os for at fortælle om uddannelser, opkvalificering, arbejdsmarkedet, frivilligt arbejde og sociale fællesskaber i Aalborg.

Gennem disse møder kunne kursisterne også blive klogere på, hvordan de kan opbygge deres "danske" netværk og engagere sig i civilsamfundet som en del af deres integrationsproces.

En stor tak til alle de organisationer, der deltog og bidrog med viden og vejledning:

• Center for Voksenvejledning
• ELSK Aalborg
• FH/Fagbevægelsens Hovedorganisation
• IGU
• International House
• Jobcenteret/Jobhuset
• HF/VUC NORD
• SOSU Nord
• Adgangskursus AAU
• Boblberg
• FIF-kursus UCN
• Aalborg International Friends
• Sprogcenter Aalborgs FVU-tilbud

Tak for jeres engagement og for at være med til at skabe overblik, muligheder og motivation for vores kursister. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet i næste år. 😊

25/02/2026

📢 HUSK TILMELDING TIL DANSKPRØVERNE

🗓️ Tilmeldingsfristen til danskprøverne PD1, PD2, PD3 og Studieprøven nærmer sig! Sidste frist er mandag den 9. marts.

✅ Sprogcenter Aalborgs egne kursister, der går på et eksamenshold, bliver tilmeldt af deres lærere og skal derfor ikke selv gøre noget.

✍️ Selvstuderende og kursister på lavere moduler skal selv tilmelde sig via vores hjemmeside:
🔗 sprogcenter.aalborg.dk/tests-og-proever/danskproever

📝 Skriftlige prøver afholdes i uge 21 (den 18.–21. maj)

🗣️ Mundtlige prøver afholdes i perioden den 10. - 23. juni 2026

ℹ️ For mere information og tilmelding, besøg vores hjemmeside:
🔗 sprogcenter.aalborg.dk/tests-og-proever/danskproever

📚 Læs mere om prøverne generelt på:
🔗 danskogproever.dk

04/01/2026

🎉 VELKOMMEN TILBAGE OG GODT NYTÅR 🎉

Vi håber, I alle har haft en dejlig juleferie og er kommet godt ind i det nye år. Undervisningen på Sprogcenter Aalborg starter igen i morgen, mandag d. 5. januar, for både dag- og aftenhold.🌟

Vores lærere og administrative medarbejdere glæder sig til at se jer alle og tage hul på et nyt, spændende år sammen med jer! 📚✏️

Vi ses i morgen! 👋

23/12/2025

🎄 Glædelig jul og godt nytår fra os alle på Sprogcenter Aalborg 🎄

Året 2025 nærmer sig sin afslutning, og det har været et år med læring, fællesskab og mange gode øjeblikke her på sprogcentret. Vi vil gerne sige tak til vores kursister, medarbejdere og samarbejdspartnere for engagement, samarbejde og den indsats, I hver især bidrager med.

Vi håber, at juledagene giver plads til ro, nærvær og hyggelige stunder med familie og venner – og måske også til en samtale eller to på dansk 🙂.

Tak for året, der er gået. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet sammen i 2026 og til at byde jer velkommen tilbage, når undervisningen starter igen mandag den 5. januar.

Photos from Sprogcenter Aalborg's post 16/12/2025

🎉 Stort tillykke til alle vores kursister! 🎉

Over 120 kursister – sammen med mange selvstuderende – har i de seneste uger afsluttet deres danskuddannelse med en danskprøve her på Sprogcenter Aalborg. Nu er der feststemning, eksamensbeviser bliver uddelt, og vi fejrer deres flotte indsats!

Her ser I hold d-140, som netop har bestået DU1 – rigtig godt gået! 👏

En kæmpe tak til vores dygtige og meget engagerede undervisere for den grundige forberedelse og til eksaminatorer og censorer for den professionelle afvikling af prøverne.

Vi ønsker alle vores (nu tidligere) kursister held og lykke med fremtiden og de næste skridt på vejen videre i Danmark. 🌟

04/11/2025

SKRIFTLIGE DANSKPRØVER
I næste uge afholdes de skriftlige danskprøver på Sprogcenter Aalborg og på de andre danske sprogcentre. På mandag lægger vi ud med Studieprøven.

OBS: PD3 og PD2 afholdes i KFUM-Hallen. Adressen er Under Lien 77, 9000 Aalborg.

De mundtlige prøver finder sted mellem d. 1. - 12. december.

For at deltage i prøven skal du fremvise original legitimation på prøvedagen. Fotokopi eller billede af dokumentet kan ikke bruges.

OBS: Kørekort kan IKKE bruges som legitimation.

Du kan læse mere om prøverne her: https://danskogproever.dk/borger/danskproever/

Held og lykke til alle vores kursister og selvstuderende, der skal op.

20/10/2025

HUSK TILMELDINGSFRISTEN!

Husk, at fristen for at tilmelde sig Indfødsretsprøven og Medborgerskabsprøven er onsdag den 22. oktober 2025. Prøverne afholdes onsdag den 26. november 2025.

📍 Du kan tilmelde dig på Sprogcenter Aalborgs hjemmeside:
https://sprogcenter.aalborg.dk/tests-og-proever/vidensproever

💳 Der er et gebyr på 905 kr, som betales til sprogcentret ved tilmelding.

🔍 Undersøg i god tid inden prøven, om du har korrekt legitimation. Fotokopi eller billede af dokumentet kan ikke bruges. Du kan heller ikke anvende kørekort som legitimation. Tilladt legitimation er:

- Opholdskort, fremmedpas eller konventionspas udstedet af en offentlig myndighed i Danmark.
- Pas eller identitetskort udstedet af en offentlig myndighed i et EU-/EØS-medlemsland eller Schweiz.
- Pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end ovenfor nævnt, og hvori der er isat en opholdssticker.

Husk at medbringe din gyldige legitimation på prøvedagen.

🔗 For mere information og lærematerialer, besøg SIRIs hjemmeside: https://danskogproever.dk/borger/

24/09/2025

📚✨ HUSK VORES ARRANGEMENT I AFTEN✨📚

Vi gentager succesen! Det er tredje gang, vi afholder hyggeaften på Sprogcenter Aalborgs bibliotek – og det har været et kæmpe hit hver gang. Kom og vær med til en sjov og lærerig aften!

🗓️ Hvornår: Onsdag d. 24. september kl. 18–20
📍 Hvor: Sprogcenter Aalborgs bibliotek

🎲 Vi spiller brætspil, træner hverdagsdansk og hygger os med snacks og sjove aktiviteter.
🤝 Du styrker både dit sprog og dit sociale netværk – på en afslappet og sjov måde!

👉 Både dagkursister og aftenkursister er velkomne – og du behøver ikke tilmelde dig.
👉 Du kan være med fra kl. 18–19 eller kl. 19–20.

🎉 Vi glæder os til at se dig!

Photos from Sprogcenter Aalborg's post 15/09/2025

Sprogcenter Aalborg deltog i lørdags i Internationals’ Fair North Denmark 2025 på Aalborg Hovedbibliotek – og sikke en dag! 🌍

Vi mødte mange interesserede nyankomne udlændinge, delte brochurer ud og fortalte om danskuddannelsessystemet og Sprogcenter Aalborgs undervisningstilbud.

Det er en stor fornøjelse at være en del af det stærke lokale netværk, der støtter internationale borgere i deres integrationsproces i Aalborg Kommune og i Danmark.

Tak til alle, der kiggede forbi vores stand! 💬🇩🇰

Vil du plassere din skole på toppen av Skole-listen i Aalborg?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Telefon

Adresse

Kastetvej 26
Aalborg
AALBORG

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 10:00 - 15:00
Tirsdag 10:00 - 13:00
Onsdag 10:00 - 13:00
Torsdag 10:00 - 13:00
Fredag 08:00 - 13:00