Wing Tsun Thy

Wing Tsun Thy Kampkunst giver evnen, psyken og fysikken til at forsvare dig selv og dine kære. WT er realistisk selvforsvar uden regler og kræver ingen akrobatiske evner

WT er selvforsvar i sin reneste og mest konsekvente form. Virkelig at kunne forsvare sig, betyder ikke blot, at man kan værge sig mod et pludseligt og uvarslet angreb, men også at man er i stand til at uskadeliggøre angriberen så hurtigt som muligt. For at der skal være tale om et effektivt selvforsvarssystem, må det ikke være baseret på overlegen råstyrke eller andre fysiske faktorer, da overfald

typisk motiveres af at overfaldsmanden er større og stærkere end sit offer. Hvis det er umuligt at gå væk, og hvis man ikke er i besiddelse af den udstråling, som måske kan skræmme angriberen væk, er det kun evnen til beslutsomt at kontrollere begivenhederne selv, der hjælper. Et Effektivt selvforsvarssystem må af psykologiske og forsvarstekniske årsager ikke være passivt og afventende. I stedet for at vige tilbage og forsøge at parere går WT udøveren uden tøven til modangreb med en 'blitz' af op mod 8 angreb i sekundet, og gør det derved umuligt for overfaldsmanden at organisere sine angreb og tvinger ham dermed ind i et fortvivlet forsvar. På baggrund af denne strategi kaldes WT også for aggressivt selvforsvar. I stressede situationer – som eksempelvis ved et overfald – er det naturligt at ‘fryse’, dvs. at man ikke er istand til at agere, ofte med alvorlige konsekvenser. Det betyder at, uanset hvilke fysisk forudsætninger man måtte have (overlegen styrke, sublim teknik), er det ikke muligt at gøre brug af disse ressourcer hvis psyken ikke er i orden. Derfor arbejdes der i WT systematisk med at opbygge den fornødne mentale styrke for at overvinde denne naturlige reaktion. Styrkelsen af psyken bevirker at udøverens selvsikkerhed vokser, hvilket også manifesterer sig udadtil i form af en udstråling af ro og afslappethed. Denne udstråling forhindrer i langt de fleste tilfælde, at der overhovedet opstår en fysisk konfrontation. WT handler primært om selvforsvar, men træningen medfører en lang række sekundære bivirkninger, alle faktorer som bidrager til en forøget livskvalitet.

Adresse

Østerild Byvej 75 St.
Østerild
7700

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 19:00 - 20:30
Tirsdag 17:00 - 18:30
Torsdag 17:30 - 20:30

Telefon

91419169

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Wing Tsun Thy sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del