15/08/2026
Jeg ved ikke med dig.
Men nogle gange hvis noget bliver lidt for svært eller uoverskueligt, så giver jeg lidt op på forhånd.
Eller nogle gange faktisk helt.
Og det er ikke fordi jeg egentlig ikke vil det.
Jeg ved bare ikke altid hvordan jeg skal finde kræfterne til det.
Hvor jeg skal starte.
Måske koster det også penge.
Og så er det nemmere bare at lade være.
Og hvor er sidste sætning jo bare totalt misforstået.
"Så er det nemmere bare at lade være."
For det er det jo egentlig ikke i sidste ende, og i det store billede.
Lige nu, lige her.
Ja. Så blev du i beslutningen om, at lade være, fri for at gøre mere.
Aaaaah, det føles godt.
Det føles lettende.
Så kan jeg sætte mig ned igen og svinge benene op.
Det kostede gratis.
Men på den lange bane, hvad så?
Det vi ikke tager ansvar for og handler på lige nu, hvad er så det, der hober sig op?
Det kan være mange ting vi ikke orker at handle på lige nu.
En fyldt væltet vasketøjskurv.
Opvask til loftet.
En bil der lyser rødt i instrumentbrættet.
En hund der halter.
En bruser der drypper.
Et toilet der løber.
En konflikt.
Læg mærke til, at alt dette er symptomerne på noget der skal handles på.
For hvad sker der hvis vi ikke gør det?
Ja nemlig.
Så bliver det værre.
Det hober sig op.
Det kommer til at tage meget meget længere tid, at komme det til livs.
Bringe det i orden.
Og vi kan i værste fald ende med, slet ikke at kunne fikse det, fordi det er for sent, og vi lod stod til for længe.
Så lige i øjeblikket føles det måske godt ikke at handle.
Men du har måske selv tænkt det.
Det er som at pisse i bukserne.
Lige nu er det dejligt og varmt, og jeg behøvede ikke at rejse mig og gå på toilettet.
Men lige om lidt, føles det knapt så rart.
Konsekvenserne kan være mega store.
En fyldt vasketøjskurv er hvad det er.
Men hvad med alle de andre symptomer?
Alle de andre advarsels lamper der lyser?
De noget mere vigtige symtomer efter min mening.
Symptomer i kroppen.
Symptomer i adfærd.
Reagerer og handler du på det?
Ved du hvad du skal kigge efter?
Eller tager du bare en pille og kommer videre?
Pillen er nem.
Den er relativt billig i indkøb og så kræver den ikke ret meget af én at handle på.
Men hvor sund er den?
Mange mennesker har det godt med de billige, nemme løsninger.
På sigt er det bare ikke altid det rette.
Måske handler det også om uvidenhed.
Hvilket jeg sagtens kan sætte mig ind i.
Og tilbage til symptomerne og det at handle og reagere.
Så vid, at det at gå med ondt i hovedet, maven, ryggen osv, det er symptomer. Det er din krop der forsøger at fortælle dig noget.
Ligesom lampen i instrumentbrættet på din bil.
At have konflikter på daglig basis.
At føle sig energiforladt, negativ og sjældent positiv.
Det er din krops advarselslamper.
For i takt med smerter, der ændres vores adfærd.
Og ikke til det bedre.
Årsagen her er vigtig.
Så vi ikke bare behandler symptomerne.
Og da slet ikke ved bare, at fylde os med piller.
Jeg havde engang daglige smerter i nakken. Det føltes som om der var ild i.
Jeg fik stillet diagnosen gigt, og så blev jeg ordineret smertestillende, samt et par gange hos en fysioterapeut.
Intet hjalp optimalt.
Jeg gik med det i årevis, og var dybt påvirket af smerterne.
Og det var mine omgivelser selvfølgelig også.
For jeg blev meget mindre rummelig og tolerant.
Men så skete der noget i mit liv.
Noget som gjorde, at mit stressniveau faldt.
Og bom, mine smerter begyndte at fortage sig.
At jeg havde været stressramt vidste jeg egentlig godt.
Men at det var med til, at udgøre mine smerter i det omfang, havde jeg ikke den vildeste ide om.
Der var heller aldrig nogen der havde nævnt noget i den retning.
Dette blev min egen erfaring.
Herefter blev jeg meget opmærksom på, hvad rodet i mit hovede og det miljø jeg var i, havde af påvirkning på min krop.
Og afslutningen her bliver, at jeg kunne have valgt, at leve med de smerter der nu var tilbage, og forsøge at dække resten med piller.
Eller jeg kunne med min nye erfaret viden, arbejde med mig selv, mit hovede, min krop, og blive symptomfri.
Sidstnævnte ville blive den mere besværlige vej.
Det krævede arbejde.
Det krævede indsats.
Det krævede anden handling end, at spise en pille hver dag.
Men jeg valgte det sidste.
For har aldrig været tilhænger af medicin.
Jeg gik i terapi.
Jeg læste bøger.
Jeg trænede dagligt mit hovedet, mine tanker, mine følelser.
Fik kontrol over mig selv.
Faldt til ro i mit nervesystem.
Og idag, er jeg symptomfri, uden brug af piller.
Og jeg tror på, at det samme kan ske for dig, hvis du tillader det.
Det kan ske for dine børn.
Dine meget vigtige børn, og det de selv kommer til at give videre en dag.
Men vi skal tage kampen op, og ikke vælge den nemme og billige løsning.
For på sigt og i det store billede, koster det faktisk mere.
